Jobbet "Ingeniør til Technical Assistance" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Som vores nye kollega i Technical Assistance, er du med til at sikre at produktionen sker efter vores specifikationer. Du kommer til at præge den digitale udvikling af fremtidens produktionssupport, supportere vores stærkt voksende forretningsområde ”Pump Vaporizer Unit (PVU)”, og ikke mindst støtte produktionen af vores motorkomponenter i tæt samarbejde med designafdelingerne i København og producenter i Europa og Asien. Så hvis du brænder for kvalitet, holder af at påvirke udviklingen og vil være med til at sikre en succesfuld og effektiv produktion af nye teknologier, hører vi meget gerne fra dig!

MAN Energy Solutions København er verdens førende inden for udvikling af miljørigtige motorteknologier. Motorerne benyttes til fremdrivning af skibe fra mellemstørrelse og op til de største skibe i verden. Vi leverer det komplette motordesign i form af tegninger og dokumentation til licensbaseret motorproduktion i Asien. Vi har en ambition om at forblive førende på miljørigtige løsninger i vores forretningssegment. Det betyder at vores motorer, og de tilhørende hjælpesystemer, gennemgår en rivende udvikling og konstant optimeres med de nyeste teknologier.

Hvad skal jeg lave?
Som vores nye ingeniør vil du:

  • Koordinere og udføre produktionssupport hos motorbyggere og producenter
  • Udarbejde kvalitetsdokumentation til produktionen af nyudviklede komponenter
  • Formidle produktionserfaringer til vores design afdelinger
  • Tilpasse afdelingens eksisterende produktionsvejledninger til vores seneste teknologier
  • Bidrage aktivt til udviklingen af afdelingens digitale inspektioner
  • Deltage i projektarbejde inden for design, udvikling og kvalitetsstyring

Hvem er jeg?
For at få succes i stillingen, kan du sige ja til:

  • Er maskiningeniør, med relevant faglig håndværksmæssig uddannelse og erhvervserfaring
  • Har god viden om motorer, eller erfaringer fra marinebranchen
  • Har erfaring med produktionssupport ved fremstilling af bearbejdede og svejste komponenter
  • Er systematisk, har gode formidlingsevner, og finder det naturligt at omsætte praktisk erfaring og teoretisk viden til brugervenlige vejledninger
  • Finder det spændende at have et tæt samarbejde med kollegaer på vores udenlandske kontorer og værdsætter at være en del af forskellige projektsamarbejder
  • Arbejder selvstændigt, er ansvars- og kvalitetsbevidst og formår at indgå i en konstruktiv dialog med interne såvel som eksterne kunder
  • Besidder gode engelskkundskaber

Hvordan er mit nye team?
Vi søger en ny kollega til Technical Assistance, som er en del af vores Production Support afdeling. Vi støtter vores licenstagere i Asien og deres underleverandører i produktionen af motorer, hjælpesystemer samt komponenter til disse. Vi er et team på 7 kollegaer, der altid er klar med godt humør og en hjælpende hånd. Vores erfaring spænder over anciennitet fra 3 til 50 år. Fælles for os alle er, at vi brænder for vores produkter, og den spændende fremtid vi går i møde.

Hvem er MAN Energy Solutions?
Med hovedkvarter i Tyskland beskæftiger MAN Energy Solutions sig med omkring 15.000 medarbejdere over hele verden. Heraf er vi ca. 2.200 passionerede medarbejdere i Danmark fordelt på tre lokationer: København, Frederikshavn og Holeby. Med mere end 250 års erfaring inden for advanced engineering leverer vi en unik portefølje af teknologier og muligheder inden for udvikling af motorer til brug på skibe og i kraftværker over hele kloden. MAN Energy Solutions arbejder ud fra mottoet ”Future in The Making”, fordi vi bl.a. gør en dyd ud af at skabe bæredygtige løsninger og bidrager til en kulstofneutral økonomi.

Hvad kan MAN Energy Solutions tilbyde?
Vi kan dertil tilbyde dig udfordrende arbejdsopgaver, inspirerende arbejdsmiljø og en udstrakt grad af tværfagligt samarbejde, både lokalt og på tværs af landegrænser. Hos os er der højt til loftet og masser af højtkvalificerede og dygtige kollegaer, som arbejder over 120 steder rundt omkring i verden. Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke med pension samt en række andre tilbud, der bl.a. omfatter:

  • Helbredssikring, adgang til fysioterapi m.m.
  • Massageordning
  • Et væld af medarbejderklubber og -foreninger, der dækker alt fra sport til kunst
  • Firmarabatordninger
  • Stor fleksibilitet
  • Gratis parkering

Hvordan ansøger jeg?
Lyder jobbet som noget for dig, så vil vi glæde os til at høre fra dig! Du søger ved at klikke på ”Ansøg” og ved at vedhæfte en motiveret ansøgning, CV og relevante bilag. Ansøgningsfristen er 2. august 2021. Vi afholder løbende samtaler. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Manager Mikael Andersen på telefon +45 5053 7588. Yderligere oplysninger om virksomheden kan findes på www.man-es.com.

MAN Energy Solutions opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge denne stilling.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.