Gå til hovedindhold

Har du stor forståelse for data og kan du sikre, at integrationer og dataoverførsler er effektive og driftsstabile?

Som vores nye kollega bliver du en del af Forretnings IT, som har ansvaret for at sikre IT-understøttelsen for alle forretningsområder i HOFOR.

Du bliver en del af et team, som i samarbejde med vores leverandører designer, udvikler og vedligeholder HOFORs IT-løsninger. Du får en vigtig rolle med at sikre, at integrationer og dataoverførsler mellem vores forretningsapplikationer er effektive og driftsstabile.

Sammen med vores dygtige arkitekter vil du sikre, at data sikkert og smidigt er tilgængelige på tværs af vores IT-løsninger. Du vil stå for, at integrationer og dataudvekslinger er skalérbare og i overensstemmelse med vores retningslinjer for IT-sikkerhed.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Design og udvikling af integrationer og dataudvekslinger
  • Analyse og vedligehold af eksisterende integrationer og dataudvekslinger
  • Samarbejde med vores udviklingsteam og IT-drift for at sikre pålidelighed og effektivitet
  • Bidrage til vedligeholdelse af rammer for datadesign og datamodeller

I IT-afdelingen får du i alt mere end 80 kolleger, som sammen står for koncernens IT på tværs af alle forretningsområder i virksomheden. Du vil opleve et arbejdsmiljø, hvor din faglighed værdsættes, og hvor vi sparrer med hinanden og gerne vil bidrage til, at fagligheden styrkes yderligere. Desuden bliver du en del af en arbejdsplads, der vægter en god balance mellem arbejds- og privatliv højt.

Du har høj IT-faglighed og fokus på effektiv og sikker datahåndtering
Vi forventer, at du har erfaring med integrationsløsninger og har et godt kendskab til principper og best practice for integrationer og dataudveksling.

Du har muligvis relevant erhvervserfaring fra en større, intern IT-afdeling eller fra et IT-konsulenthus, men det vigtigste er din faglighed.

Det vil være en fordel, at du har kendskab til et eller flere af nedenstående:

  • Microsoft.NET-platform
  • Common Data Service
  • OData
  • Rest API
  • ETL/ELT
  • Neuron ESB eller Dell Boomi, NiFi eller lign.
  • Microsoft Azure (Service Bus)
  • Microsoft Dynamics CE/ERP

Som kollega værdsætter du gensidig faglig sparring og videndeling i et uformelt arbejdsmiljø.

Bliv en del af en større udvikling
I HOFOR skaber vi fremtidens forsyning. Vi udvikler bæredygtige forsyningsløsninger, der kan håndtere klimaforandringer og miljøhensyn, så kommende generationer også kan få varme i stuen, gas på komfuret og rent drikkevand i hanen. Vi sørger desuden for, at spildevand og regnvand fjernes på en forsvarlig og miljørigtig måde, ligesom vi også sørger for miljørigtig afkøling i erhvervsejendomme, og vi opfører vindmøller.

Vores store ambitioner for byerne har stor indflydelse på vores ambitioner på IT-området, hvor vores IT understøtter forretningen - derfor er dit arbejde også en del af en større udvikling.

Du kan læse mere om HOFOR og vores vision om at skabe bæredygtige byer her

Klar til at ansøge?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Steen Grube på stgr@hofor.dk eller på 2795 2586.

Ansøgningsfristen er den 25. august 2019.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”Ansøg”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder