Vi har trafikanten i fokus og sikrer fremkommelighed og trafiksikkerhed samtidig med at vi skaber rammerne for et sikkert arbejdsmiljø, når vejarbejde udføres. Vi bidrager til udbudsmaterialer ved større og mindre anlægs- og driftsprojekter, fører trafiktilsyn og medvirker til udarbejdelse af vejregler mm. Vi sagsbehandler mange forskelligartede vejarbejder, afmærkninger ved arrangementer, særtransporter mm. ved statens veje.

Dine opgaver

Du får ansvaret for sagsbehandling af ansøgninger om rådighed over vejareal i forbindelse med anlægs- og driftsopgaver. Med andre ord skal du behandle godkendelser af afmærkninger og vilkår ved anlæg- og driftsprojekter på statsvejene.

På sigt vil du også blive involveret i Vejdirektoratets egne udbudsprojekter i forhold til afmærkning og vilkår til vejarbejderne.

Du løser opgaverne i et samarbejde med kolleger i Vejdirektoratet på tværs af Danmark. Du vil også få kontakt til entreprenører og borgere og du skal til dagligt søge at løse opgaverne i et samarbejde med flere forskellige fagligheder.

Din profil

  • Du er uddannet ingeniør, landinspektør eller har en tilsvarende længerevarende akademisk uddannelse
  • Du har kendskab til sagsbehandling af myndighedsopgaver, blandt andet i forhold til forvaltnings- og offentlighedslove, og du har en forståelse af, at det er en del af jobbet at servicere og hjælpe med f.eks. borgerhenvendelser.
  • Du har erfaring med tilsyn i forhold til afmærkning af vejarbejder og opfølgning under udførelsen.
  • Du bringer din faglighed i spil i opgaveløsningen – også når det gælder andre opgaver i vores afdeling.
  • Du er udadvendt og kommunikerer godt både i skrift og tale. Du agerer respektfuldtover for både kollegaer, entreprenører og borgere.
  • Du har flair for IT og digitale værktøjer

Det vil være en fordel, hvis du også har:

  • erfaring med rådigheds- og graveansøgninger ved anlægs- og driftsarbejder og  kendskab til Vejman.dk
  • erfaring med projektering af afmærkning ved vejarbejder, primært på større veje (f.eks. motorveje, hovedlandeveje og større indfaldsveje)
  • kendskab til Vejregler og håndbøger, primært inden for afmærkning af vejarbejder
  • kurset ”Vejen som arbejdsplads”, trin II

Om os

Du bliver en del af afdelingen Trafikafvikling Vest, hvor vi har ansvaret for opgaver indenfor trafikafvikling på statens veje vest for Storebælt.

Vi er 18 engagerede medarbejdere med forskellige baggrunde som bl.a. ingeniører, teknikere og landindspektører, der lægger stor vægt på både de faglige og de sociale kompetencer.

Vi trives i en uformel atmosfære, hvor vi godt kan have det sjovt, mens vi udfører professionelt arbejde. Du er derfor meget gerne humørfyldt og positiv i din tilgang til andre mennesker.

Vi er fordelt på vores arbejdspladser i Middelfart, Skanderborg og Aalborg og har et velfungerende distancesamarbejde med en del virtuelle møder. Du vil blive ansat i Middelfart.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Forventet ansættelsesdato er den 1. oktober 2020.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transport- og Boligministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transport- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Teglgårdsparken 102, 5500 Middelfart.

Ansættelsen er betinget af, at du har et gyldigt kørekort (kategori B).

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet og om, hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vore opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Søren Kjemtrup på telefon 7244 2424, mobiltelefon 2248 4678 eller på mail sckj@vd.dk.

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest den onsdag den 12. august 2020. Vi forventer at afholde samtaler i uge 34.

Søg stillingen ved at trykke via ansøgningslinket. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.