Gå til hovedindhold
Jobbet "Ingeniør til velsmurt team af målerspecialister" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Danmark er på vej til at få et nyt nationalt gasdistributionsselskab med 400.000 gasforbrugere og en stribe biogasproducenter som kunder. Vil du med på rejsen? HMN GasNet, som skal være del af det nye selskab, søger lige nu en ingeniør til vores afdeling for målere og gaskvalitet.

Vi er et hold af specialister, som er ansvarlige for det måleudstyr - digitalt og fysisk - som bruges i vores gassystem, og for de data det genererer. Og nu er vi på jagt efter endnu en målerspecialist til holdet. Hvis ikke du allerede er specialist, så sørger vi for, at du bliver det.

De senere år er biogassen for alvor begyndt at strømme i vores gasnet. Det betyder, at vi er gået fra ét til mange punkter, hvor gassen injiceres i nettet, og at vi håndterer gas af forskellig kvalitet. Samtidig sker der også i energisektoren en digitalisering, som i høj grad ses i vores målesystemer. Det er en super spændende udvikling, som betyder, at vi jævnligt betræder nyt land i vores arbejde, hvor der er brug for dine evner til at gå kreativt til opgaveløsningen. Pionerånd og evnen til at se muligheder og løsninger er kendetegnende for både os og dig.

Vi søger en ingeniør til dimensionering og opbygning af mekaniske målesystemer - både standard- og specialsystemer. Du får det faglige ansvarlig for området ”gasmålere”. Det er dig, der sikrer, at vi overholder lovgivningen på området. Du har øje for udvikling inden for gasmålere, fx Smartmeters. Og det er dig, der sikrer, at vores udekørende gasteknikere er ordentligt klædt på til at varetage opgaver og opfylde krav inden for området. Du får også ansvaret for den mekaniske del ved afregning af gasmængde/volumen for at sikre korrekt afregning af kunderne.

Centralt står også arbejdet med kvalitetssikring, både i forhold til processer i vores kvalitetsstyringssystem, kvalitetskontroller og vedligeholdelse af bl.a. kontrolmanualer og standardtegninger. Du kommer ligeledes til at indgå i vores arbejde med udbud og indkøb.

Vi har brug for en person, som er en ægte teamplayer ved at turde og ville tage ansvar både for sine egne selvstændige områder og for hele holdet. Du er ingeniør - gerne med nogle års erfaring - men du kan også være nyuddannet. Du er praktisk anlagt og har du kendskab til el, bliver vi ekstra glade, men det er ikke et krav.  Endelig skal du beherske engelsk i både skrift og tale.

I HMN GasNet samler vi på medarbejdere, der kan og vil - på egen hånd og sammen med andre. Vi forsøger at løse opgaverne på tværs af organisationen og er stolte af det arbejde, vi laver.

Vi tilbyder en løn, som matcher dine kvalifikationer. Arbejdsstedet er Viborg.

Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Birgitte Herskind på tlf. 4099 3433.

Send os din ansøgning via linket 'Ansøg', så vi har den senest den 5. maj 2019. Vi forventer at holde samtaler i uge 20.