Jobbet "Ingeniørpraktikant til assisterende projektledelse af udvidelsen af motorvejen over Vestfyn" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ønsker du at gøre karriere indenfor projektledelse af større anlægsprojekter? Vil du være en del af et erfarent og fagligt stærkt hold, der gennem spændende arbejdsopgaver skaber værdi i danskernes hverdag? Så kom i lønnet praktik i Vejdirektoratet til efteråret.

Dine opgaver
Du vil i din praktikperiode veksle mellem oplæring og projektarbejde. Du bliver oplært i de værktøjer, der bruges til styring af store anlægsprojekter.

Du vil følge en projektleder på et konkret projekt, hvor du i praktikperioden bliver assisterende projektleder. Sammen med projektlederen/projektteamet skal du være med til at styre projektet sikkert igennem med hensyn til økonomi, kvalitet, tid og sikre samarbejdet med projektteamet samt eksterne samarbejdspartnere.

Projektteamet består af fagprojektleder for tilsyn, -projektering, - arealerhvervelse, -miljø, controller, kommunikationsmedarbejder. Du vil derfor få et godt indblik i de mange grænseflader, som et vejprojekt har.

Din profil

  • Du er ikke bange for at tage fat, og du kan selvstændigt kaste dig ud i opgaverne
  • Du kan bruge teorien fra studiet i dine daglige arbejdsopgaver
  • Du har en nysgerrig tilgang til Vejdirektoratet som arbejdsplads og er interesseret i, hvad vi laver på vejområdet
  • Du kan begå dig på dansk både i tale og skrift
  • Du er udadvendt

Om os
Anlægsprojektet er en del af Anlægsdivisionens opgaveportefølje. Anlægsdivisionen er en division i Vejdirektoratet med godt 50 personer heraf 24 projektledere/byggeledere.

Vores opgave er at varetage projektstyringen af Vejdirektoratets større og mindre anlægsprojekter i hele Danmark samt sikre projekternes anlægsoverslag og økonomiske analyser.

Vi overtager projekterne fra Vejdirektoratets Trafik- og Plandivision, når der er truffet politisk beslutning i Transport- og Boligministeriet. Herefter er det vores ansvar sammen med Vejdirektoratets faglige enheder at sikre projekternes gennemførelse indenfor den aftalte kvalitet, tid og økonomi. 

Løn og ansættelsesvilkår
Praktikperioden er lønnet og varer 100 dage.

Din forventede opstart er den 1. august 2020 eller snarest muligt derefter.

Dit ansættelsesområde er Transport- og Boligministeriet og dit tjenestested er Vejdirektoratet, Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg.

Din arbejdstid vil være 37 timer om ugen, og du vil få løn efter IDA’s vejledende satser for praktikanter. Det er en forudsætning for stillingen, at du er studerende.

Du må forvente rejseaktivitet i forbindelse med møder.

Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse om vores opgaver og medarbejdere på vores hjemmeside.  

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektchef Robin Højen Madsen, tlf. nr.: 2324 4172 og/eller e-mail: rhm@vd.dk.

Vi søger også praktikanter til vores andre afdelinger. Det kan du læse nærmere om på vores hjemmeside.

Er du interesseret?
Vi opfordrer dig til at søge stillingen snarest, da vi ansætter praktikanter løbende.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside hjemmeside. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund i Vejdirektoratets medarbejdersammensætning og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder