Jobbet "Ingeniør til fagområdet Industrial Robot Applications and Automation Design" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du lide at udfordre dig selv fagligt, og flytte dine visioner fra tanke til handling i samarbejde med kolleger, forskningsgrupper og innovative virksomheder?

Ser du dig selv som formidler i et læringsmiljø, hvor der lægges vægt på, at studerende kombinerer teori med praksis i et tæt samarbejde med erhvervslivet?

Arbejder du med styring, regulering og automatisering af industrielle anlæg og processer? Kan du programmere, og har du erfaring med sensorteknologi og instrumentering? Er du klar til at sætte disse fagligheder i spil i et samarbejde med studerende, industri og engagerede kollegaer, hvor I skaber nye produktionsteknologier og mekatroniske løsninger?

Så har du her muligheden for et spændende og udfordrende karrierevalg.

Vi ansætter efter d. 1. november 2020 en adjunkt/lektor inden for specialiseringen Industrial Robot Applications and Automation Design. Stillingen er forankret ved hovedområdet Mechanical Engineering på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet - en arbejdsplads med rum til fordybelse og plads til faglig begejstring.

Din arbejdsdag vil være i Herning på Aarhus Universitets campus, som en del af Ingeniørhøjskolens faglige miljø blandt ingeniører, forskere, studerende, undervisere, iværksættere og virksomheder. Der lægges vægt på, at gruppen i Herning arbejder som et tæt team, samtidig med at der er en stærk faglig forankring og samhørighed med kollegerne og fagmiljøet ved Campus Aarhus.

Du kommer til at tage del i arbejdet med at forme og udvikle et nyt innovativt vidensmiljø inden for det maskintekniske område, og du skal sammen med dine kollegaer, bidrage til at styrke Ingeniørhøjskolens udvikling og etablering af en ny maskiningeniøruddannelse ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, Campus Herning.

Dine arbejdsopgaver vil være forankret i vidensformidling; som underviser og udvikler af undervisning, men også som projektleder på egne udviklingsprojekter og projekter i samarbejde med industrien. Du opnår hermed en unik mulighed for dynamisk at arbejde med nye spændende udfordringer og projekter.

Vi forventer ikke, at du nødvendigvis har stor erfaring med undervisning, men det er vigtigt, at du motiveres af at arbejde med faglig formidling til ambitiøse unge mennesker. I det daglige arbejde vil du på diplomingeniørstudiet i Maskinteknik blive forankret i et semester-team og arbejde med undervisning i en integreret problembaseret læringsplan. Hvis du ingen undervisningserfaring har, hjælper vi dig med et udviklingsforløb, så du lærer at lære fra dig og opbygge gode undervisningsforløb, der aktiverer de studerende.

Dine udviklingsopgaver vil blive forankret omkring din faglighed og dine ambitioner. I tråd med Ingeniørhøjskolens og fagområdets strategi får du mulighed for at definere dit faglige udviklingsfelt og folde det ud i vores laboratorier og værksteder.

Du tager del i aktivitet og udvikling inden for de faglige områder:

  • Industriel automatisering
  • Løsninger til robotautomatisering 
  • Simple indlejrede systemer
  • Måleteknik

Du har erfaring med:

  • PLC programmering
  • Programmering af mikro-controllere
  • Programmering i et eller flere højniveausprog
  • Måleteknik
  • Reguleringsteknik
  • Test og verifikation

Om dig:

  • Du er uddannet diplomingeniør eller civilingeniør – gerne suppleret med en ph.d-grad
  • Du arbejder med en faglig nysgerrighed, der bidrager til udvikling af viden og netværk inden for området Robot Applications og Automation Design
  • Du har mere end 3 års erfaring fra en dansk eller international produktionsvirksomhed
  • Du kan udvikle eksperimentelle undervisningsaktiviteter, der modsvarer en ny uddannelse i Maskinteknik af højeste kvalitet
  • Du kan undervise og vejlede på dansk og engelsk

Ansøgere med dokumenteret erhvervserfaring samt andre relevante kompetencer inden for et eller flere af fagområderne relevant for den opslåede stilling vil blive foretrukket. Den rette kandidat til jobbet har en uddannelse på kandidatniveau eller som diplomingeniør med flere års relevant erhvervserfaring.

Ansættelsessted
Du ansættes på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (ASE). Arbejdsstedet er Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, Campus Herning. Adressen er Birk Centerpark 15, 7400 Herning.

Ansættelsesprocedure
Et fagligt bedømmelsesudvalg med eksternt flertal vurderer ansøgernes faglige kvalifikationer. Det faglige udvalg indstiller kvalificerede ansøgere til ansættelse. Det skal bemærkes, at bedømmelsesproceduren kan være tidskrævende, så der kan gå typisk 4-6 uger fra ansøgningsfrist til indkaldelse til samtaler.

Et ansættelsesudvalg bestående af direktør og udviklingschef behandler indstillingen og indkalder til uddybende samtaler.

Vil du vide mere?
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til udviklingschef Helle Wivel, 4189 3175 eller hwi@ase.au.dk. Spørgsmål vedrørende uddannelsen i Herning samt virket som underviser kan rettes til ingeniørdocent Martin Heide Jørgensen mhj@ase.au.dk.

Ansøgningsfrist
D. 11. oktober 2020.

Formalia
Ansøgningen skal indeholde CV, eksamensbevis, og evt. undervisningsportefølje. Øvrige informationer om kvalifikationskrav samt stillingsindhold forefindes i Cirkulære om Stillingstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Referencer
Hvis du ønsker, at en referenceperson skal uploade et referencebrev på dine vegne, så angiv venligst referenceper-sonens kontaktoplysninger, når du indsender din ansøgning. Vi anbefaler, at du laver en aftale med den pågæl-dende, inden du indtaster referencepersonens kontaktoplysninger, og at du sikrer, at referencepersonen har tid nok til at skrive referencebrevet inden ansøgningsfristen.
Det er desværre ikke muligt at sikre, at referencebreve indgivet efter ansøgningsfristens udløb bliver taget i betragt-ning.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Der er igangsat en proces med henblik på reorganisering af hele ingeniørområdet på AU. Læs mere her: https://eng.au.dk/nyheder-og-arrangementer/nyheder/vis/artikel/ny-organi...
 
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.