Jobbet "Integration af vedvarende energi i energisystemet i Afrika og Asien" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Her er din mulighed for at sætte dit præg på global, grøn omstilling med udgangspunkt i danske erfaringer med integration af vedvarende energi og omsætte danske erfaringer i et tæt samarbejde med vores partnerlande.

Bliv en del af Center for Global rådgivning
Vi er et center på knap 80 medarbejdere, der samarbejder pt. med 16 partnerlande på energiområdet. De 16 partnerlande står tilsammen for mere end 60 pct. af den globale udledning af drivhusgasser. I alle partnerskaberne har vi fokus på grøn omstilling af energisystemet mod øget andel af vedvarende energi. Vores indsats er et vigtigt element i regeringens grønne ambitioner!

Danske erfaringer med omstilling af energisektoren fra fossile brændsler til vedvarende energi er stærkt efterspurgt blandt vores partnerlande. I mange af vores partnerskaber indgår Energistyrelsen i et tæt samarbejde med Energinet om udvikling og drift af elsystemer med store mængder fluktuerende vedvarende energi.

Du vil helt konkret komme til at arbejde med f.eks. VE forecasting, udvikling af network codes, netplanlægning, systemydelser og elmarkedsudvikling, herunder aktivering af fleksibelt elforbrug. Igennem vores samarbejde nedbryder vi barrierer for grøn omstilling og opbygger kapacitet i partnerlandene for øgede ambitioner i forhold til udbygning af vedvarende energi.

Om jobbet
Vi søger en profil med erfaring i dansk energiregulering og energiplanlægning generelt. Særligt vil erfaringer med udbygning og regulering af vedvarende energi samt integration heraf i elsystemer være en fordel.
Konkret vil du blive tilknyttet 1-3 af vores partnerlande, hvor du vil arbejde med rådgivnings- og formidlingsopgaver på myndighedsniveau. Vi mangler i øjeblikket hænder til at løfte opgaver hos to af vores afrikanske partnere; Sydafrika og Egypten samt hos to af vores asiatiske partnerlande; Vietnam og Indonesien.
Du får med andre ord mulighed for, at arbejde med store energisystemer, hvor din rådgivning vil være med til at gøre en forskel for de enkelte landes udvikling og udbygning af energisystemet – og dermed for den grønne omstilling globalt set.

Vi tilbyder:

  • et særdeles spændende og varieret arbejde i et internationalt miljø i samarbejde andre landes myndigheder, danske ambassader og virksomheder m.fl.
  • stor bredde i arbejdsopgaver, som er efterspurgt blandt vores samarbejdspartnere
  • et stærkt fokus på at understøtte grøn transition på både kort og lang sigt i et højt fagligt og professionelt niveau, samt
  • kapacitetsopbygning og teknisk assistance til vores partnerlande indenfor integration af VE.

Det er ikke en forudsætning at kunne begås sig på dansk, for at komme i betragtning, derfor modtager vi også gerne ansøgninger på engelsk. Det er dog en forudsætning at besidde viljen og lysten til at tillære sig dansk under ansættelsen. Energistyrelsen tilbyder den fornødne danskundervisning.

Om dig
Du kan formidle komplekse problemstillinger i en international kontekst. Du har indgående kendskab til dansk energipolitik, den nordiske elmarkedsmodel reguleringsmæssige rammebetingelser for vedvarende energi og integration heraf i det samlede energisystem, herunder tekniske, økonomiske og systemmæssige forhold.

Vi forventer desuden at du har:

  • en relevant, videregående teknisk/økonomisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse
  • interesse og flair for internationalt samarbejde herunder god kulturforståelse, forhandlingsevner og gennemslagskraft i projektledelse på tværs af kulturer
  • lysten og tiden til en del rejseaktivitet ud til vores partnere
  • gode formidlingsevner både i skrift og tale, herunder gode engelskkundskaber, samt
  • gode samarbejdsevner og evne til at indgå i tværfagligt samarbejde - også med eksterne samarbejdsparter.

Om os
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. 
I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er knap 750 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier

Fokus på den gode onboarding
I Energistyrelsen lægger vi vægt på, at du som ny medarbejder får en god og tryg start som sikrer, at du kommer godt i gang. Du får en grundig introduktion og oplæring ved hjælp af et planlagt velkomstprogram, en række aktiviteter og en mentor, som vil støtte dig fagligt og socialt gennem hele forløbet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet vil være i København.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef, Ole Emmik Sørensen på telefon: 2537 5676, kontorchef, Anton Beck på telefon: 2962 3996 eller kontorchef, Elsebeth Søndergaard Krone på telefon: 51 67 43 63.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning
Du søger via www.ens/job. Benyt funktionen ”Ansøg” på stillingsopslaget.

Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest tirsdag den 10. august 2021. Samtaler forventes afholdt i uge 32-34.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at besvare en case og evt. en færdighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.