Gå til hovedindhold
Jobbet "Institutleder ved Institut for Agroøkologi" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Science and Technology, Aarhus Universitet, søger med tiltrædelse 1. juni 2019 en institutleder ved Institut for Agroøkologi, som vil medvirke til at realisere universitetets ambitiøse målsætning.

Aarhus Universitet er anerkendt som ét af verdens 100 bedste universiteter. Universitetet har ambitioner og potentiale til at stå endnu stærkere blandt de førende europæiske universiteter. Derfor vil universitetet dels bevare og udvikle den faglige dybde, som kendetegner universitetet, og dels vil universitetet søge nye muligheder og sammenhænge på tværs af fagskel og i tæt samspil med omverdenen.

I bestræbelserne på at nå denne ambitiøse målsætning har Aarhus Universitet de seneste år gennemgået en omfattende faglig udviklingsproces for netop at skabe dybere sammenhænge på tværs af universitetets mange fagdiscipliner. Målet er en markant styrkelse af universitetets videnskabelige miljøer, der kombinerer brede faglige og uddannelsesmæssige kompetencer med forskningsbaseret relevans for samfundet.

Se universitetets strategi her 

Om Institut for Agroøkologi
Institut for Agroøkologi forsker i agroøkologi, hvilket vil sige samspillet mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for agroøkosystemer til produktion af fødevarer, foder, energi og biobaserede produkter. Vi bidrager til bæredygtig produktion og vækst gennem fremragende forskning, rådgivning og undervisning.

Instituttet har som vision at tilhøre eliten af forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med agroøkosystemer, og vil skabe, udvikle og omsætte banebrydende viden til fremme af samfundets bioøkonomi nationalt og internationalt.

Institut for Agroøkologi har identificeret fire faglige flagskibe. De fire faglige flagskibe er forskningsområder, hvor instituttet er særligt stærk og unik, og hvorfra vi leverer resultater til samfundets bedste nu og i fremtiden. Læs mere om flagskibene.

Ansvarsområde
Institutlederen varetager instituttets daglige ledelse.

Institutlederen repræsenterer instituttet udadtil og varetager efter bemyndigelse fra rektor og dekan instituttets faglige, økonomiske og personalemæssige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver.

Institutlederen sikrer høj kvalitet og dybere sammenhæng i instituttets forskning, talentudvikling, undervisning og videnudveksling. Institutlederen har ansvaret for udarbejdelse af strategi- og handlingsplaner for instituttets forskningsindsats og skal have særlig fokus på, at instituttet bidrager helhjertet til interdisciplinær forskning på tværs af traditionelle fagskel. Institutlederen skal desuden med inddragelse af studienævn og studieleder følge offensivt op på evaluering af uddannelse og undervisning.

Endelig skal institutlederen tilse, at instituttet stiller sine kompetencer til rådighed for betjening og rådgivning af offentlige myndigheder, erhverv og virksomheder.

Specialisering og professionalisering af den administrative support betyder, at institutlederen er frigjort for mange administrative opgaver. Institutlederen skal derfor holde sit fokus på strategisk ledelse, økonomisk ansvarlighed og god personaleledelse.

Stillings- og personprofil for institutledere
Aarhus Universitets vision:
”At tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd gennem fremragende forskning og uddannelser i verdensklasse ” Aarhus Universitets vision fordrer, at institutledere kan opfylde nedenstående forventninger i deres varetagelse af stillingen. Kompetencerne kan være til stede på baggrund af hidtidig karriere eller skal kunne tilegnes på fornuftig vis indenfor kort tid i stillingen.

Faglige kompetencer
En institutleder forventes at:

  • Være internationalt anerkendt forsker og globalt orienteret med god legitimitet indenfor instituttets faglige område.
  • Have en forskerkarriere med dokumenteret væsentlig international indsigt og erfaring.
  • Have beklædt eller beklæder en videnskabelig lederstilling samt have væsentlig undervisningserfaring.
  • Have dokumenteret godt kendskab til universitetsmiljøer.
  • Have god indsigt i nationale og internationale forhold.

