Jobbet "Ingeniørpraktikant til Vejdirektoratets bygherretilsyn på Danmarks tredjestørste bro" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vejdirektoratet bygger i øjeblikket Danmarks tredjestørste bro. En ny Storstrømsbro, som skal erstatte den gamle nedslidte bro fra 1937. Byggeriet er i fuld gang, og som ingeniørpraktikant vil du blive en del af Vejdirektoratets bygherretilsyn, som er placeret på byggepladsen ved Vordingborg.

Efter en introduktionsperiode, hvor du vil komme rundt i tilsynsorganisationen og stifte bekendtskab med de forskellige fagområder såsom geoteknik, betonarbejder, jordarbejder, arbejdsmiljø og miljø, vil du blive tilknyttet et af fagområderne efter eget valg.

”Vi garanterer, at turen til Sydsjælland vil være det hele værd. Gennem denne praktik kan du være med til at bygge en af Danmarks største konstruktioner,” fortæller ingeniør Carsten Rasmussen.

Tilsynsføring, kvalitetskontrol og samarbejde
Sammen med rutinerede tilsynsingeniører vil du komme ud og gennemføre tilsynsopgaver. Du vil deltage i gennemgang og kontrol af entreprenørens arbejdsbeskrivelse, kontroltest og kvalitetsdokumentation.

Derudover får du, gennem den daglige dialog og deltagelse i byggemøder, kendskab til det komplekse samarbejde med totalentreprenøren. Hertil får du et indblik i, hvordan Vejdirektoratets tilsynsorganisation arbejder målrettet for at sikre kvaliteten i det udførte arbejde.

Du er både til skrivebord og byggeplads

  • Du kan både trives bag skrivebordet og ude i den friske luft
  • Du har mod på at afprøve din faglighed som ingeniørstuderende i praksis
  • Du er åben og kan kommunikere med alle typer mennesker med dialog og forståelse, men samtidig også i stand til at sætte grænser, når det kræves
  • Du arbejder struktureret, og du sætter pris på, at tingene er i orden
  • Du behersker engelsk i skrift og tale

Bliv en del Entreprisestyring Øst
Du bliver en del af afdelingen Entreprisestyring Øst, som varetager styring af Vejdirektoratets drifts- og anlægsentrepriser. Afdelingens hovedopgave er at sikre, at drifts- og anlægsarbejder gennemføres i henhold til indgåede kontrakter, at tidsplaner overholdes, at kvaliteten sikres og at budgetterne overholdes.

Løn og ansættelsesvilkår
Praktikperioden er lønnet og varer 100 dage.

Din forventede opstart er den 1. februar 2022 eller snarest muligt derefter.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Dit daglige arbejdssted bliver ved tilsynskontoret Masnedø, Brovejen16B, 4760 Vordingborg.

Din arbejdstid vil være 37 timer om ugen, og du vil få løn efter IDA’s vejledende satser for praktikanter. Det er en forudsætning for stillingen, at du er studerende.

Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.  

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ingeniør Carsten Rasmussen, tlf. nr.: 2562 1112 og/eller e-mail: cra@vd.dk.

Vi søger også praktikanter til vores andre afdelinger, hvilket du kan læse nærmere om på www.vejdirektoratet.dk.

Er du interesseret?
Vi opfordrer dig til at søge stillingen snarest, da vi ansætter praktikanter løbende.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund i Vejdirektoratets medarbejdersammensætning og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder