Jobbet "Ingeniør til arbejde for den grønne omstilling i gastransmissionen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Fokus på miljøpåvirkning og procesteknik i tæt tværgående samarbejde

Du indgår i afdelingen Design og Sikkerhed, som er en ingeniørafdeling bestående af 7 engagerede kolleger med arbejdsområder inden for el/instrumentering, mekaniske komponenter, røranlæg/-ledninger, procesudstyr, sikkerhed, emissioner m.m. Vi er en teknisk bygherrefunktion og sikrer i samarbejde med søsterafdelinger, at Energinets gasanlæg bygges, drives og vedligeholdes optimalt gennem vores Asset Management-system.

Vores miljøpåvirkning igennem vores emissioner er et højt prioriteret emne. Det er et tværgående emne, hvor du får en bred kontaktflade, da det vedrører alle dele af organisationen. Arbejdsopgaver kan både være sammen med de andre dele af Energinet, internationale og nationale samarbejdspartnere samt internt i Gas TSO. Arbejdsopgaverne vedrører emissioner, miljø og procestekniske problemstillinger f.eks.:

  • Opgørelse af emissioner.
  • Deltagelse i opsætning af ledelsessystem for emissioner.
  • Undersøgelse af ny teknologi, der kan overvåge eller eliminere emissioner.
  • Rolle som kravstiller til anlægsprojekter.
  • Opgørelse af miljøpåvirkninger.
  • Ansvarlig for emissionsmålinger på anlæg.

Rejseaktivitet til Energinets kontorer og anlæg bl.a. i Fredericia og Egtved må forventes, ligesom rejser til udlandet i forbindelse med internationalt arbejde også kan forekomme.

Samarbejdsorienteret og kvalitetsbevidst ingeniør-profil

Får at få succes i jobbet, forventer vi at du:

  • Er uddannet ingeniør eller cand.scient. med interesse inden for procesteknik og/eller miljø.
  • Trives med at samarbejde med mange forskellige mennesker.
  • Tager ejerskab og formår at stille kvalitetssikrende krav.
  • Taler og skriver flydende dansk og besidder gode skriftlige formidlingsevner samtidig med, at du behersker engelsk i skrift og tale.
  • Er struktureret og kvalitetsbevidst i udførelsen af dine opgaver.
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner og værdsætter at være en del af et socialt og fagligt fællesskab med fokus på videndeling og sparring.

En fleksibel arbejdsplads med en stærk vision

Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, som med visionen ”Grøn energi for en bedre verden” arbejder for, at vi når i mål med den grønne omstilling. Vi er nysgerrige, åbne og vægter samarbejde og inddragelse højt, samtidig med at vi har stort fokus på løbende udvikling og læring. I tråd med vores værdier ”mod” og ”tillid”.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket "send ansøgning", så vi har den senest 16. november 2020. Vi forventer at holde samtaler 23. november 2020. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Aaron Petersen DiBona på telefon 51380696 eller systemanalytiker Signe Sonne på telefon 61243338. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Energinet Gas TSO A/S udvikler sammen med de danske gaslagre og distributionsselskaber gassystemet, så det er parat til morgendagens energiløsninger. Vi bygger nye rør til udlandet og arbejder på at gøre gassen grøn. Vi driver og vedligeholder det danske gastransmissionsnet og sikrer åben og lige adgang til gasnettet og gasmarkedet. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.