Lederkompetencer
En institutleder forventes at:

  • Kunne tænke visionært og strategisk i et globalt perspektiv med kompetence til at omsætte visioner til strategiske mål og handlinger
  • Kunne forfølge de strategiske mål
  • Besidde ledelsesmæssig legitimitet, som kan bidrage til organisatorisk sammenhængskraft mellem de faglige miljøer
  • Kunne inddrage, lytte og bygge videre på andres ideer
  • Kunne mestre både at involvere organisationen, respektere en flerhed af markante
  • synspunkter og være i stand til at drage sine egne nøgterne konklusioner og eksekvere på
  • professionel og fremadrettet vis
  • Kunne indgå loyalt og dedikeret i en ledelsesstreng og samtidig agere selvstændigt med forståelse for sin rolle og faglige samt strategiske ledelsesrum
  • På basis af institutternes opnåede resultater og faglige dybde have blik for løbende at skabe synergier og faglige sammenhænge på tværs af fagskel og i tæt samspil med omverdenen
  • Gennem anerkendende, synlig og udviklende personaleledelse kunne styrke instituttets profil som arbejdssted med et attraktivt og inspirerende studie- og forskningsmiljø, der nationalt og internationalt tiltrækker de allerbedste medarbejdere, studerende og samarbejdspartnere

Strategiske kompetencer
En institutleder forventes at:

  • Kunne aflæse samfundets fremtidige behov indenfor forskning og uddannelse, talentudvikling og videnudveksling
  • Være engageret og visionær med lyst til at opbygge en fælles forskningsmæssig- og uddannelsesmæssig profil for centrene/institutterne, der udbygger Aarhus Universitets placering blandt verdens bedste universiteter
  • Have et offensivt blik for potentielle og uopdyrkede eksterne samarbejdsrelationer og projekter såvel i offentligt som i privat regi og den fornødne sans for at realisere dem til gensidig tilfredshed
  • Være god til at lægge langsigtede strategier og udvikle effektive handleplaner

Kommunikative kompetencer
En institutleder forventes at:

  • Være stærk, troværdig og retningsskabende formidler såvel internt som eksternt og på både dansk og engelsk
  • Være god til relationsopbyggende og anerkendende kommunikation internt, men i høj grad også overfor eksterne samarbejdspartnere som erhvervsliv, offentlige myndigheder og organisationer, det politiske miljø samt medierne

Personlige kompetencer
En institutleder forventes at:

  • Have personlig integritet, troværdighed og menneskelig ordentlighed
  • Være handlekraftig, robust og have en udpræget situationsfornemmelse og indlevelsesevne i både faglige og personlige relationer
  • Have veludviklede samarbejdsevner og være bevidst om sit personlige ansvar, og hvad deraf følger af beslutningskraft

Ansættelsesprocedure
Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Science and Technology: dekan Lars Henrik Andersen, tlf. 2338 2033 eller dean.scitech@au.dk.

Ansøgningen skal indeholde en redegørelse for ansøgerens tanker og ideer om instituttets udvikling i de nærmeste år, en redegørelse for, at ansøgeren lever op til kompetenceprofilen, CV og publikationsliste.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 19 (1. runde) og i uge 21 (2. runde). Ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde, må påregne deltagelse i en lederprofiltest efter 1. samtalerunde.

Ifølge universitetsloven og universitetets vedtægt skal ansættelsesproceduren sikre, at institutlederen har faglig og ledelsesmæssig legitimitet. Der er derfor nedsat en rådgivningsgruppe, som på dette grundlag rådgiver dekanen om, hvilke kandidater, der skal indkaldes til samtale. Rådgivningsgruppen består af videnskabelige medarbejdere, teknisk/administrative medarbejdere samt studerende.

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomsten for akademikere i staten samt protokollat til overenskomst for akademikere i staten om institutledere og dekaner ved universiteterne.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder