Jobbet "Ingeniør til fremtidens energieffektive bygninger" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Om jobbet  
Vi søger en dygtig ingeniør, der vil være med til at arbejde for, at vores bygninger bruger energien mere effektivt. Udgangspunktet er Energiaftalen fra juni 2018 og regeringens Klimaplan for Energi og Industri mv. 2020.

Den ledige stilling er i Center for energieffektivisering i Energistyrelsen i København, hvor du vil blive del af et team bestående af dygtige ingeniører, generalister og jurister. 

Du vil som ingeniør skulle være med til at føre politiske aftaler ud i livet, udvikle nye virkemidler i den grønne omstilling, sikre god implementering af EU-regulering samt have kendskab til internationale udviklinger på bygningsområdet. Alt sammen med udgangspunkt i energieffektivisering af den eksisterende bygningsmasse. Det indebærer blandt andet at:

  • bidrage til udviklingen af virkemidler
  • forestå konsekvensberegninger af nye tiltag rettet mod bygninger
  • sikre en god dialog med centrale interessenter på området
  • gennemføre potentialeanalyser på bygningsområdet.

Du vil møde en hverdag, hvor du vil få afvekslende opgaver, stort ansvar, og hvor dine faglige kompetencer kommer i spil inden for et område med stor betydning og politisk bevågenhed. Du vil i stillingen få stor og bred erfaring med og viden om politiske processer samt om energieffektiviseringsområdet.

Opgaverne løses i samarbejde med teamet, der har ansvaret for bygninger og udrulning af varmepumper, i tæt dialog med interessenter og i samarbejde med i Klima-, Energi og Forsyningsministeriets departement. 

Hvis du vil være med på holdet og sætte et tydeligt præg på en grønnere fremtid – og kan se dig selv i nedenstående beskrivelser – så vil vi meget gerne modtage en ansøgning fra dig. 

Om dig
Vi søger en ingeniør som har teknisk kendskab til og viden om energieffektivisering i bygninger. Du kan lide at beskæftige dig med både de tekniske og de politiske processer omkring energieffektivisering og kan regne på effekten af tiltag. Du trives med tal, KWh og er godt inde i de metoder, som benyttes til udregning af energiforbrug og energibesparelser, herunder samfundsøkonomiske konsekvensberegninger. Du er også komfortabel med at arbejde på et område med stor politisk bevågenhed, og kan lide at drive processer selvstændigt samtidig med, at du indgår godt i et team. 

Vi lægger desuden vægt på, at du: 

  • er uddannet ingeniør, helst med speciale i bygninger
  • hurtigt kan tilegne dig ny energimæssig viden, men at samtidig du kender dine egne begrænsninger og kan håndtere dem i samarbejde med gode kolleger og ledere
  • er professionel og befinder dig godt med embedsmandsrollen – også i relation til eksterne interessenter og samarbejdspartnere
  • har flair for tal og kan lide at arbejde med data og beregningsværktøjer. Du kan dog også formidle de energimæssige problemstillinger på en let forståelig måde. Det er en fordel, at du skriver og taler dansk flydende
  • har med fordel nogen erfaring med at arbejde med energi og energibesparelser – men du kan også være nyuddannet.

Om os

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er 700 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier

I Center for energieffektivisering arbejder vi for effektivisering af energiforbruget for erhverv, husholdninger, bygninger og produkter for at understøtte den grønne omstilling. Vi arbejder både med regulering, støtteordninger, information og internationalt samarbejde, herunder EU-direktiver om energieffektivisering. Samtidig gennemfører vi analyser af potentialer, af barrierer samt af nye virkemidler på energieffektiviseringsområdet, herunder potentialerne ved den stigende digitalisering.

Fokus på den gode onboarding
Vi ved, at det kan udfordrende at starte et nyt job i disse tider, hvor hjemmearbejde ofte er en del af hverdagen. I Energistyrelsen lægger vi derfor vægt på, at du som ny medarbejder får en god og tryg start som sikrer, at du kommer godt i gang. Du får en grundig introduktion og oplæring ved hjælp af et planlagt velkomstprogram, en række aktiviteter og en mentor, som vil støtte dig fagligt og socialt gennem hele forløbet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som fuldmægtig. Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. 

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til konstitueret teamleder Ida Hindborg Riise-Knudsen, tlf. 3392 7813. 

Sådan ansøger du
Du søger via funktionen "Ansøg" på stillingsopslaget.

Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest mandag den 14. juni 2021. Samtaler forventes afholdt i ugerne 24 og 25.

Tiltrædelse forventes at være 1. august 2021 eller hurtigst muligt derefter.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at skulle udarbejde en case i forbindelse med rekrutteringsprocessen. 

Skriv venligst i ansøgningen, at du har set jobbet på Jobfinder