Jobbet "Ingeniør til Kapacitetscenter Kommunikations- og Linksystemer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst til at arbejde med Operative netværk med tilhørende Server-teknologier til Søværnets skibe bl.a. Fregatter, Fleksible støtteskibe og Inspektionsskibe?

Så har vi en spændende og udfordrende stilling som ingeniør i et stærkt team af tekniske sagsbehandlere i den maritime division i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup.

Om os
Vi er en sektion med ansvar for anskaffelse og drift af Kommunikations- og Linksystemer.
Sektionen består af 7 ingeniørkollegaer samt en chef, og vi håndterer mere end 50 forskellige systemer, så arbejdsopgaverne spænder vidt imellem traditionel elektronik og IT. Vi anskaffer nye materielsystemer, tilvejebringer grundlaget for systemernes efterfølgende drift, iværksætter materielmodifikationer - og i den sidste ende står vi også for bortskaffelsen af systemerne. Populært sagt er det os, der løfter materielansvaret fra ”vugge til grav”.

Vi tilbyder dig et spændende, afvekslende og uformelt arbejdsmiljø med et godt kollegialt samarbejde.

Om stillingen
Du vil indgå som medarbejder i Kapacitetscenter for Kommunikations- og Linksystemer og vil beskæftige dig med anskaffelser til et eller flere af følgende områder: Backbone net, Administrativ netværk, Internet herunder adgangsstyring, MCCIS, CENTRIXS, TV-fordelingsanlæg, IP-telefoni afhængig af dine kompetencer. Arbejdet omfatter også materieldrift og opgradering på eksisterende systemer i Søværnets skibe.

Arbejdsopgaverne og de efterspurgte kompetencer til løsning af disse spænder meget bredt. Der vil være en periode med sidemandoplæring indtil fagområdet kan håndteres alene. Den daglige opgave løsning vil have berøringsflader til generel elektronik, IT-netværksteknologi, installationsteknik samt systemintegration i Søværnets kommandokontrolsystem.

Arbejdet vil foregå i et alsidigt miljø og indebærer samarbejde med forskellige leverandører, Forsvarets interne værksteder og Søværnets sejlende personale. Der må påregnes nogen rejseaktivitet, herunder til tider sejlads med Søværnets skibe i forbindelse med test og godkendelse af leverancer.

I arbejdet med anskaffelse af nye systemer skal du blandt andet udarbejde udbudsmateriale vedrørende de tekniske specifikationer samt stå for udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesdokumentation.

Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse som svagstrøms-, It-ingeniør eller tilsvarende (diplom- eller civilingeniør).

Vi ser gerne, at du har følgende egenskaber:

  • At du er proaktiv, handlekraftig og trives i et omskifteligt miljø, hvor du har flere bolde i luften samtidigt.
  • At du forstår at kommunikere og arbejde tværfagligt med kollegaer med vidt forskellige baggrunde.
  • At du er fleksibel og har lyst til at løse de mange forskelligartede opgaver i din dagligdag.
  • At du har gode kommunikationsevner på skrift og i tale, såvel på dansk som på engelsk.
  • At udover samarbejdsevner forventer vi også, når det er nødvendigt, at du kan arbejde selvstændigt med dine opgaver og formår at følge dem til dørs.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten, basistrin 4 - 8 som er anciennitetsafhængig. Afhængig af dine kvalifikationer og kompetencer, vil der være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 % af basislønnen.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Kontakt og ansøgning
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til sektionschef Johnny Sørensen på telefon 7281 5571, eller via mail: FMI-MA-CHVKM@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Conny Ventrup på telefon 7281 9134.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv.

Ansøgningsfristen er den 22. juli 2018, med forventet ansættelsesdato den 1. september 2018 eller efter aftale.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 32.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder