Skip to main content

Tag fat på en spændende karriere som IT udvikler hos et banebrydende dansk startup, som udvikler den næste generation af personaliserede vacciner ved hjælp af avancerede machine learning metoder

Evaxion er et dansk startup som identificerer og udvikler ‘best in class’ vacciner mod infektionssygdomme og kræft ved hjælp af banebrydende immunologi, bioinformatik og machine learning metoder. Vi søger en ung, motiveret og ambitiøs person til at støtte vores videnskabelige forskning indenfor næste generation af sikre og effektive vacciner. Hos Evaxion, kommer du til at arbejde i et inspirerende og kreativt miljø, som danner rammerne for et kollaborativt og innovativt startup i højt tempo, men hvor der sættes fokus på at hjælpe hinanden til succes. Evaxion tilbyder også muligheden for at spille en medvirkende rolle til at udvikle virksomheden og have reel indvirkning på andres liv.

Din rolle
Evaxion er halv biotek, halv IT. Derfor vil du spille en central rolle i at designe, forme og udvikle vores vigtige systemer fra bunden og støtte vores bioinformatiske team med at forbedre vores førende platforme og teknologier. En typisk dag kunne inkludere at forbedre stabiliteten af vores systemer, installere ny hardware, udvikle løsninger til nye problemer, designe nye informationsinfrastrukturer, automatisere processer, udrulle virtuelle servere i cloud’en, assistere kolleger som har trivielle IT problemer, vedligeholde operationer og skrive teknisk dokumentation til bioinformatiske platforme. Du vil ikke føle dig låst i et forældet system, som i større virksomheder, men spille en stor rolle i at flytte grænser, og hjælpe os med at vælge den mest trendsættende løsning til en given opgave.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Deltage i IT projekter, fra ide til implementering
  • Designe, bygge og skalere vores Linux IT infrastruktur
  • Udvikle små scripts eller større platforme i Python
  • Udrulle platforme som interaktive web services
  • Stå for tekniske sikkerhedsimplementeringer
  • Skrive teknisk dokumentation

Hvem er du?  
At tage del af Special Forces hos Evaxion kræver dedikation, ukuelighed, kammeratskab, en god humoristisk sans og en fokus på læring og at støtte dine kolleger. Derudover skal du forstå infrastruktur og du skal forstå kode. Dine specifikke kompetencer omfatter:

  • Du har en relevant akademisk uddannelse indenfor IT, f.eks. datalogi, bioinformatik, IT-ingeniør eller lignende
  • Du har stor erfaring med udvikling af easy-to-read kode i Python
  • Du har stor erfaring med Linux operativsystemer og bash
  • Du har et struktureret, løsningsorienteret og analytisk mindset
  • Du kan tale og skrive flydende engelsk
  • Du har erfaring med udvikling i Perl (fordel, men ikke krævet)
  • Du har erfaring med virtual environments (fordel, men ikke krævet)
  • Du har erfaring med IT sikkerhed (fordel, men ikke krævet)

En særlig arbejdsplads
Du får del i en attraktiv hverdag i et dynamisk startup med en organisation inspireret af vores geografiske placering; et hierarki så fladt som Danmark. Vores omgangstone er uformel og du kommer til at arbejde blandt professionelle og kvalitetsbevidste kolleger. Du vil tage del i et team af 17 medarbejdere som er drevet af en fælles aspiration; at blive en verdensførende virksomhed som gennem bioinformatik identificerer, udvikler og licenserer effektive og sikre vacciner. Således er alle vores projekter og strategier forankret i en langsigtet vision, og ej det næste kvartalsregnskab. Vi lægger stor vægt på læring og vidensdeling, og at vi har det sjovt mens vi arbejder mod en alvorlig vision. Der er derfor gode muligheder for kompetenceudvikling og tværfaglighed, og at du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver.

Evaxion træder de næste måneder, som de første, ind på en helt ny scene hvor big data og machine learning sætter kursen for immunterapi mod kræft, som er 100% skræddersyet til den enkelte patient. Du vil over den kommende periode være en central spiller i at designe og implementere hele den interne IT infrastruktur som skal bære dette eventyr.

Ansøg
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte os på job@evaxion-biotech.com. Ansøg stillingen via linket nedenfor. Du kan både ansøge på dansk eller engelsk. Stillingen er tilgængelig med øjeblikkelig tiltrædelse, men startdato kan forhandles for den rette kandidat.

Keywords
System administrator, dev ops, DevOps, system engineer, infrastruktur ingeniør, system arkitekt

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
København K
keyboard_arrow_up
Startdato
25. august 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
24. september 2017
phone
Kontakt
job@evaxion-biotech.com
work
Jobtype
Fastansættelse

Jeg er interesseret


Når du trykker send, accepterer du samtidigt vores Brugerbetingelser
Hvis du ikke allerede har en konto på Jobfinder, opretter vi automatisk en for dig. Du modtager en email med flere oplysninger.