Brænder du for at sammensætte de bedste tekniske løsninger og tilbud til vores kunder sammen med et inspirerende team, der leverer vækst og resultater ud over det sædvanlige? Så er mulighederne store hos Trelleborg Sealing Solutions Denmark A/S.

Kundens behov
Som vores nye interne sælger bliver du en vigtig medspiller i et stærkt team. Du er med til at identificere og følge op på vores B2B kunders behov, og derudfra sammensætte den helt rigtige tekniske og kommercielle løsning til den enkelte kunde. Du arbejder tæt sammen med de eksterne salgsingeniører, og er i daglig dialog med vores centrale indkøb, logistik og fabrikker.

Du elsker at arbejde med teknik og fysiske produkter – vi laver alt fra små komponenter i medicinsk udstyr til store lejer til skibe. Du nyder teamarbejde og at hjælpe kunden, og er derfor udadvendt, energisk og samarbejdende af natur.

Dine opgaver og ansvar

  • Ansvar for små- og mellemstore kunder med daglig teknisk rådgivning og tilbud
  • Udvikle nye løsninger for og sammen med kunden. Vores mekaniske designs er oftest i 2D og baseret på ukomplicerede beregningsmodeller og standardprodukter. Dine erfarne kollegaer er der for at hjælpe og oplære dig
  • Følge aktivt op på kundernes projekter
  • Kalkulere og udarbejde tilbud, herunder samarbejde med centralt indkøb i Stuttgart
  • Forhandling af kundeaftaler
  • Deltage i kundebesøg og opsøgende salgs- og markedsføringsopgaver efter behov
  • Bidrage til kontinuerlig forbedring af arbejdsprocesser og rutiner

Ønskede kvalifikationer

  • En teknisk baggrund, gerne indenfor mekanik, maskiner, plast eller gummi. Du er fx uddannet ingeniør, maskinmester eller teknisk designer (Afhængig af din viden skræddersyr vi din oplæring)
  • Erfaring fra salg og kundeservice
  • God til at skabe relationer og kommunikation
  • Du behersker dansk / skandinavisk og engelsk i skrift og tale
  • Generelt god til data og IT værktøjer
  • Erfaring fra salgs- og ordrehåndteringsværktøjer, især SAP vil være et stort plus
  • Struktureret, engageret, lærevillig og med sans for detaljen
  • Høj arbejdskapacitet og positiv indstilling i en til tider hektisk arbejdsdag
  • Selvstændig – tager ansvar for opgaver og løser dem
  • Holdåndskultur – vi hjælper hinanden, også med praktiske daglige gøremål på kontoret

Hos Trelleborg er du garanteret en fantastisk arbejdsplads og gode ansættelsesforhold med bl.a. pensions-  og bonusordning samt sundhedsforsikring. Vi tilbyder et godt fagligt og socialt miljø med udfordringer og spændende arbejdsopgaver. Kom og bliv en del af et dygtigt, ambitiøst og rutineret team, der løser opgaverne i et tæt samarbejde. Vi  har en uformel omgangstone med masser af grin i hverdagen. Vi har kontor ved smukke Langelinie på Østerbro i København. Der er også mulighed for base i Silkeborg eller nærmeste omegn. I dette tilfælde må man påregne nogen rejseaktivitet til kontoret på Østerbro ved møder, arrangementer og lign.

Vi glæder os til at modtage dit c.v. samt en kort motiveret ansøgning senest den 10. december 2022 via linket her på siden. Vi holder samtaler løbende og forbeholder os retten til at fjerne opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Mikkel Mørup på telefon 4822 8080. Du kan IKKE sende din ansøgning per mail, men skal benytte linket.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

Trelleborg er en industrikoncern med over 21.000 medarbejdere i mere end 50 lande. Trelleborg Sealing Solutions Denmark A/S er det danske salgs- og marketingselskab med kontor ved Langelinie i København. Vi hjælper vores kunder med at udvikle de rigtige tætnings- og pakningsløsninger, og har et bredt produktprogram fra vores 30 fabrikker at vælge ud fra. Vores kunder spænder fra mindre virksomheder til store internationale koncerner indenfor for eksempel hydraulik, vindmøller, maskiner, procesudstyr, medikoteknik og fødevareudstyr. Læs mere om virksomheden på www.tss.trelleborg.com/dk