Jobbet "Ingeniør til udvikling og konstruktion af fremtidens konfekturemaskiner" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at definere fremtidens udstyr og anlæg til produktion af chokolade- bageri- og konfektureprodukter til det globale marked? Vil du arbejde i en markedsledende virksomhed, der er kendt for sin innovationsevne og høje kvalitet? Har du lyst til at arbejde i en virksomhed, med stort fokus på energioptimering hos både os selv og vores kunder?

Vi søger en ingeniør, som har lyst til at være en del af vores Research & Development-afdeling.

Om Teamet   
Du bliver en del af udviklingsafdelingen, som sørger for at vi altid har den bedste og mest innovative portefølje af produkter og udstyr at tilbyde vores kunder. Udviklingsafdelingen arbejder tæt sammen med bl.a. Product- og Solution Engineering, som henholdsvis vedligeholder og tilpasser løsningerne til kundernes specifikke behov.

Du får i udviklingsafdelingen 11 engagerede kolleger med forskellige specialiseringer indenfor områder som projektledelse, mekanisk konstruktion, HW/SW-design, chokoladebehandling og temperering.

Udover kompetente kollegaer tilbyder vi en række fordele, som er med til at skabe et balanceret og godt arbejdsliv, herunder mulighed for hjemmearbejde, pensionsordning og sundhedsforsikring, en superlækker kantineordning og forskellige sociale arrangementer.

Om jobbet
R&D projekterne drives i mindre teams med egen styregruppe, projektleder samt repræsentanter fra centrale dele af værdikæden.

Du bliver ansvarlig for den mekaniske konstruktion gennem hele produktudviklingsforløbets faser fra idé, til konceptgenerering og -udvælgelse, mekanisk detailkonstruktion, indkøb, montage, test og evaluering samt efterfølgende produktmodning og lancering.

For at sikre problemfri overlevering til driften (projektorganisationen) bliver du endvidere ansvarlig for udarbejdelse af den tilhørende dokumentation såsom 2- og 3D tegninger, beregningsgrundlag, funktionsbeskrivelse, brugermanual og risikovurdering.

Udviklingsforløbene følger en stage-gate model, og undervejs benytter vi forskellige værktøjer for fx at afstemme forventninger (kravspecifikation, scoping), undersøge og sammenligne mulige løsninger (brainstorming, morfologianalyse), optimere designet med forskelligt sigte (modularisering, cost, fremstillingsvenlighed, hygiejne), afprøve forskellige funktionsprincipper (mock-up/prototyping) samt test af færdige konstruktioner i vores testcenter. Der laves endvidere målsætning og løbende opfølgning på bæredygtigt design (CO2 aftryk, LCA).

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • Er positiv, åben og imødekommende samt at du sikrer godt samarbejde med såvel kollegaer som eksterne samarbejdspartnere
  • Arbejder struktureret og systematisk
  • Er god til at skabe og bevare overblikket samtidig med at du har sans for detaljen
  • Er i stand til at arbejde selvstændigt med stort drive og har en ansvarlig indstilling til dit arbejde
  • Motiveres af forskelligartede opgaver

Faglige kvalifikationer
På det faglige plan forestiller vi os at du:

  • Har en ingeniørmæssig baggrund indenfor mekanisk konstruktion, produktudvikling, design og innovation eller lignende (gerne M.Sc. Minimum B.Sc)
  • Har minimum 5 års erfaring med udvikling af mekaniske konstruktioner samt udarbejdelse af tilhørende dokumentation – vi benytter SolidWorks
  • Har erfaring med udvikling af maskiner/procesudstyr til produktion af fødevarer
  • Er bekendt med metoder indenfor bæredygtigt design og Life-Cycle Assessment (LCA)
  • Har erfaring med brug af ERP-systemer, gerne Microsoft Dynamics AX
  • Er flydende til dansk og engelsk i både skrift og tale

Aasted – en dansk pioner
Aasted har i mere end 100 år været markedsleder indenfor udstyr og anlæg til chokoladeproduktion i hele verdenen. I porteføljen af kunder er både mindre lokale, samt flere af verdens største globale FMCG-spillere. Hos Aasted er vi på en konstant rejse, drevet af nysgerrighed. Vores nysgerrighed har gjort os i stand til at udfordre hvad der hidtil har været kendt indenfor chokoladeproduktion. Vi har vænnet os til at sætte spørgsmålstegn ved det umulige – og gøre det muligt. Vi lancerer konstant en lang række banebrydende og patenterede løsninger til vores kunder og hjælper hver enkelt med at opnå deres unikke vision. I Aasted er vi mere end 350 mennesker der gennem passion, erfaring og ekspertise udfordrer status quo.

Vi ser frem til at høre fra dig
Vi holder løbende samtaler, så send allerede nu din ansøgning ved at trykke ”Ansøg”.

Vi opfordrer alle, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job hos os. 

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of R&D and Customized Solutions, Esben Aarøe på tlf. 4434 8505.

Du kan læse mere om os og vores arbejde her: AASTED | Welcome to our world

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.