Gå til hovedindhold
Jobbet "Ingeniør til Natur & Miljø" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Medarbejder til spildevandsplanlægning og klimatilpasning
 
Der sker rigtig meget i Fredericia Kommune, vi har stor vækst på både erhvervs- og boligområdet, og samtidig har vi fokus på den gode dialog med erhverv og borgere. Vi søger en ny kollega indenfor spildevandsplanlægning og klimatilpasning. Den nye medarbejder bliver en del af Natur & Miljø.
 
Natur & Miljø
Natur & Miljø, som er en del af Teknik & Miljø, løser Fredericia Kommunes opgaver indenfor indenfor industri- og landbrugsregulering, jordforurening, drikkevand, natur, spildevand, vandløb, klimatilpasning, klimaforebyggelse, energi, varmeplanlægning og bæredygtighed.
 
Vi er 22 engagerede medarbejdere i Natur & Miljø. Vi arbejder ud fra et værdisæt, hvor service og fælles ansvar vægtes højt. Du bliver en del af et travlt, stærkt fagligt miljø med en uformel omgangstone. Vi hjælper hinanden med løsningen af opgaverne og samarbejder åbent og tillidsfuldt på kryds og tværs.
 
Vi har et godt arbejdsmiljø med stor frihedsgrad, medindflydelse og fleksible arbejdsforhold.
 
Dine primære opgaver
bliver indenfor:

  • Spildevandsplanlægning
  • Klimatilpasningsplan (håndtering af overfladevand i forbindelse med skybrud, opfølgning på handleplan)
  • Risikostyringsplan (håndtering af vand i forbindelse med stormflod). 

Spildevandsplanen er netop ajourført og den er på vej til godkendelse i Byrådet. Spildevandsplanen er udarbejdet af Natur & Miljø i samarbejde med Fredericia Spildevand & Energi A/S.
 
Risikostyringsplanen, som skal sikre at kommunen kan håndtere vand i forbindelse med stormflodshændelser, er lavet i 2015, og den skal ajourføres i 2020/21.
 
Klimatilpasningsplanen er fra 2014,  og p.t. arbejder vi på opfølgninger på handleplanen. Fredericia Kommune er derudover blandt de 20 kommuner, der er udvalgt til at samarbejde om at udarbejde en klimaplan, der lever op til Paris-aftalens klimamål. DK2020 klimaplanen skal bl.a. demonstrere, hvordan vi kan tilpasse os de øgede vandmængder på kort og langt sigt. Der er nedsat en projektgruppe til løsning af denne opgave, og du vil blive en vigtig del af projektgruppen.
 
Alle 3 planer er lavet som digitale planer.
 
Øvrige opgaver

  • Sagsbehandling af ansøgninger om udledning af tag- og overfladevand til vandområder og kloak
  • Spildevand i det åbne land
  • Generelt myndighedsbehandling indenfor spildevandsområdet. 

Vi har et godt og tæt samarbejde med Fredericia Spildevand & Energi A/S omkring opgaverne.
 
Dine kvalifikationer

  • Baggrund som ingeniør indenfor spildevand, anlæg eller miljø
  • Projektledelse
  • Du kan formidle budskaber klart, både mundtligt og skriftligt.
  • Du kan lide at arbejde efter princippet ''frihed under ansvar''.
  • Godt humør og en god holdspiller
  • Du har kørekort. 

Vil du vide mere
Kontakt afdelingsleder Inger Pabst 7210 7620, spildevandsmedarbejder Per Krag 7210 7665, projektleder Carsten Pedersen 7210 7596.
 
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst og dine kvalifaktioner.
 
Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge. Dit arbejdssted bliver Gothersgade 20 i Fredericia.
 
Tiltrædelse 1. marts 2020.
 
Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis samt øvrige relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning via "Ansøg" linket.
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 28. januar 2020.
 
Ansøgningsfrist 17. januar 2020.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder