Jobbet "Ingeniør til driftsanalyse" er udløbet.
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ingeniør til driftsanalyse til Ingeniørelement i Karup

Er du interesseret i at arbejde i et højt specialiseret team, der tæt på operatørerne har ansvaret for driften af Forsvarets helikoptere i Karup? Kan du agere kompetent i relation til de komplekse problemstillinger, der er i relation til vedligeholdelse af fly og helikoptere, og er dine evner indenfor planlægning, prioritering og opfølgning på opgaver øverst på din kompetenceliste? Så er du måske vores nye medarbejder i Ingeniørelementet i Karup.

Om os
Vi er et team bestående af 30 motiverede medarbejdere fordelt i Ballerup og Karup. 

Vi har ansvaret for den overordnede drift og luftdygtighed af Forsvarets helikoptere. Vores arbejde indebærer rejser, fordi vedligeholdelsen af helikopterne og de tilhørende undersystemer udføres forskellige steder både i Danmark og i udlandet.

Vi søger en kvalitetsbevidst og struktureret ingeniør eller tilsvarende med erfaring indenfor flyvedligeholdelse, der brænder for driftsanalyse og datakvalitet inden for fly området. Du vil komme til at arbejde med analyser inden for flyvning, drift og vedligeholdelse af Forsvarets helikoptere og flykomponenter. Vi tilbyder et meget operativt og spændende miljø, hvor du kommer helt tæt på operationerne og vedligeholdelsen af alle Forsvarets helikoptere EH101, FENNEC og SEAHAWK.

Om stillingen
Den ledige stilling er placeret i Karup, hvor helikopterne til dagligt opererer fra. 

Hovedopgaven er i samarbejde med operatørerne, værkstederne og teamet i Ballerup løbende at udarbejde relevant analysemateriale, der anvendes som grundlag for optimering af vedligeholdelsen af forsvarets helikoptere.

I et spændende og uforudsigelig arbejdsmiljø vil du i samarbejde med de typeansvarlige, definere de overordnede analyseparametre, herunder opsamle driftsdata, stille krav til datakvalitet m.v. i produktionen. Herudover vil du have til ansvar at definere og opbygge datagrundlag med henblik at skabe grundlag for at optimere produktionen. 

Du vil varetage logistiske og tekniske analyser og sagsbehandling ved anvendelse af SAP R/3 data, gennemføre analyser af logistiske eller materieltekniske problemstillinger knyttet til driften af Forsvarets helikoptere samt udarbejde dokumentationsgrundlag til brug for vedligeholdelsen, modifikationer og reparationer af Forsvarets helikoptere.

Du vi skulle udarbejde drifts- og pålidelighedsanalyser samt deltage i kvalitetssikring og optimering af helikoptervedligeholdelsen.

Der må påregnes et mindre antal arbejdsrelaterede rejsedage om året.

Om dig
Du er ingeniøruddannet eller har anden ækvivalent uddannelse, og erfaring indenfor luftfartsindustrien vil være en fordel. 

Som menneske er du en stærk kommunikator med resultat for øje, og du trives som en proaktiv, fleksibel og selvstændig team player. Du tager naturligt initiativ og befinder dig godt med humor på arbejdspladsen. Du vil også få brug for eventuelle kompetencer inden for forhandling og mødeledelse.

Du har gode kommunikationsevner og kan formulere dig på skrift og i tale på dansk, og behersker engelsk på et højt teknisk niveau. 

Brug af it-værktøjer er en selvfølge for dig, og erfaring med ERP-systemet SAP R/3 vil være en fordel.

Du arbejder struktureret, er kvalitetsbevidst, og kan løse opgaver i team eller selvstændigt indenfor de givne rammer, ligesom du har gode samarbejdsevner og agerer diplomatisk over for de mange aktører, som du løbende vil få kontakt med.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som AC-medarbejder og aflønnet efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten på basisløntrin 4 - 8. Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle et tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 % af basisløn.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

Kontakt og ansøgning 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oberstløjtnant Bjørn Boesen på telefon 728 15160
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR konsulent Nezi Olgun på telefon 728 19113.

Ansøgningsfristen er den 3. januar 2018 og samtaler afholdes umiddelbart herefter. 

Send ansøgning og CV via linket hvor uddannelsespapirer, anbefalinger, eksempler på evt. egenproduktion og andre relevante dokumenter også kan vedhæftes. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning..

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder