Jobbet "Ingeniør til nettilslutning af forbrugs- og produktionsanlæg " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Dansk Energi søger en ingeniør, som kan løse opgaver inden for nettilslutning af forbrugs- og produktionsanlæg på alle spændingsniveauer. Har du et solidt el-teknisk fundament, brænder du for at tænke nyt og bidrage til grøn omstilling og en effektiv elektrificering, så er du måske vores kommende kollega.

Arbejdet
Du vil indgå i Dansk Energis afdeling for Netteknik – et hold af fagligt dygtige ingeniører, der vægter det sociale miljø højt. Vi udvikler best practice-metoder og ny viden, der skaber værdi for vores medlemmer, som bl.a. er de danske el-distributionsselskaber. Vi har fokus på, at vores resultater kan anvendes i praksis og har derfor en tæt og løbende dialog med medlemmerne og deres kunder.

Dine kommende arbejdsopgaver ligger inden for nettilslutning af produktions- og forbrugsanlæg, fx:

  • Du skal forstå og kunne videreformidle gældende regler inden for de tekniske krav til nettilslutning, nettilslutningsaftaler samt tilslutningsbestemmelser for produktion og forbrug. Endvidere være med til at udvikle kommende regler. Derudover sætte dig ind i EU- og national lovgivning samt internationale standarder.
  • Teknisk gennemgang af, om et anlæg overholder de tekniske krav og anden lovgivning.
  • Bistå medlemmer med teknisk vejledning om nettilslutning.
  • Bistå andre faggrupper og myndigheder om drift af elnettet samt tilslutning af produktions- og forbrugsanlæg.

Størstedelen af arbejdet vil foregå på kontoret hos Dansk Energi, og da Dansk Energi har medlemmer og samarbejdspartnere i hele landet, skal du derfor være indstillet på og fleksibel i forhold til både at have dage på kontoret og dage med eksterne møder og rejseaktivitet.

Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du har et solidt teoretisk fundament inden for stærkstrømsteknik og har lyst til at understøtte, at teori kan omsættes til praktiske løsninger.

  • Du har som minimum en bachelor eller mastergrad i stærkstrømsteknik eller tilsvarende kompetencer.
  • Du er specialist i nettilslutning af forbrugs- og produktionsanlæg eller har lyst til at blive det.
  • Du har en stærk faglighed og kan lide at arbejde med lovgivning, forordninger, bekendtgørelser og tekniske regler.
  • Du har evnen til at sætte dig ind i og løse nye komplekse problemstillinger.
  • Du kan skrive tekniske vejledninger, notater og rapporter og formidle komplekst stof til andre uden samme tekniske niveau og viden.
  • Du tager ansvar for dine opgaver og arbejder selvstændigt, men indgår også nemt i et team.
  • Du kan både være erfaren ingeniør eller nyuddannet, det vigtigste er interessen for at fordybe sig i reglerne for nettilslutning.

Dansk Energi
Danmark er førende inden for kvalitet i levering af el og lave omkostninger i elnettet, og den position skal vi fastholde. En forudsætning for høj leveringskvalitet er, at elnettene fungerer pålideligt i dag og i fremtiden. Med regeringens 70%-målsætning ser vi ind i en massiv øgning af elforbruget baseret på vedvarende energi som sol og vind. Det giver en masse spændende tekniske udfordringer, som vi håber, du vil være med til at finde løsninger på.

I Dansk Energi giver vi plads til en selvstændig indsats og faglig udvikling. Vi er en rummelig og uformel arbejdsplads med en meget høj medarbejdertilfredshed. Vores medarbejdere er engagerede og energiske og samarbejder og deler viden på tværs af mange fagområder. Samtidig er en god balance mellem arbejde og privatliv vigtigt for os, da det giver de bedste resultater og de gladeste medarbejdere.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte teamleder: Louise Jakobsen, tlf. 2090 7778.

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.