Jobbet "Ingeniør til undervisning og udvikling af diplomingeniøruddannelserne ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Aarhus Universitet, Institut for Byggeri og Bygningsdesign, søger en fuldtidsunderviser med tilknytning til konstruktionsområdet. Vi søger mere specifikt en person med lyst til udvikling og vægter erfaring fra erhvervslivet meget højt. Som underviser vil du være med til at forme fremtidens ingeniører.

På vores to diplomingeniøruddannelser inden for byggeri opbygges fra 1. til og med 3. semester en grundlæggende ingeniørfaglighed, hvorefter der fra 4. semester vælges et af specialerne bærende konstruktioner, energi og indeklima, geostatik, byggeproduktion, infrastruktur(trafik) eller miljøteknik.

Vores nye underviser vil skulle varetage undervisningsopgaver i konstruktionsfagene på såvel de indledende semestre som på specialiseringerne, især inden for bærende konstruktioner og geostatik. Vi vil prioritere styrkelse af kompetencerne inden for BIM (bygningsmodellering) og bærende konstruktioner (stål, træ og komposit). Endvidere vil vi gerne styrke kompetencerne med relation til mekanik, matematik, FEM-modellering og materialeteknologi.  Undervisningen vil veksle mellem forelæsninger, klasseundervisning og vejledning af studerende. Hertil kan komme opgaver inden for administration og udvikling. Vi har fokus på pædagogik, didaktik og metodik, hvorfor undervisningen løbende evalueres, og kurser justeres og udvikles. I tilknytning til studiet engagerer vi os gerne i udviklingsprojekter med erhvervslivet, bl.a. for at sikre en relevant og praksisnær undervisning.
 

Din profil:

  • Du er uddannet diplom- og/eller civilingeniør evt. suppleret med en ph.d.-grad
  • du har erfaringer med bygningsmodellering med fx Revit
  • du har nogle års (gerne mindst 5 års) relevant erhvervserfaring inden for bærende konstruktioner
  • du har lyst til at undervise og vejlede studerende fra første til sidste studieår
  • du vil blive en aktiv deltager i et underviserteam
  • du har lyst til at udføre udviklingsopgaver og deltage i samarbejdet med erhvervsvirksomheder
  • du vil aktivt medvirke til udvikling af sektionen for Bærende konstruktioner og geoteknik ved fx videndeling og samarbejde på tværs af fagområder.

Hvis du finder ovenstående interessant, kan vi tilbyde et spændende og dynamisk job med gode kollegaer og en bred kontaktflade til såvel studerende som virksomheder. Du vil få et meningsfyldt og tilfredsstillende job med frihed under ansvar og gode muligheder for at planlægge din egen hverdag. Er du ny underviser, vil du sideløbende med, at du begynder at undervise, blive uddannet i anvendelsen af moderne pædagogiske og didaktiske værktøjer, som skal understøtte den optimale læringsproces for vore studerende.

Du vil blive ansat som adjunkt/lektor i henhold til gældende overenskomst og med tiltrædelse 15.08.2021. Din ansøgning skal indeholde et CV med informationer om uddannelse, erhvervserfaring samt oversigt over evt. undervisningserfaring.

Ansættelsessted
Du ansættes på Aarhus Universitet, Institut for Byggeri og Bygningsdesign. Arbejdsstedet er Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C.

Yderligere information
om stillingen kan fås ved henvendelse til sektionsleder Lars V. Andersen, Institut for Byggeri og Bygningsdesign, på telefon: +45 3112 1781 eller e-mail: lva@cae.au.dk.

Formalia
Ansøgningen skal indeholde CV, eksamensbevis, og evt. undervisningsportefølje. Øvrige informationer om kvalifikationskrav samt stillingsindhold forefindes i Cirkulære om Stillingstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Referencer
Hvis du ønsker, at en referenceperson skal uploade et referencebrev på dine vegne, så angiv venligst referenceper-sonens kontaktoplysninger, når du indsender din ansøgning. Vi anbefaler, at du laver en aftale med den pågældende, inden du indtaster referencepersonens kontaktoplysninger, og at du sikrer, at referencepersonen har tid nok til at skrive referencebrevet inden ansøgningsfristen.
Det er desværre ikke muligt at sikre, at referencebreve indgivet efter ansøgningsfristens udløb bliver taget i betragtning.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Vi er opmærksomme på kønsbalancen ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign og vil særligt opfordre kvinder til at søge denne stilling. Ingen har fortrinsret og alle ansøgere vurderes efter kvalifikationer i henhold til stillingens kravprofil.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk