Jobbet "Ingeniør til Automation" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

En af vores dygtige ingeniører har fået nyt job et andet sted i organisationen. Vi søger derfor en åbenminded, innovativ og kommunikativ ingeniør til at varetage produktions-automation på Nordzucker’s fabrikker. Søger du et job, hvor du får mulighed for at bringe alle dine tekniske kompetencer inden for automation i spil og har du flair for produktionsprocesser, så er det måske dig vi søger.

Jobbet:
Du vil udføre tekniske opgaver i alle faser af projektering; idé, specifikation, design, implementering og support og bliver derfor en vigtig spiller i vores aktiviteter omkring udvikling, implementering og vedligeholdelse af automationsløsninger på Nordzucker’s fabrikker i 7 lande. Der må i den forbindelse påregnes en vis rejseaktivitet (ca. 20-30 overnatninger) årligt.

Du vil indgå i et team af professionelle ingeniører og teknikere som dine nærmeste kolleger og vil få base i vores afdeling for Automation & Avanceret Processtyring i Nakskov.

Din profil:
Du har givetvis en baggrund som automations- eller procesingeniør, med interesse for produktions-automation og kendskab til Industri 4.0, IoT, Big Data mv. For at få succes i dette job, skal du have interesse i at arbejde med alle aspekter af proceskontrolsystemer. Vores foretrukne kontrolsystemer er Schneider Foxboro og Siemens PCS7. Har du også erfaring med produktionsprocesser som ekstraktion, filtrering, inddampning, krystallisering, batch proces, centrifugering, tørring eller energi-produktion, har du helt sikkert de kompetencer, vi leder efter.

Om du er nyuddannet eller har flere års erfaring er mindre afgørende - vigtigere for os er, at du er motiveret for personlig udvikling, og klar til at samarbejde i større projektgrupper. Du har interesse og flair for projektledelse og muligvis har du allerede taget en projektleder-uddannelse, som giver dig ballast og værktøjer i projektarbejdet.

Du har solide analytiske og kommunikative evner. Som person er du nysgerrig og åben for at sparre og vidensdele med dine øvrige kolleger. Du har en stærk holdånd og kan bygge relationer og samarbejde på tværs af grænser og kulturer. Du begår dig derfor ubesværet på dansk og engelsk i både skrift og tale. Kendskab til andre af de skandinaviske sprog, og også gerne tysk, er en fordel.

Vi tilbyder:
Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, pensionsordning og helbredssikring. Vi har gode kantineforhold og personaleklubber. Endvidere giver vi mulighed for udvikling af dine faglige og personlige kompetencer. Du har mulighed for at gøre dig gældende i netværks-, erfa- og projektgrupper på tværs af vores afdelinger i ind- og udland. Vi har en åben og uformel omgangstone og værdsætter sans for humor og evnen til at have det sjovt, mens vi arbejder.

Er du interesseret?
Kan du se dig selv i rollen som vores nye ingeniør, så send din ansøgning og CV snarest via "Ansøg" linket. Vi gør opmærksom på, at samtaler afholdes i uge 10 og 11.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder