Jobbet "Ingeniør/AC-TAP/Tekniker ved GEUS" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Afdelingen for Glaciologi og Klima ved GEUS søger en Ingeniør/AC-TAP/Tekniker til glaciologiske undersøgelser. Ansættelsestidspunktet er snarest muligt.

Jobindhold
GEUS’ glaciologiske opgaver er rettet mod overvågning af afsmeltningen af Grønlands indlandsis samt forskning, rådgivning og kommercielle opgaver indenfor glaciologi. Hovedvægten er lagt på etablering og drift af klimastationer på indlandsisen i forbindelse med Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis (PROMICE) og Greenland Climate Network (GC-Net). Du skal være med til at drive den tekniske del af programmet og stå for vedligeholdelse, konstruktion og udvikling af vejrstationer og andre instrumenter –herunder elektronisk design og dataloggerprogrammering. Du skal endvidere have overblik over hvilke instrumenter og udstyr gruppen har til rådighed og i den forbindelse stå for opdatering af databaser over instrumenter og målinger, samt kvalitetssikring af data. Endelig skal du organisere afsendelse af udstyr og deltage i feltarbejde i Grønland.

Vi søger en Ingeniør/AC-TAP/Tekniker, der skal deltage i afdelingens glaciologiske opgaver og som kan deltage og tage ansvar inden for følgende arbejdsområder:

  • Vedligeholdelse, udvikling og konstruktion af instrumenter til klimastationer på Indlandsisen
  • Udtagning og processering af data fra dataloggere, GPS, radar og andre instrumenter
  • Feltarbejde som bl.a. omfatter etablering af nye klimastationer og servicering af eksisterende klimastationer på gletsjere og iskapper.
  • Kvalitetssikring af data
  • Overblik over forsendelse af udstyr samt vedligehold og reparation
  • Stillingen indebærer en del rejseaktiviteter i Grønland fortrinsvis i sommerhalvåret

Vi forventer, at den nye medarbejder kan sætte sit præg på udviklingen af GEUS’ engagement på det glaciologiske område og hjælpe os med at bevare vores styrkeposition inden for monitering og forskning i Arktis.

Dine kvalifikationer
Vi søger en Ingeniør/AC-TAP/Tekniker, gerne med en baggrund inden for elektronik, til at varetage vedligehold og udvikling af vores glaciologiske måleinstrumenter, deltage i organisering og udførelse af feltarbejde på Indlandsisen og den efterfølgende processering af data. Kendskab til instrumentering inden for meteorologi, radar, GPR, remote sensing, differentiel GPS, dataloggerprogrammering og et vist kendskab til mekanisk arbejde vil være en fordel.

Du vil indgå i et team af teknikere og forskere, som sammen har ansvaret for overvågningen af afsmeltningen af Grønlands Indlandsis i PROMICE og GC-net projekterne. Vi forventer en selvstændig, innovativ, initiativrig og ansvarlig person, der har kompetence inden for de ovennævnte arbejdsområder. Arbejdet med udvikling og vedligeholdelse af klimastationer samt reparation af instrumenter med tilbehør kræver høj grad af ordenssans. Da arbejdet til tider sker under et tidspres, er der brug for egenskaber som tolerance, fleksibilitet, overblik og beslutningsdygtighed i forbindelse med jobbet. Stillingen indebærer, at man skal deltage i glaciologisk feltarbejde på Grønland af kortere og længere varighed og at man kan tilpasse sig forholdene her.

Afdelingen for Glaciologi og Klima
Afdeling for Glaciologi og Klima har omkring 25 ansatte som beskæftiger sig med forskning, overvågning og rådgivning relateret til glaciologi, klima og miljø. En af vores hovedaktiviteter er overvågning af Grønlands Indlandsis. Med et netværk af klimastationer, satellitobservationer og modellering måler vi tabet af is fra Grønland og studerer de processer, som ligger bag.

Vi rådgiver endvidere om en række afledte problemstillinger som for eksempel fremtidig forsyningssikkerhed i relation til vandkraft og drikkevand i Grønland. En anden væsentlig aktivitet er studier af variationer i klima- og natursystemer længere tilbage i tiden (seneste 10.000 år). Sedimentkerner fra havet og søer anvendes til at rekonstruere fortidens ændringer i en række parametre herunder temperatur, salinitet, havstrømme, havis, gletsjeraktivitet, næringsforhold og primærproduktion.

GEUS tilbyder:

  • Et levende og uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger
  • Alsidige arbejdsopgaver og gode muligheder for selv at få indflydelse på dem
  • Udviklingsmuligheder og adgang til kurser og anden efteruddannelse
  • Familievenlig arbejdsplads med flextidsordning
  • Et aktivt foreningsmiljø med personale- og kunstforening
  • Motionscenter med tilknyttet fysioterapi på arbejdspladsen

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation. Der kan forhandles tillæg efter kvalifikationer. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv, og opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger
Kan fås hos afdelingschef Signe Bech Andersen på tlf. 91 33 38 04, siba@geus.dk eller chefkonsulent Andreas Ahlstrøm på tlf. 91 33 38 10, apa@geus.dk  

Ansøgning
Ansøgningen skal være vedlagt et CV, samt relevante eksamenspapirer og evt. kontaktoplysninger på referencepersoner (max. 2).

Du kan sende din ansøgning ved at trykke på knappen ”Ansøg”. Ansøgningen skal være GEUS i hænde senest torsdag den 14. jarnuar 2021, kl. 12.00.

Ansøgninger modtaget efter tidsfristen vil ikke blive taget i betragtning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.