Jobbet "Ingeniør-, og stabsofficer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du en fleksibel, dynamisk, erfaren og ansvarsfuld operativ officer? Har du en grundlæggende helhedsforståelse og erfaring med højt specialiserede vidensmedarbejdere? Har du mod på en bred værnsfælles berøringsflade og en international uddannelsesramme?

Så er det måske dig vi leder efter.

Om os
CBRN- & konstruktionsbataljon er en værnsfælles støttende specialistbataljon, med ansvar for Forsvarets centrale kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare forsvarskapaciteter til rekognoscering, prøvetagning, dekontaminering og kollektiv beskyttelse. Bataljonen er ligeledes ansvarlig for Forsvarets infrastruktur og konstruktionskapaciteter med speciale i at bygge og vedligeholde lejre og nødvendig civil infrastruktur i rammen af Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet, Specialoperationskommandoens eller Arktis Kommando´s indsættelse. Bataljonen rekognoscerer, planlægger, tegner, vejleder indenfor og udfører såvel horisontal som vertikal infrastruktur. Bataljonen er derudover også ansvarlig for Hærens geospatiale kapaciteter, der gennem særligt godt kendskab til geospatiale informationssystemer støtter operativ analyse og beslutningstagen til gavn for Hærens enheder.

Bataljonen blev reorganiseret den 1. januar 2019, og består nu af et Command Team, en stab, en S7 Værnfælles CBRN, en S7 Værnsfælles Infrastruktur, en S7 Geospatial, samt Forsvarets centrale Chemical, Biological, Radiological, Nuklear og Geospatial kompagni og det værnsfælles konstruktionskompagni.

I alt 295 soldater og civile (M/K) som er specialister på hver deres område.

Bataljonen kendetegnes ved en stor berøringsflade med mange eksterne myndigheder, militære såvel som civile, danske og udenlandske. Mange af bataljonens uddannelsesaktiviteter, herunder øvelser foregår i udlandet
Dette kræver en værnsfælles/international forståelse, tilgang og indstilling.

Vi formår både at løse opgaven til tiden og samtidig tage hensyn til de mennesker vi arbejder med. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med gode muligheder for kompetenceudvikling.

Om stillingen
Vi tilbyder en stilling i et dynamisk operativt miljø med en uformel omgangstone, hvor du vil være omgivet af engagerede kollegaer.

Du bliver stabs-, og operationsofficer i en operativ præget bataljonsstab, på ca. 12 medarbejdere med mange specialer og et bredt spektre af opgaver. Stabens virke er dynamisk og opgaver løses under anvendelse af den operative planlægningsproces med mest mulig inddragelse af bataljonens underafdelinger, eksterne myndigheder og ressourcepersoner.

Den operative stabs planlægningselement (S-2-3-5) består, ud over din stilling, af to officerer, som er specialister inden for hhv. CBRN- og konstruktions- tjeneste. Dertil kommer fire befalingsmænd, fire tekniske tegnere og en stabshjælper.

Du bliver en del af den S2-3-5, og får som primært arbejdsområde at planlægge øvelser, og koordinere uddannelse, støtte langtidsplanlægning i bataljonen og indgå i planlægningsarbejdet for opstilling af beredskaber, styrkebidrag, og uddannelse til OIR (Irak), KFOR (Kosovo), OPR BARKANE (Mali), eFP (Estland) samt GEFION.

Dine opgaver som stabs-, og operationsofficer bliver at indgå i bataljonens operative planlægning og opgaver, herunder tilrettelæggelse af projekter, ledelse af bataljonens uddannelse, samt aktivitets og øvelsesplanlægning indenfor alle bataljonens tre søjler (CBRN, infrastruktur og geospatial).

Stillingen indebærer en del rejse-, møde- og uddannelsesaktivitet og forudsætter en fleksibel tilgang til tjenesten hen over året.

Om dig
Du er kaptajn og ingeniørofficer med både bataljons-, og brigadekursus, så du derigennem har en god erfaring med den operative planlægningsproces. Din erfaring har du fra virket som ingeniørofficer, samt fra international tjeneste.

Du skal have grundlæggende kendskab til planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af uddannelse for BTN og KMP niveau.

Du kan holde mange bolde i luften og trives i en omskiftelig hverdag. Du kan arbejde selvstændigt og evner at løse din rolle i et internationalt miljø.

Du kan kommunikere på engelsk på et tilfredsstillende niveau både i skrift og tale. Du er en holdspiller, der formår at kommunikerer aktivt og inddrage elementer fra specialister i produkter og planer, som leder til konkrete beslutningsforslag.

Som person er du engageret og målrettet, men omgængelig. Du er i fysisk god form.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Afhængigt af kvalifikationer, vil der være mulighed for forhandling af et personligt kvalifikationstillæg.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforbyggende, fredsbevarende,
fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte bataljonschef Oberstløjtnant Kasper Hovgaard på tlf. 7282 5301, mobil 2020 1491 eller nuværende Stabschef Major Thomas Ervolder, tlf. 7282 5302, mobil 2299 1002.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på tlf. 7281 9178.

Ansøgningsfristen er 26. januar 2020. Samtaler forventes gennemført løbende i ugen optil og i ugen efter (uge 5) med stabschef og ACOS/S2/3/5 ved 3 CBRN- & Konstruktionsbataljon.
Stillingen er ledig med tiltrædelse snarest muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingerne via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter, som udtalelser, uddannelsesbeviser, mv.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder