Jobbet "Ingeniørpraktikant i Vand" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Det nye sort i drikkevandsforsyningerne er materialer i kontakt med drikkevand og vi håber du vil være med, til at starte dette projekt hos os. Det er vigtigt at vælge de rigtige materialer for at undgå uønsket mikrobiel vækst og undgå afsmitning af kemi til drikkevandet.

Hos TREFOR Vand har du mulighed for at være med til at sikre bedst mulig vandkvalitet til borgerne i Trekantområdet. 

Hos TREFOR Vand er der mulighed for at beskæftige sig med mange forskelligartede opgaver. Vi udfører løbende udviklings- og driftsoptimeringsprojekter indenfor vandbehandling og kontrol af vandkvalitet, ligesom vi har en ambition om at være teknologiførende indenfor vores branche. TREFOR Vand er ISO9001, ISO22000 og ISO55001 certificeret.

Hvem er vi?
TREFOR Vand er Danmarks 4. største drikkevandsforsyning og den største privatejede vandforsyning i Danmark. Medarbejderskaren er bredt sammensat af ingeniører, maskinmestre, laboranter, geologer, VVS-installatører og tilsynsfolk, og vi har derudover et tæt samarbejde med interne støttefunktioner og eksterne entreprenører.

Vi har en stor tværfaglig kontaktflade gennem deltagelse i relevante netværk/konferencer og forskningsprojekter som involverer forskellige forskningsinstitutioner, regioner, myndigheder, rådgivere m.m. 

Du vil blive tilknyttet et kvalitetsteam, hvor opgaverne i teamet spænder bredt herunder med opgaver inden for procesoptimering, kvalitetssikring, databehandling, analysemetoder, laboratorieopgaver, forskningsprojekter og forsøgsdesign. Opgaverne omhandler alt fra mikrobiologi til pesticider/PFAS og materialer i kontrakt med drikkevand.

Er du nysgerrig?
Som ingeniørpraktikant hos TREFOR Vand er det en forudsætning, at du er nysgerrig og at du har lyst til at lære.

Du vil blive præsenteret for mange forskellige problemstillinger og du skal være forberedt på at praktikken vil indeholde både kontorarbejde, praktisk arbejde på anlæggene samt laboratoriearbejde.

I løbet af praktikken forventes du at indgå i teamet, samtidig med at du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine arbejdsopgaver.

Sæt et grønt fodspor sammen med os
I TREFOR sørger vi for alt det, du let tager for givet: El, Vand, Varme og Fibernet.

Vi tager det som et kompliment at være klassens nørder – for det kræver kloge hoveder at drive komplekse, grønne investeringer sikkert i havn. 
TREFOR Vand er en del EWII-koncernen.

Søg stillingen nu
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen.

Hvis du vil vide mere, så tag fat i vandkvalitetsingeniør Ida Balsby Jakobsen på mob: 28 35 73 50.

Du har mulighed for at læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på hhv. ewii.com og trefor.dk.

Praktikken starter august/september 2023.

Ansøg gerne så hurtigt som muligt, da vi løbende inviterer til samtale.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder