Gå til hovedindhold

Brænder du for det maritime miljø og vil du være med til at sikre driften og udviklingen af Forsvarets skibe? Kunne du se dig selv som en del af et team af 25-30 specialister, der arbejder i et spændende, udfordrende, uformelt fagligt og bredt funderet specialistmiljø?

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup mangler en ingeniør indenfor skibsteknologi, som har lyst til at arbejde med elforsyning, grønne tiltag og koordinering mellem PLATFORM og VÅBEN/ELEKTRONIK afdelingen på Forsvarets skibe bl.a. Fregatter, Fleksible støtteskibe og Inspektions- skibe/fartøjer.

Om os
Skibsteknologisektionen er det teknologiske kompetencecenter i Kapacitetsdivision Maritim, som er overordnet ansvarlig for alle Forsvarets maritime kapaciteter. Herunder en omkostningseffektiv drift af de sejlende enheder og maritime systemer, samt tilrettelæggelse og gennemførelse af eftersyn, anskaffelses- og modifikationsprojekter.

Skibsteknologisektionen arbejder med alt fra anskaffelse af nye enheder, samt tilpasning og ombygning - og i sidste ende, afhændelse og udfasning af eksisterende enheder for Søværnet, Marinehjemmeværnet og Kystredningstjenesten. Endvidere rådgiver vi om fagtekniske forhold i forbindelse med planlægning af kommende aktiviteter og styring af kapaciteter.

El, Automation & Installation elementet består af 7 kollegaer med ansvar for anskaffelse og drift af el- og automationsystemer, samt forestå koordinering mellem PLATFORM og VÅBEN/ELEKTRONIK afdelingen i forbindelse med installation af våbensystemer. Elementet er sammensat af ingeniører og værkmestere, og håndterer alle el-relaterede komponenter/systemer fra generatorer, hovedtavler, maskinkontrolsystemer til slutbrugere herunder VÅBEN og ELEKTRONIK afdelingen, så arbejdsopgaverne spænder vidt imellem traditionelle stærkstrømsopgaver, IT-baserede kontrolsystemer og integrering af VÅBEN og ELEKTRONIK systemer.

Vi anskaffer nye materielsystemer, tilvejebringer grundlaget for systemernes efterfølgende drift, iværksætter materielmodifikationer - og i den sidste ende står vi også for bortskaffelsen af systemerne, populært sagt, materielansvaret fra ”vugge til grav”.

Vi har en travl, spændende og velfungerende hverdag med et godt kollegialt samarbejde og fokus på det gode arbejdsmiljø.

Arbejdstiden er 37 timer/uge inkl. frokostpause.

Om stillingen
Du vil indgå som medarbejder i Kapacitetscenter Maritim og vil beskæftige dig med anskaffelser og opgaveløsning inden for et eller flere af følgende områder:

  • El-forsyning, distribution og spændingskvalitet.
  • Energioptimering.
  • Automation, integreret skibskontrolsystemer IPMS/SCSS.
  • Kabler og specialstik.
  • Tilstandsbaseret vedligehold.
  • Batteriteknologi.
  • Koordinering af installation for VÅBEN/ELEKTRONIK systemer.

Arbejdet omfatter også materieldrift og opgradering på eksisterende systemer i Søværnets skibe. Arbejdsopgaverne og de efterspurgte kompetencer til løsning af disse spænder meget bredt. Der vil være en periode med sidemandoplæring indtil fagområdet kan håndteres alene.

Arbejdet vil foregå i et alsidigt miljø og indebærer samarbejde med forskellige leverandører. Du skal påregne rejseaktivitet, da opgaverne ofte løses på Forsvarets egne værksteder, hos underleverandører i ind- og udland samt direkte ved brugerne, herunder til tider sejlads i forbindelse med test og godkendelse af leverancer. Samlet set anslås det til 30-40 rejsedage årligt.

I arbejdet med opgradering af og anskaffelse af nye systemer og komponenter vil opgaverne blandt andet være:

  • Udarbejdelse af udbudsmateriale, tekniske specifikationer og specificering af diverse myndigheds krav (DNV-GL, Søfartsstyrelsens etc.) og militære krav.
  • Udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesdokumentation.
  • Planlægning og koordinering af testforløb.
  • Projektopfølgning ved underleverandører og værfter.
  • Vurdering og godkendelse af dokumentation.
  • Ledelse af delprojekter i forbindelse med materielanskaffelser og modifikationer.

Vi lægger vægt på at udvikle den enkeltes potentiale. 

Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse som stærkstrømsingeniør eller diplom-/ civilingeniør. Gerne med interesse/viden inden for kabel og stik-teknologi til specialopgaver.

Hvis du er nyuddannet, vil vi justere opgaverne, således at der er et godt match mellem faglighed og udvikling.

Vi ser gerne, at du er proaktiv, innovativ, handlekraftig og trives i et omskifteligt miljø, hvor du har flere bolde i luften samtidigt.

Du forstår at kommunikere og arbejde tværfagligt med kollegaer med vidt forskellige baggrunde samt gode kommunikationsevner på skrift og i tale, såvel på dansk som på engelsk.

Du er fleksibel og har lyst til at løse mange forskelligartede opgaver i din dagligdag. Endvidere har du lyst og evner til at gennemføre igangværende og kommende opgaver på et komplekst højt fagligt niveau i samarbejde med brugerne.

Udover samarbejdsevner forventer vi også, når det er nødvendigt, at du kan arbejde selvstændigt med dine opgaver og formår at følge dem til dørs.

Da vi for alle vores skibe og fartøjers vedkommende anvender regler fra Klassifikationsselskaber under IACS i kombination med Nationale og specifikke militære STANAG -regler, vil det være en fordel hvis du er bekendt med disse.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten, basistrin 4 - 8. Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle et pensionsgivende kvalifikationstillæg. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Som ansat i Forsvarsministeriets Koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Kontakt og ansøgning 
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder af El, Automation & Installationselementet Lars Peter Hansen på telefon 7281 5494 eller mobil 2011 0005 eller sektionschef René Rasmussen på telefon 7281 5481 eller mobil 2541 5227.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Conny Ventrup på telefon 7281 9134.

Ansøgningsfrist er den 11. juni 2019. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 26.

Stillingen er til besættelse 1. september 2019.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter for uddannelse mv.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder