Jobbet "Ingeniørpraktikant til opgaver inden for forsyningssikkerhed" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Læser du til diplom- eller civilingeniør inden for stærkstrøm? Og har du lyst til at teste din teoretiske faglighed i et Energinet med mulighed for spændende og udfordrende opgaver inden for den grønne omstilling? Så søg ind som praktikant i foråret 2021. Dit praktikophold vil foregå på vores hovedkontor i Fredericia. 

Hvem er vi?

Som praktikant hos Energinet bliver du en del af et uformelt miljø, som er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, tværgående samarbejde og fokus på faglig og personlig udvikling. Vores opgave er at sikre forsyningen af el og gas i Danmark, samtidig med at den grønne omstilling sker samfundsøkonomisk effektivt.

Hvad tilbyder vi?

Hos Energinet har vi jævnligt studerende fra videregående uddannelser i praktik som en del af deres uddannelse. Vi definerer sammen opgaverne i relation til din studieretning, så du får arbejdsopgaver, der matcher og udvikler dine faglige kompetencer. Forsyningssikkerhed er en afdeling med ca. 15 medarbejdere, primært stærkstrømsingeniører og økonomer.

Som stærkstrømsingeniørpraktikant i Forsyningssikkerhed kan du bl.a.:

  • Udføre analyser på baggrund af ændringer i elsystemet – fx vedvarende energi, da­­tacentre og HVDC-forbindelser
  • Udføre analyser vedrørende drift af det danske transmissionssystem – f.eks. driftsforstyrrelser, Mvar-balance, kortslutningseffekt og nærved-hændelser.

Hvad forventer vi af dig?

Vi forventer, at du er studerende på diplom- eller civilingeniør inden for stærkstrøm. Samtidig er du fagligt velfunderet, flittig og god til at samarbejde. 

Som stærkstrømsingeniør skal du have kendskab til fagtekniske begreber som spændingsregulering og kortslutningseffekt. Vi forventer, at du kan eller vil lære at arbejde i PowerFactory eller lignende simuleringsværktøjer. Det er desuden et plus men ikke et krav, hvis du har kendskab til statistik og er god til at formulere dig skriftligt.