Gå til hovedindhold

Har du interesse og erfaring med Microsoft Dynamics NAV og ønsker du et job, hvor du kommer til at være en del af Netcompanys ERP division og have ansvar for Netcompanys interne Dynamics NAV løsning, der bruges i 5 lande? Så er det måske dig vi søger!

En udfordrende hverdag
Som intern Dynamics NAV konsulent bliver du en fast del af vores projekt som udvikler, og du vedligeholder interne applikationer i Netcompany bl.a. Data Warehouse, NAV, CRM og tidsregistrering. Applikationerne bruges på tværs af alle vores afdelinger i både Danmark, Polen, Norge, UK og Vietnam. Teamet består af 15 kollegaer fordelt på kontorerne i København og Warszawa, hvoraf 5 har fokus på vores NAV 2017 system.

Det primære ansvarsområde bliver at være bindeled mellem vores finans afdeling og resten af det interne Dynamics NAV team.

Du bliver primær kontakt for slutbrugerne, hvis de har spørgsmål eller der er problemer. Du får ansvar for at løse problemerne eller undersøge det yderligere, så det kan overleveres til en af vores udviklere. Du skal yderligere bidrage til, at de kan løse deres opgaver i hverdagen, og at vi får lavet nogle gode løsninger med ny funktionalitet.

Netcompany arbejder strategisk efter at udvide forretningen i flere lande over de kommende år, hvor du vil have mulighed for at bidrage til integration af nye virksomheder. Herunder uddannelse og implementering af Netcompanys forretningsgange i opkøbte virksomheder.

Den daglige arbejdsgang foregår med on-location på vores hovedkontor i København, men også i samarbejde med vores lokale afdelinger i Norge, England, Polen og Vietnam, som vil foregå primært via Skype.

Opgaverne som intern Dynamics NAV konsulent er mangfoldige og kan f.eks. være:

  • Håndtering af supportsager fra slutbrugeren enten i form af fejlsøgning, opsætning og konfiguration af løsningen eller konkret hjælp til hvordan en avanceret funktionalitet skal bruges
  • Drive og deltage i implementeringsprojekter med opgaver som: løbende forretningsanalyse, dataanalyse og udarbejdelse af funktionelt og teknisk løsningsdesign

Du har:

  • Et par års erfaring og et bredt kendskab til Microsoft Dynamics NAV
  • Erfaring med en lignende rolle, hvor fokus har været forretningsrådgivning med fokus på Microsoft Dynamics NAV – enten fra kundesiden eller fra et konsulenthus
  • En videregående uddannelse gerne inden for IT, økonomi og virksomhedsstudier
  • Forståelse for NAVs tekniske opbygning, og basal C/AL kode
  • Et ønske om at udvikle dig yderligere, både fagligt og personligt

Netcompany er gået fra start up i 1999 til sværvægter i den danske IT-branche. Selvom vi har rundet 2000+ medarbejdere, er vi stolte af, at vi har kunne bevare en kultur med høj agilitet, lavt hierarki, hurtige beslutningsgange og ikke mindst et unikt sammenhold på tværs af virksomheden. Der er en ganske simpel grund til, at vi bliver betroet nogle af Danmarks mest betydningsfulde projekter. Vi leverer hver gang, og det skyldes udelukkende, at vi har branchens dygtigste medarbejdere. Vi kan garantere, at du kommer til at være en del af et team, som kan matche dit faglige niveau.

Vi tager ansvar for din udvikling og karriere
Hvis du vil booste din karriere, så er Netcompany stedet for dig. Vi tager ansvar for karriere og udvikling igennem vores Academy. Når du starter hos os indleder du et forløb på Netcompany Academy, hvor du vil komme på 1-2 kurser om året, der er alle er tilpasset dit niveau, så der konstant er fokus på at sikre de bedste rammer for din udvikling. Vi tror nemlig på, at løbende uddannelse gennem hele din karriere, er central for at sikre optimal udvikling og læring. Du vil således udvikle dig langt hurtigere end noget andet sted i branchen, selvom du allerede kommer med erfaring i bagagen. I tæt samarbejde med din personlige mentor vil du få sparring omkring dit arbejde, din karriereudvikling og din rolle i organisationen.

Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere?
Din ansøgning, cv og karakterbevis skal uploades til vores rekrutteringssystem via linket. Vi indkalder til samtaler løbende.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, så er du velkommen til at skrive til HR.DK@netcompany.com.

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at ansøge uanset køn, race, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.