Gå til hovedindhold

Er du under uddannelse som ingeniør og vil du udvikle dig selv og din karriere? Så bliv ingeniørpraktikant i Vejdirektoratet i foråret 2018.
 
Vi tilbyder et 5 måneders praktikophold med start februar 2018, hvor du får løn efter IDA’s vejledende satser for ingeniørpraktikanter og har en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer.
 
Hos Vejdirektoratet arbejder du med opgaver, der skaber værdi i danskernes hverdag. Vi arbejder innovativt sammen med hele vejsektoren for at skabe de bedste løsninger, der kan få mennesker og varer nemt og sikkert frem.
 
Din arbejdsdag:
Du får din daglige gang hos os i Aalborg, hvor du primært skal løse opgaver inden for planlægning, fremkommelighed, trafiksikkerhed og forbedring af vejanlæg, men vi forventer også, at du vil skulle stifte bekendtskab med drift og trafikstyring. Din praktikperiode vil således byde på et bredt indblik i vores mange forskellige opgaver.
 
Du får dit daglige virke i afdelingen for Planlægning og Myndighed, hvor du får chancen for at prøve dine kompetencer af indenfor planlægning af og forbedring af landeveje og motorveje, trafiksikkerhed, fremkommelighed og borgerkontakt. Desuden kan der være mulighed for at du skal foretage registreringer og tilsyn i ”marken”.
 
Du bliver som praktikant en del af et tjenestested med både yngre og mere erfarne medarbejdere i et udviklings og praktisk miljø med plads til personlig udvikling og stort fagligt engagement. På grund af opgaverne stiller vi som krav, at du har et gyldigt kørekort (kategori B), og at du deltager på vores kursus ”Pas på - på vejen”.
 
Din profil:
Du har en nysgerrig tilgang til arbejdet, og du er ikke bange for at tage fat på nye arbejdsopgaver. Du kommunikerer åbent og effektivt både skriftligt og mundtligt på dansk. Du evner at omsætte teorien fra dit studie til dine daglige arbejdsopgaver, og du er interesseret i, hvad vi laver på vejområdet.
 
For at sikre god læring og positive oplevelser i din praktikperiode, vil du i det daglige have tæt sparring med erfarne kolleger. Dine nærmeste kolleger på kontoret sørger også for at introducere dig for dagligdagens arbejdsrutiner og kollegaskab.
 
Er du interesseret?
Send din ansøgning senest søndag den 29. oktober 2017. Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg”.  Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter. Vi forventer at afholde samtaler i starten af november.
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ivar Sande på telefon 7244 2060 eller e-mail ivs@vd.dk.
 
Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
 
Dit ansættelsesområde vil være Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet i afdelingen Planlægning og Myndighed, hvor du ansættes i området for Vejsektor og Myndighed på adressen Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Aalborg Ø
keyboard_arrow_up
Startdato
06. oktober 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
29. oktober 2017
phone
Kontakt
Ivar Sande
Tlf.: 7244 2060
work
Jobtype
Praktikplads