Jobbet "Ingeniørpraktikant til fremtidens energiforsyning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Bliv en del af en dynamisk hverdag
Kredsløb er en af frontløberne blandt de store varmeforsyninger, når det gælder næste generations varmeforsyning. Allerede nu er brugen af kul og olie stort set udfaset på vores kraftvarmeværker, og vi bruger halm, træpiller og affald i stedet. Men vi har også de brændselsfrie energikilder i sigtekornet, vi samarbejder bl.a. med Innargi om at bygge EU’s største geotermiske anlæg, der skal bane vejen for meget grønnere fjernvarme i fremtiden.

Al den grønne energi skal fra værkerne og ud til forbrugerne. Vi leverer fjernvarme til mere end 90 % af Aarhus Kommunes indbyggere. Kunderne spænder fra store boligselskaber til enfamiliehuse. Et fjernvarmenet på over 2.100 km forsyner hver dag over 300.000 indbyggere med fjernvarme.

Det er her, du kommer ind i billedet
Vi brug for en praktikant til vores team i byggemodning. Din rolle vil være at beskæftige dig med både små og store projekter. Det kan være varmeforsyning til f.eks. 100 nye huse i forstædernes store villakvarterer. Det kan også være opgaver inden for by-fortætning i indre by, som kræver en op-dimensionering af ledningsnettet.

Dine opgaver:

  • Stå i spidsen for egne projekter og have dialogen med bygherre og rådgiver.
  • Tegne dit eget projekt i AUTOCAD.
  • Være med på byggepladsen i forbindelse med opstartsmøder, byggemøder, sikkerhedsrundering og tilsyn.
  • Tæt samarbejde med projekt -og byggeleder.
  • Indblik i ledningsnettet fra forskellige vinkler.

Arbejdsopgaverne du skal beskæftige dig med, foregår primært på vores kontor. Du får hurtigt ansvar for dine egne projekter i tæt samarbejde med vores projekt- og byggeledere. Der er lige dele projektering og projektledelse.

Bliv en vigtig del af vores spændende projekter
Hos os er vi holdspillere og bidrager alle til at nå vores fælles mål. Som praktikant indgår du derfor som en vigtig del af holdet, og du vil få et udfordrende og udviklende praktikforløb. Du får en varieret hverdag og stor indflydelse på dine opgaver. Du vil få et praktikforløb med mening, hvor det du arbejder med, påvirker hverdagen for alle, der bor og arbejder i Aarhus Kommune.

Vi leder efter dig, der:

  • Er studerende til Klima- og Forsyningsingeniør,  Bygningingeniør eller en anden relevant uddannelse.
  • Kan tale og skrive dansk.
  • Er klar til at kaste dig ud i en stejl læringskurve og samarbejde med en masse forskellige fagligheder.

Vil du være med i den grønne omstilling?
Så glæder vi os til at høre fra dig og modtage din ansøgning og CV via nedenstående link. Send din ansøgning til os hurtigst muligt. Vi kalder løbende ind til samtaler og tager opslaget af, når passende ansøgerfelt er fundet.

Praktikforløbet forventes at starte den 1. august 2022 eller efter nærmere aftale.
Har du spørgsmål til praktikforløbet, er du velkommen til at kontakte leder, Ole Jakobsen, +45 4185 7118.

Arbejdssted: Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder