Jobbet "Ingeniør til trafikal infrastruktur" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet søger en adjunkt/lektor til undervisning og udvikling af specialiseringen ”Trafikal infrastruktur” på Ingeniørhøjskolens bygningsuddannelser. Vi søger en underviser med lyst til udvikling og med erfaring i trafikal infrastruktur.

Stillingen forventes besat d. 1. august 2019 eller snarest derefter.

Fra 1. til og med 3. semester opbygges en grundlæggende ingeniørfaglighed på studiet, hvorefter de studerende fra 4. semester vælger et af følgende specialer: bærende konstruktioner, energi og indeklima, geostatik, byggeproduktion, infrastruktur (trafik) eller miljøteknik.

Vores nye underviser skal varetage undervisningsopgaver i infrastrukturfagene på såvel de indledende semestre som på specialiseringen. Arbejdet vil bestå af undervisning, vejledning, administration og udviklingsopgaver i samarbejde med erhvervslivet. Vi har fokus på pædagogisk og faglig udvikling med henblik på at fastholde og udvikle en praksisnær uddannelse. 

Din profil:

  • uddannet diplom- eller civilingeniør evt. suppleret med en ph.d.-grad
  • erhvervserfaring inden for planlægning, projektering og udførelse af vej- eller jernbaneprojekter
  • erfaring med digitale projekteringsværktøjer
  • motiveret for at undervise og vejlede studerende
  • gerne undervisningserfaring
  • interesseret i at arbejde med generel kompetenceudvikling af de studerende
  • lyst til at deltage aktivt i et dynamisk underviserteam
  • vil deltage i udviklingsopgaver og vedligeholde netværk med myndigheder og erhvervsvirksomheder
  • kunne drive og udvikle infrastrukturspecialiseringen

Vi tilbyder et spændende og dynamisk job med gode kollegaer og en bred kontaktflade til såvel studerende som virksomheder. Du vil fleksibelt kunne planlægge dit arbejde i samarbejde med kolleger og ledelse. Din arbejdsplads er i de nye og attraktive omgivelser i Navitas-bygningen ved Aarhus havnefront. Er du ny underviser, vil du - sideløbende med at du begynder at undervise - blive uddannet i anvendelsen af moderne pædagogiske og didaktiske værktøjer, som skal understøtte den optimale læringsproces for vores studerende.

Du ansættes på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet. Arbejdsstedet er Navitas, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til gruppeleder, ingeniør Lisbet Holst, tlf. +45 5194 7215, e-mail lho@ase.au.dk

Ansættelsesprocedure
Et fagligt bedømmelsesudvalg med eksternt flertal vurderer ansøgernes faglige kvalifikationer. Det faglige udvalg indstiller kvalificerede ansøgere til ansættelse.
Et ansættelsesudvalg bestående af direktør og udviklingschef behandler kvalificerede indstillinger og indkalder til uddybende samtaler.

Formalia
Ansøgningen skal indeholde CV, eksamensbevis, undervisningsportefølje. Øvrige informationer om kvalifikationskrav samt stillingsindhold forefindes her.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.