Jobbet "Ingeniør til analyse af varmeforsyningssystemer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Du skal have faglig dybde og evnen til og interessen for at drive og gennemføre opgaver inden for analysering af komplekse el- og varmeforsyningssystemer.

Vi tilbyder dig et udfordrende job med tværfaglig tyngde i en stærk virksomhed, der med sin størrelse og flade struktur giver dig plads til fordybelse, indflydelse og meget stor fleksibilitet. Det er vigtigt for os, at du som ny medarbejder hurtigt bliver en del af det sociale og faglige fællesskab, og derfor vil du fra starten af kunne bidrage med din viden og erfaring til løsning til vores projekter. Hos os får du brug for både at være en teamplayer og for at kunne arbejde selvstændigt i opgaveløsningen for vi er overbeviste om, at du er bedst til netop det, du brænder for og derfor trives med at definere dine arbejdsopgaver.

Added Values har i over 10 år rådgivet om optimering af investeringer og integration af nye energianlæg og forsyningsnet, og vi er frontløbere inden for blandt andet:

  • Helhedsforståelse for samspillet i sammensatte forsyningssystemer, hvor der fx skal tages hensyn til både tværgående synergier og til sæsonbestemte flaskehalse
  • Detailviden om fremtidens energiproduktionsanlæg, fx varmepumper og varmelagre
  • Udviklingen og konsekvenserne af ændringer i ramme- og markedsbetingelser
  • Model-baseret optimering af den fremtidige drift, inkl. høj driftsfleksibilitet
  • Model-baseret optimering af investeringsforløb, inkl. høj investeringsmæssig robusthed
  • Opstilling af krav til fremtidens anlæg med inddragelse af aspekter fra sektorkobling

Du kommer til at designe energiløsninger, der sikrer maksimal værdi for kunden og for miljøet ved:

  • Sammen med kunden at skabe overblik over eksisterende anlæg, procesbindinger, flaskehalse, procesønsker og -behov for fremtidens anlæg, ønsker om ageren på el-balancemarkeder osv.
  • På basis af de første skitserede proces-flow-diagrammer løbende at opbygge mere og mere  detaljerede P&IDs, undervejs foretage de nødvendige beregninger, som bliver mere og mere detaljerede for typisk til slut at omfatte komplekse masse- og energibalancer for hele procesanlæg
  • (Thermoflex), komplekse dynamiske procesmodeller (Modelica) osv.
  • Systemanalyser på specifikke driftsscenarier - både statiske og dynamiske - for at sikre sammenhæng mellem proces og regulering
  • At assistere med teknisk udbudsmateriale, garantikrav og efterfølgende evaluering af tilbud
  • Deltagelse i og evaluering af performancetest
  • Evt. efterfølgende at være rådgiver (back-office) på anlæggenes daglige drift

Det stadigt stigende behov for at samdrifte de eksisterende procesanlæg på fx produktionslokationer med fremtidens CO2-neutrale procesanlæg kræver skræddersyede løsninger. Derfor skal du være med til at tænke ud af boksen, hvad angår samlet systemdesign, så vi sammen sikrer fleksibilitet og robusthed mod markedsændringer som fx el- og brændselspris. Systemdesign, der kan understøtte el-systemets behov for balanceregulering.

De systemer, som du skal designe, beregne og analysere med hensyn til processikkerhed osv., er typisk sammensat af en række forskellige teknologier, hvor der både indgår el-forbrugende, el-producerende og el-neutrale varmeproduktionsanlæg i kombination med lagerenheder og fjernvarmenet.
Eftersom vi sammen med kunden altid går efter den helt optimale systemløsning, kommer vi også dybt ned i detaljerne på teknologierne, og vi inddrager viden om det fremtidige el-system. Du skal altså bidrage til at skabe konkurrence- og bæredygtige forsyningssystemer.

PS: Naturligvis har vi masser af medarbejdergoder som fx frugtordning, fitness-rum, frokostbuffet, sundhedssikring og andre fordele og sociale arrangementer, der giver arbejdsglæde.

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte:
Adm. direktør, Neino Holm, nho@addedvalues.eu tlf. 2447 9547 eller til
Tommy Mølbak, tmo@addedvalues.eu tlf. 24479544
Send din ansøgning med CV og relevante bilag via "Ansøg" linket
Arbejdssted: Vejle
Ansøgningsfrist og samtaler: Løbende

Du kan læse mere om vores rådgivningsydelser, projekter og kunder:
Vores hjemmeside: https://addedvalues.eu/

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.