Gå til hovedindhold

Interesserer du dig for systemintegration, projektledelse og koordinering med mange interessenter? Kunne du tænke dig at være med til at videreudvikle forsvarets operationscentre og missionssystemer? 

Så er det dig, vi har brug for i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup. Vi søger en ingeniør, der har mod på at tage ansvar og bidrage med nye impulser. 

Om os
Vi er et team, der i det daglige samarbejder og støtter hinanden i vores mangeartede opgaver. 

Vi er en del af Værnsfælles Forretningsområde som har det tekniske ansvar for en række militære systemer indenfor overvågning, kommunikation, beslutningsstøtte og informationsudveksling, der anvendes på tværs i Forsvaret og andre samarbejdspartnere. Forretningsområdet har blandt andet stor berøringsflade med Forsvarets myndigheder og enheder, NATO, universiteter og leverandører.

Om stillingen
Du bliver teknisk ansvarlig for systemer indenfor følgende arbejdsområder: 

  • Missionskritiske systemer, der udveksler information med nationale og internationale samarbejdspartnere. 
  • Forsvarets fælles operationscentre i Danmark, Arktis og Forsvarets øvrige missionsområder. 

Jobbet som teknisk ansvarlig kræver koordinering med mange interessenter, fra både ind- og udland. I tilfælde af større opdateringer af systemerne, kan du også få rollen som projektleder. 

Du vil kunne påvirke dine arbejdsopgaver og derudover er der mulighed for at følge den tekniske udvikling, herunder deltagelse i NATO arbejdsgrupper. 

Du vil opleve et uformelt, spændende og højt fagligt arbejdsmiljø. Der vil være gode muligheder for sparring om opgaverne og du vil selvfølgelig blive tilbudt den efteruddannelse, der skal til for at kunne varetage stillingen. 

Der skal påregnes rejseaktiviteter op til 20 dage årligt i forbindelse med deltagelse i møder med vores samarbejdspartnere i ind- og udland. I 2020 kan der ekstraordinært være op til 70 dages rejseaktivitet grundet NATO certificering af systemer.

Om dig
Du har en relevant ingeniøruddannelse eller tilsvarende, kan være indenfor IT og Data. Du må gerne være nyuddannet. 

Det forudsættes at du har kendskab til: 

  • Kommunikations- og Informationssystemer 
  • Informations- og cybersikkerhed 

Derudover er det en fordel med kendskab til Arkitekturmetoder, Risikostyring, PRINCE2 og ITIL. 

Du har gode kommunikationsevner og kan formulere dig præcist både skriftligt og mundtligt. Dette på et højt teknisk niveau på både dansk og engelsk.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling med fast tjenestested i Ballerup og er til besættelse snarest muligt. 

Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning, lige som der vil være mulighed for en fjernarbejdsplads i det omfang, tjenesten tillader det. 

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. 

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefen for Kapacitetscenter Alliancesystemer Jakob Lüth tlf.: 7281 5261. 

Spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår rettes til HR-konsulent Anett Kronborg på telefon 7281 9531. 

Ansøgningsfristen er onsdag den 4. september 2019 og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 37. 

Vi vil bede dig søge stillingen via "Ansøg" link. Hvis der ikke er mulighed for at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med ved en eventuel samtale. 

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder