Jobbet "Innovative og ambitiøse teamledere" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Innovative og ambitiøse teamledere til rådgivende ingeniørvirksomhed

Om stillingen                     

  • Er du klar til at udfordre dig selv i et rådgivende ingeniørfirma, som tænker utraditionelt og visionært?
  • Har du mod på at indgå i et kreativt og tværfagligt miljø med en unik organisationsform - og tør du drømme stort?
  • Vil du være med til at vækste et firma med store ambitioner bygget på familieværdier?
  • Vil du være med til at præge udviklingen og sætte nye standarder for ledelse i en virksomhed med fart over feltet?

Så skal du endelig læse videre!

Virksomheden
Søren Jensen er kendt for sin flade organisation, hvor der er nærhed mellem ledelse og medarbejdere, og mellem kunde og medarbejdere. Vores medarbejdere arbejder i tværfaglige teams efter modellen teams-of-teams. Medarbejderne indgår også i landsdækkende tværgående kompetencegrupper, hvor der er fokus på udvikling og videndeling. Der arbejdes kontinuerligt på at sikre, at medarbejderne får de bedste betingelser for arbejdsglæde, tryghed, faglig udvikling lyst til at afprøve nye ideer.

Vi søger teamledere og projektledere til vores kontor i København, men også til vores kontorer i Midtjylland -  så vil du udvikle dig som leder og samtidig være med på rejsen, hvor vi sammen udvikler lederrollen i Søren Jensen, så er det dig, vi mangler!

Det får du hos os
Du får mulighed for at udbygge din viden om ledelse af alle fagkompetencer i et dagligt, tværfagligt samarbejde. Du udvikler og styrke din evne til at have ansvar for økonomi, risici, kvalitet og ressourcer i projekter.

Du bliver skarp til at håndtere og forudse hvilke kompetencer der er brug for hvornår, og i samarbejde med medarbejderne tilrettelægge kompetenceudvikling til gavn for både personlig udvikling for medarbejderne og de kommende projekter.

Du bliver skarp til at bevare overblikket og strukturere din hverdag, hvor du har ansvaret for både medarbejdere, projekter og faglig udvikling.

Du bliver involveret i firmaets udvikling og målsætninger, hvor det forventes, at du bidrager konstruktivt.

Du kommer som mellemleder tæt på ledelsen, og du bliver ferm til at agere i og arbejde efter værdier opbygget gennem 3 generationer i en ejerledet virksomhed med fokus på fastholdelse og forbedring af de gode elementer ved netop denne type virksomhedskultur.

Jobbet
Du får hos Søren Jensen et helhedsansvar for performance ift. projekter og medarbejdere på tværs af faggrænser i dit team - noget, som du ikke kan opleve som leder noget andet sted i branchen. Som teamleder i Søren Jensen har du et helhedsansvar for ét eller flere projekter, som skal løses inden for dit team. Dit team vil bestå af 8-10 medarbejdere med forskellige fagkompetencer.

Du vil få til opgave at

  • etablere/lede et velfungerende team, som lever op til firmaets værdier og målsætninger omkring faglige standarder og kvalitet i projekterne
  • sikre, at alle medarbejdere følger virksomhedens værdier og standarder så der sikres et ensartet og højt kvalitetsniveau - og samtidig har fokus på servicering af kunden
  • levere effektive og rentable projekter inden for Søren Jensens portefølje af udviklende og kreative projekter - sammen med og gennem dit team
  • sikre styring af ressourcer og udpege særlige projektroller inden for eget team
  • Sikre et samlet overblik over teamets opgaver og performance
  • have fokus på effektivitet og samarbejde - via et sundt arbejdsmiljø med fællesskabsfølelse, arbejdsglæde, motivation og engagement
  • sørge for, at teamet til enhver tid har fokus på strukturering og planlægning af den faglige udvikling - både i forhold til den enkelte medarbejder og krav til fremtidige projekter

Din profil
Du har sandsynligvis en uddannelsesbaggrund som ingeniør eller bygningskonstruktør med en del års erfaring fra branchen - måske i en anden rådgivende ingeniør- eller entreprenørvirksomhed. Du har erfaring som projektleder på både store og små projekter, og du har videreuddannet dig inden for ledelse og/eller projektledelse.

Du interesserer dig for mennesker; og du har besluttet dig for at være leder, fordi du synes ledelse er en vigtig disciplin.

Du har det godt med at træffe beslutninger, og du er god til at sikre, at alle i teamet forstår, hvad der forventes af dem. Du deler din begejstring med andre, og du har en proaktiv tilgang til at skabe kontakt og opbygge netværk.

Du er disciplineret og struktureret - og har altid fokus på resultatet og målsætningerne. Du er nærværende med naturlig autoritet og en stærk integritet.

Lyder dette som et job for dig?
Vi tilbyder dig et inspirerende miljø med masser af engagerede kolleger og spændende opgaver! Du får en god fast løn og overtidsbetaling for timer udover 38 timer/uge samt ulykkes- og sundhedsforsikring.

Vi ansætter når vi finder de rigtige profiler, og gerne pr. 1. november eller før, hvis muligt. Send derfor din ansøgning snarest muligt via "Ansøg" linket. Vi behandler alle ansøgninger løbende indtil til den 9. september - og alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt. Hvis du er blevet nysgerrig og gerne vil vide mere om Søren Jensen, hvad det vil sige at være leder hos os eller om du kunne være en af vores fremtidige kolleger, så er du mere end velkommen til at kontakte HR chef Pia Metzlaff på mail pme@sj.dk eller tlf. 2429 8489. Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder