Jobbet "Innovation Manager til hub for digital innovation i energisektoren" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du med på holdet og facilitere datadrevet innovation i krydsfeltet mellem digitaliserings- og energisektoren? Så er her muligheden for at samarbejde med nogle af de mest innovative virksomheder i DK om nye digitale løsninger og samtidig gøre en kæmpe forskel for den grønne omstilling.

Vi sætter nu endnu mere speed på datadrevet innovation i energisektoren ved etablering af Digital Energy Hub. Hub’en vil blive et omdrejningspunkt i Danmark for facilitering af innovationssamarbejde med early startups, SMV’er og store virksomheder. De strategiske partnere omkring Digital Energy Hub er bl.a. de to nationale klynger Digital Lead og Energy Cluster Denmark og de fire tekniske universiteter DTU, SDU, AU og AAU samt energiselskaberne EWII, HOFOR og Energinet.

Konkret skal virksomheder motiveres og engageres i datadrevne innovationssprints der adresserer konkrete udfordringer i energisektoren. Der skal bl.a. gennemføres tech-scouting, co-creation workshops, økosystemudvikling og pitch-events af de udviklede løsninger efter hvert sprintforløb. Du vil blive en helt central figur i samarbejdet med store aktører i markedet som tager del i den grønne omstilling frem mod vores 2030-målsætning.

En del af jobbet vil også være at tiltrække kapital fra investorer fra ind- og udlandet gennem investorevents i samarbejde med udenrigsministeriets innovationscentre. Endvidere skal der tiltrækkes udviklingsmidler til konkrete løsninger, f.eks. gennem ansøgninger til diverse puljer.

I vil være to facilitatorer af innovationsforløb. Dig som Innovation Manager samt en nyansat Head of Innovation. Til at gennemføre forløbene med virksomhederne kan I trække på data scientists og udviklere på holdet i Center Denmark, som kan hjælpe med at skabe og udtrække de rigtige data og infrastruktur der understøtter innovationssamarbejdet med virksomhederne.

Både du og den nye Head of Innovation vil referere direkte til Center Denmarks direktør. Head of Innovation vil have det faglige ansvar og rapportere fagligt til en styregruppe for Digital Energy Hub.

Kvalifikationer:

  • Du har erfaring fra energisektoren bredt og har kendskab til de udfordringer og muligheder der er i den grønne omstilling – herunder i sektorkobling.
  • Du kan vise konkrete resultater fra innovationsforløb du har faciliteret og er vant til at arrangere og facilitere events som innovationsworkshops m.v.
  • Du har et kommercielt mindset og har erfaring med udvikling af forretningsmodeller
  • Du har erfaring med at håndtere mange interessenter
  • Du har stærke digitale kompetencer og kan binde muligheder i digitale teknologier med nye forretningsmodeller. Du kan beskrive tekniske forretningsmodeller til et niveau der gør det muligt for udviklere at definere digitale kravspecifikationer for løsninger og etablere målrettede datasæt. Du har måske endda mod på selv at arbejde ind i den digitale platform og lave dataudtræk f.eks. via Python-Scripts.
  • Gode kompetencer i kommunikation på både dansk og engelsk

Vi tilbyder

  • Din arbejdsplads vil være Center Denmarks kontor i Fredericia hvor vi bor sammen med andre virksomheder, Energy Cluster Denmark, Energy Triangle Alliance samt SDU, DTU og AAU. Adressen er Vendersgade 74, 7000 Fredericia.
  • Vi lever i en dynamisk verden hvor fleksibilitet i arbejdstid og sted kan være vigtigt for det gode liv.
  • God og fair lønpakke med pensionsordning og sundhedsordning samt andre goder som kantineordning, frugt- og kaffeordning samt ½ times betalt aktivitet hver dag. Det kan f.eks. være en walk & talk med kollegaerne midt på dagen.
  • Gode kontorforhold med fokus på ergonomi og sundhed
  • Fokus på at udvikle dig som medarbejder

Kan du mærke kaldet?

Det er vigtigt at Center Denmarks vision kalder på dit ”The Why” – altså det som inspirerer dig og driver din begejstring og motivation hver dag.

Center Denmarks vision er at accelerere den grønne omstilling frem mod 100 % vedvarende energi i energisystemet gennem digitalisering og sektorkobling og derigennem udnytte fleksibiliteter.

Vi bygger en digital platform og indsamler store mængder data fra alle energisystemerne og forbinder disse med digitale værktøjer fra forskningen og kommercielle udbydere. Den digitale platform vil blive dit fundament for datadrevet innovation sammen med virksomhederne.

Det er vigtigt at du motiveres af den grønne omstilling og at arbejde med state-of-the-art digitale teknologier, som kunstig intelligens, IoT, Big Data og Cyber Security. Du skal kunne se målet for dig om at de nye løsninger forankres i forretningsmodeller hos virksomhederne som dermed kan skalere deres forretning nationalt og internationalt.  

Hvis du kan mærke kaldet og har det personlige drive til at skabe reel impact i et dynamisk og udviklende miljø er du måske vores nye medspiller på holdet! Holdet består ud over egne medarbejdere også af medarbejdere hos vores strategiske partnere i en veletableret samarbejdsorganisation.

Ansøg nu:

Hvis du vil være en del af holdet, så ansøg her

Hvis du har brug for flere informationer om stillingen eller virksomheden, er du velkommen til at kontakte Direktør Søren Skov Bording på mobil 2340 8612 eller soren@centerdenmark.com

Du kan finde yderligere opslåede stillinger i Center Denmark her

Vi ser frem til at lære dig at kende og lægger stor vægt på en grundig ansættelsesproces som sikrer en gensidig åben og grundig evaluering. Hvis du er den rigtige kandidat til jobbet og det også er dit drømmejob, så vil vi sammen i Center Denmark arbejde imod at indfri drømmejobbet og skabe den bedste arbejdsplads.

Deadline for ansøgning er 24. januar kl. 08.00 og evaluering af ansøgninger vil foregå i uge 4.

Ansættelsesprocessen vil herefter foregå i to faser. Førsterundeinterview vil foregå i uge 5 og 6. Udvalgte kandidater vil blive inviteret til andenrundeinterview i uge 7 og 8. Som forberedelse til interviewet vil du blive bedt om at gennemføre en række tests og forberede en udfordring. Inden udgangen af uge 8 vil vi have aftale med udvalgt kandidat. 

Forventet opstart vil være 1. april, men lad os se hvad der bliver muligt. Tidligere opstart er også muligt ligesom det for den helt rigtige kandidat og kan være muligt at vente f.eks. ifm. et længere opsigelsesvarsel.

Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker at drøfte specifikke forhold, er du velkommen til at ringe til direktør Søren Skov Bording på telefon +45 23 40 86 12.

Vi behandler alle ansøgninger lige og opfordrer alle til at søge uanset nationalitet, kulturel baggrund, køn og alder.

Om Center Denmark
Center Denmark er non-profit og uafhængig og arbejder målrettet for at udbygge en national digital infrastruktur med fokus på dataintelligens hvor data kan bringes i spil på tværs af alle energiformer mhp. at identificere og udnytte fleksibilitetspotentialer på forbrugssiden af energisystemet.

Center Denmark bidrager til at etablere en national ramme for forskning, uddannelse, innovation og udvikling, test og demonstration i forbindelse med omstillingen til det fosilfri samfund og bygger grundlaget for at gøre Danmark til hotspot for digitale energivirksomheder.

Læs mere på www.centerdenmark.com

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.