Jobbet "Ingeniør til Kapacitetscenter Hjulkøretøjer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du mod på en spændende og udfordrende stilling, hvor du direkte medvirker til anskaffelse og udvikling af Forsvarsministeriets hjulkøretøjer? Så har vi en mulighed til dig.

Om os
Kapacitetscenter Hjulkøretøjer er en sektion under Kapacitetsafdeling Land, som er et af Materiel- og Indkøbsstyrelsens tre kapacitetsansvarsområder (Land, Maritim og Luft). Vi er ansvarlige for anskaffelse, drift (forsyning, vedligeholdelse og udvikling) samt bortskaffelse af køretøjer til støtte for hele Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

Kapacitetscenter Hjulkøretøjer beskæftiger 23 militære og civile medarbejdere. Sektionen består af en chef, en næstkommanderende og yderligere 21 medarbejdere med hver deres ansvarsområde. De militære medarbejdere består af seniorsergenter, chefsergenter, kaptajner og majorer. De civile er overværkmestrer og ingeniører. Vi arbejder i tværfaglige teams, hvilket er med til at skabe en dynamisk hverdag med mulighed for personlig og faglig udvikling.

Vi beskæftiger os med anskaffelse, kapacitetsudvikling og drift af hjulkøretøjer til støtte for hele Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen samt de kommunale redningsberedskaber. Vi har ansvaret fra "vugge til grav" for alle materielgenstande inden for hjulkøretøjsområdet. Det sker i tæt koordination med de brugende enheder (Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og øvrige styrelser m.fl.).

Sektionen er præget af en fri og uformel omgangstone med respekt for den enkelte. Sektionens filosofi er generelt frihed under ansvar og balance mellem arbejde og familie/fritid. Du har stor indflydelse på din egen arbejdstids- og ferieplanlægning. Vi har et stort fokus på den kompetenceudvikling og karrieremuligheder i koncernen som helhed.

Du vil indgå i et element bestående af i alt ti medarbejdere. Elementet har samlet set ansvar for vej- og terrænlastvogne, påhængsvogne, blokvogne, tankvogne og hjulbjergningsvogne. Herunder blandt andet den igangværende Scania-anskaffelse og et kommende udbud på lastvogne og påhængskøretøjer.

Om stillingen
Du vil arbejde med følgende opgaver:

  • Som projektejer gennemføre anskaffelse, udvikling og drift af hjulkøretøjer på tværs af kapaciteter i kategorien over 3500 kg.
  • Udarbejde udbud, opfølgning på rammeaftaler, leverandørstyring samt deltagelse i leverandørmøder.
  • Samarbejde med Forsvarsministeriets myndigheder hhv. leverandører og producenter både nationalt og internationalt.
  • Deltage i møder med nationale såvel som internationale leverandører og producenter.
  • Udarbejde tekniske specifikationer og vedligeholdelsesdirektiver.
  • Koordination med værksteder og depoter.
  • Gennemførsel af opdatering og modifikationer på dine tildelte kapaciteter.
  • Sikre at teknisk dokumentation på dine tildelte kapaciteter er opdateret og tilgængelig for brugerne af dine tildelte kapaciteter.
  • Planlægge, tilrettelægge og gennemføre test på systemer.
  • Varetagelse af konfigurationsstyring.
  • Driftsoptimeringer samt udarbejdelse af planer for dine tildelte kapaciteter tekniske udvikling.
  • Berøring med opfølgninger, herunder bidrag til Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsens budgetter, materielkapacitetsplanlægning samt udarbejdelse af diverse notater m.m.

Generelt er arbejdsbelastningen stabil, og der er god mulighed for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv. Men der vil dog være perioder, hvor der stilles krav til din fleksibilitet, da vi, som alle andre, oplever spidsbelastningsperioder.

Der må forventes noget rejseaktivitet i forbindelse med mødeaktivitet med Forsvarets myndigheder, seminarer samt leverandørmøder i ind- og udland.

Om dig
Du er uddannet maskiningeniør eller ingeniør med anden relevant erfaring inden for det køretøjstekniske område.
Erfaring er naturligvis en fordel, men du kan også være nyuddannet med interesse for at udvikle dig inden for område. Du har en interesse i at arbejde med militær teknik og måske har du kendskab til forsvarets organisation samt SAP R/3 og PRINCE 2. Erfaring med projektledelse vil være en fordel.

Du er i besiddelse af gode analytiske anlæg og en veludviklet evne til at se sammenhænge og udvise helhedssyn. Du er stærk i planlægning og arbejder systematisk og struktureret.

Du er en stærk kommunikator både i skrift og tale. Da du vil få en rolle som forsvarets repræsentant ved leverandørmøder, er dit tekniske engelsk på et højt niveau. Brug af IT-værktøjer er en selvfølge for dig.

Du arbejder struktureret og bevarer overblikket selv i en travl hverdag og du møder både kollegaer og faglige udfordringer med en positiv attitude.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne under hele ansættelsen.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte næstkommanderende for hjulkøretøjssektionen, kaptajn Daniel Haagen Oxenvad på telefon 21 13 52 15. Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange på telefon 32 66 58 18.

Vi beder dig søge stillingen via linket og vedhæfte ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.

Ansøgningsfristen er den 4. juni 2023, og vi forventer at holde ansættelsessamtale hurtigst muligt efter ansøgningsfristens udløb.

Stillingen er til besættelse den 1. august 2023 eller hurtigst derefter.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder