Jobbet "Ingeniør til uddannelse af fremtidens produktionsteknologer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Erhvervsakademi-Sjælland_Top_191118_633x136

Ingeniør til uddannelse af fremtidens produktionsteknologer hos Erhvervsakademi Sjælland

Vi er et engageret underviserteam, der søger en ny kollega, som vil være med til at uddanne fremtidens produktionsteknologer.

Som underviser på Erhvervsakademi Sjælland får du en afvekslende hverdag, hvor du har stor selvbestemmelse kombineret med fleksibilitet i tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver i et team på 5 undervisere.

Du vil i samarbejde med kollegaer skulle gennemføre og tilrettelægge undervisningen og indgå i planlægning og udvikling af uddannelsen, herunder arbejde med udviklingsprojekter og andet vidensarbejde.

Vi forventer at du er fagligt stærk inden for dit felt og at du har en stor lyst til at undervise. Har du mod på at være en del af et stærkt fagligt team og har du gode kommunikative og tekniske kompetencer? Så har du nu muligheden for at blive vores nye kollega, der skal være med til at uddanne fremtidens talenter inden for produktionsteknologi. 

Om Jobbet
Som en del af underviserteamet er du med til at gennemføre og udvikle uddannelsens faglige indhold. Du vil skulle undervise inden for blandt andet produktudvikling, konstruktion og automation. Du vil også skulle deltage i tværfaglige projekter samt deltage i undervisning på både fuldtids-og deltidsuddannelser. Den endelig sammensætning af fag afhænger af din profil.

Som underviser på produktionsteknologuddannelsen, er det nødvendigt, at du: 

  • arbejder med og dokumenterer en stærk kobling til de faglige områder, gennem bl.a. deltagelse i relevante faglige netværk, virksomhedsbesøg og seminarer
  • bruger dine stærke kommunikationskompetencer til at motivere og opbygge de studerendes potentiale bedst muligt, og gennem dette skaber rammerne for et godt læringsmiljø
  • har evnen til at arbejde udviklingsorienteret i tværfaglige teams, hvor der er stor fokus på kvalitet
  • har en stor og relevant erhvervserfaring inden for de fagområder, du skal udvikle og undervise i
  • medfødt nysgerrighed på nye teknologier, trends arbejdsmarkeds udvikling.

Om dig 
Du har sikkert en videregående uddannelse som ingeniør eller maskinmester. Det er ikke et krav, at du tidligere har undervist, men du skal brænde for at dele din viden og erfaring både med de studerende i undervisningen og med dine kolleger. Vi lægger dog vægt på, at du har erfaring, som du kan inddrage i din undervisning, så undervisningen bliver relevant og praksisnær. Vi lægger yderligere vægt på at du er engageret, nysgerrig, initiativrig og åben.
 
Vi tilbyder
Du kommer til at arbejde tæt sammen med kompetente og engagerede kolleger, hvor du kommer til at have en afvekslende hverdag og stor selvbestemmelse kombineret med en fleksibel arbejdstid.
Du forventes at opnå lektorkvalificering inden for de første 4 år af ansættelsen. Dette forløb indebærer arbejdsopgaver inden for fuldtidsuddannelse, forskning og udvikling og efteruddannelse. I undervisningen arbejder vi helhedsorienteret på tværs af fagområderne og i tæt samspil med erhvervslivet. Du vil få din daglige gang på Erhvervsakademi Sjælland i Slagelse. Du vil endvidere, i et vist omfang, undervise i Nykøbing Falster samt andre eksterne lokationer sammen med gode kolleger og i tæt samarbede med kollegaer i Slagelse.

Praktiske oplysninger
Vi tilbyder ansættelse som adjunkt på fuld tid med plan for lektorkvalificering frem mod lektorbedømmelse inden for 4 år.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med Finansministeriet samt stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ansøgning, CV, kopi af eksamensbeviser samt anden relevant dokumentation sendes elektronisk via siden her - klik på knappen "Ansøg " nederst på siden for at ansøge om jobbet. Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag den 3. december 2018, kl. 12.00. Der vil blive afholdt samtaler løbende. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Studiekoordinator Henrik Lund på tlf.: 6056 5672.
 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

633_136_Bund_Erhvervsakademi-Sjælland