Gå til hovedindhold
Jobbet "Ingeniør til planlægning af fremtidens ve-baserede elsystem" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vær med til at udvikle Danmarks fremtidige el-transmissionsnet, som i forbindelse med den grønne omstilling står over for milliardinvesteringer de kommende mange år. Som netplanlægger får du således en rolle, som er central for målsætningen for den grønne omstilling i en tid med store og interessante udfordringer, og du bidrager aktivt til, at Energinet vælger de teknisk og samfundsøkonomisk bedste løsninger, når el-transmissionsnettet udbygges eller ændres. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.

Komplekse analyser vedrørende udvikling af el-nettet
I jobbet som netplanlægger er du sammen med et team af dygtige kolleger med til at planlægge fremtidens transmissionsnet, så det uden at gå på kompromis med forsyningssikkerheden kan håndtere den markante udvikling i vedvarende energi, som er krævet for at nå de ambitiøse politiske målsætninger.

Din primære opgave er at udarbejde netanalyser i PowerFactory med henblik på at identificere behov og udvikle de korrekte netløsninger. Det betyder, at du på baggrund af store datamængder og statiske analyser skal videreformidle konklusioner om behovet for øget kapacitet i elnettet - herunder hvilke forbindelser, der er behov for at udbygge og hvilke dimensioneringskriterier, der skal anvendes. Sideløbende bidrager du til screeninger ved tilslutning af vedvarende energi-projekter og store forbrugere, ligesom du koordinerer netudbygningsplaner med de lokale netselskaber

Du kan se frem til at arbejde inden for et strategisk vigtigt område, hvor du får indflydelse på både den kortsigtede og langsigtede udvikling af el-transmissionsnettet. ”Vi er de første i verden, der skal planlægge et elsystem, der kan håndtere så meget grøn energi - og i dette job er du med til at finde løsningerne, som dine kolleger i andre afdelinger efterfølgende skal gennemføre”, fortæller afdelingsleder Anders Steen Kristensen.

Glæd dig til et udfordrende job med store udviklingsmuligheder, hvor du bliver en del af en supergod afdeling og et stærkt specialistmiljø, hvor vi spiller hinanden gode.

Speciale i elforsyning og erfaring med analyse
Du er uddannet ingeniør med speciale i elforsyning, og du har erfaring med PowerFactory, som sammen med Excel er et bærende værktøj i analysearbejdet. Du har ideelt nogle års relevant erfaring, men kan også være nyuddannet ingeniør inden for stærkstrøm eller energiteknologi. Kendskab til Python er en fordel. Endvidere er du stærk til at kommunikere på dansk, så svært tilgængeligt teknisk stof bliver nemt at forstå for ikke-teknisk kyndige.

På det personlige plan har du en analytisk og systematisk tilgang til dine opgaver. Selvom du er grundig og kvalitetsbevidst, har du fokus på at afslutte og komme i mål med opgaven, ligesom du formår at inddrage andre i din opgaveløsning gennem opsøgende samarbejde.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”Ansøg”, så vi har den senest 2. december 2019. Vi forventer at holde samtaler 12. december 2019. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Steen Kristensen på telefon 2346 3135. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder