Jobbet "Ingeniør TK " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Odense Maritime Technology A/S søger en ingeniør med ingen eller få års erfaring, som i kraft af interesse, engagement, ambition og højt fagligt niveau hurtigt kan indgå i OMT´s generalistteam og supplere teamet med at levere ekspertise og opgaver inden for skibsdesign, skibsværftsproduktion, skibsværftsoptimering, skibsbygningskontrakter, planlægning inkl. simulering, logistik m.m.

OMT råder over de forskellige faglige discipliner, som indgår i design og konstruktion af flådeskibe, færger og handelsskibe samt forskellige værftsopgaver, og vi har to kontorer i Danmark. Ét i umiddelbar nærhed af Odense Banegårdscenter og ét tæt på Københavns Hovedbanegård.

Du bliver en del af vores Projektlederafdeling, som består af ingeniører med meget bred viden og erfaring omkring skibsdesign og moderne skibsproduktion. Derudover vil du være i tæt kontakt med vores øvrige faglige discipliner inden for skibsdesign og -konstruktion.

Dine opgaver
Dine opgaver vil spænde vidt, men de vil primært være inden for:

  • Evaluering
  • Rapportering
  • Planlægning
  • Projektstyring
  • Rådgivning i forbindelse med kundeprojekter.

Dine faglige og personlige kvalifikationer
Du har en uddannelse som produktions-, maskin- eller skibsingeniør med viden om design, planlægning og produktion af skibe eller store stålkonstruktioner. Endvidere har du interesse for udfærdigelse af rapporter og kundepræsentationer.

Du er indstillet på at optræde i varierende roller som f.eks. virksomhedskonsulent, teknisk rådgiver og/eller ingeniør, alt efter hvad opgaverne – både internt i huset og ude hos kunderne – fordrer. Hovedparten af vores kunder er udenlandske, og du må forvente varierende rejseaktivitet. Vi forventer endvidere, at du behersker engelsk i såvel skrift som tale.

Personligt er det vigtigt, at du trives i et dynamisk miljø, hvor du hele tiden møder nye udfordringer og daglige beslutninger, der ofte indebærer kompromisser. Disse må selvfølgelig aldrig kompromittere integritet, kvalitet og sikkerhed.

Hvem er OMT, og hvad kan vi tilbyde?
OMT er en af Danmarks førende virksomheder inden for maritimt design og rådgivning. OMT blev etableret i 2010 som spin-off af det dengang A. P. Møller-Mærsk-ejede Odense Staalskibsværft. OMT´s ydelser har siden været stærkt efterspurgt globalt. Vi er i dag mere end 50 specialister og projektledere beskæftiget på kontorerne i Odense og København. OMT tilbyder services inden for skibsdesign, projektering, licenssalg, produktionsteknologi og værftslayouts. Vi lægger stor vægt på at designe produkter, der udnytter nye og miljøvenlige teknologier, er energioptimerede, har lave driftsomkostninger, og som er omkostningseffektive såvel under produktion som i drift. OMT’s team består hovedsageligt af højt kvalificerede skibs-, maskin-, el- og produktionsingeniører.

OMT er en ISO 9001-certificeret, globalt arbejdende virksomhed i udvikling, og vi tilbyder en udfordrende og spændende karriere i en teknisk meget interessant branche. Forretningsmiljøet er internationalt, men vi har et nærværende og teamorienteret arbejdsmiljø, hvor alle ved, at komplekse opgaver løses bedst i teams med høj kompetence og præstation samt stor integritet og glæde på tværs af landegrænser.

Arbejdssted: OMT, Sverigesgade 4, 5000 Odense C eller Meldahlsgade 5, 1613 Københaven V

Du kan læse mere om OMT på www.odensemaritime.com

Har du brug for yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at ringe til Thomas Knudsen + 45 308 30998 eller Jytte Ravn Jyrkinewsky på +45 308 308 06

Send din ansøgning til job@odensemaritime.com inden den 20. august 2021. Du bedes mærke ansøgningen ”Ingeniør PM-afdelingen”.