Jobbet "Ingeniør med stærk faglighed inden for Elektronik og Computerteknologi " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ingeniør med stærk faglighed inden for Elektronik og Computerteknologi søges 977819

Har du lysten og evnerne til at præge fremtidens ingeniøruddannelser? Og har du indgående kendskab til samt relevant erhvervserfaring med ingeniørfaglige problemstillinger inden for hovedområdet Elektronik og Computerteknologi? Så er denne stilling muligvis noget for dig.

Jobbeskrivelse
På Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (ASE) er der en ledig stilling som lektor/adjunkt til diplomingeniøruddannelserne inden for hovedområdet Elektronik og Computerteknologi. Området har en central rolle i den fjerde industrielle revolution (Industri 4.0), som er et af de strategiske satsningsområder på Ingeniørhøjskolen.

I stillingen skal du varetage undervisningen inden for flere af områdets emner f.eks. IoT, analog og digital elektronik, akustik, sensorteknologi, indlejrede systemer, robotteknologi, signalbehandling og matematik.

Desuden skal du stå for projektvejledning og coaching af studerende. 

Der vil på sigt også være mulighed for at indgå i forsknings- og udviklingsprojekter inden for ovennævnte emneområder.

Stillingen giver dig gode muligheder for at anvende og udvide din faglighed i tæt kontakt med studerende og andre fastansatte. 

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse på kandidatniveau, gerne suppleret med en ph.d.-grad (ikke et krav), og at du er velfunderet inden for mindst et af uddannelsens fagområder.

Det er afgørende, at du har en stærk faglighed, og at du har relevant erhvervserfaring med ingeniørfaglige problemstillinger. 

Undervisnings- og pædagogiske kvalifikationer er en fordel, herunder gerne erfaring med vejledning og coaching af studerende i såvel faglige som processuelle forhold.

Desuden er et veludviklet netværk inden for det computerteknologiske område, gerne nationalt og internationalt, naturligvis et plus.

Arbejdspladsen
Du vil indgå i et stærkt team af undervisere på elektronik- og IKT-uddannelserne og skolens øvrige medarbejdere, med reference til uddannelsernes udviklingschef for Elektronik og Computerteknologi (ECE) området.

Du får din daglige gang på en moderne og fremtidsorienteret arbejdsplads med viden, kreativitet og innovation som centrale produkter. Vi tilbyder et job med et afvekslende og fagligt udfordrende indhold på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, hvor vi hver dag har fokus på at skabe flere og bedre ingeniører til det danske samfund.

Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet befinder sig i en rivende faglig og organisatorisk udvikling. 

Vil du præge fremtidens ingeniøruddannelser?
De færdiguddannede diplomingeniører indenfor Elektronik og Computerteknologi beskæftiger sig med teknologier indenfor telekommunikation, energiproduktion, sundhedsvæsenet, softwareudvikling, datakommunikation, akustik, robotteknologi, automation og regulering. 

De anvender, planlægger og udvikler analog og digital elektronik, effektelektronik, akustik, robotteknologi, Internet of Things (IoT), Big Data, software, signalbehandling, optik, indlejrede systemer, HF-teknik, kommunikationsnetværk, lyd- og billedbehandlingssystemer, samt smartphone-applikationer.

Fælles for dem alle er, at de vil komme til at bidrage til en gennemgribende fornyelse af den elektronik og computerteknologi vi kender og bruger i dag, og de vil få en central rolle i den fjerde industrielle revolution (Industri 4.0).

Ansættelsesprocedure
Et fagligt bedømmelsesudvalg med eksternt flertal vurderer ansøgernes faglige kvalifikationer. Det faglige udvalg indstiller kvalificerede ansøgere til ansættelse.

Et ansættelsesudvalg bestående af direktør, uddannelsesansvarlig og udviklingschef behandler kvalificerede indstillinger og indkalder til uddybende samtaler. Der forventes samtaler i juni 2018. Stillingen forventes besat 1. august 2018 eller snarest derefter.

Ansættelsesområde og tjenestested
Ansættelsesområdet er Aarhus Universitet, og tjenestestedet er indtil videre Finlandsgade 22, 8200 Aarhus N.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos ECE udviklingschef Mikael Bergholz Knudsen på tlf. 21 74 53 55, e-mail mbk@ase.au.dkFormalia Ansøgningen skal indeholde CV, eksamensbevis, undervisningsportefølje. Øvrige informationer om kvalifikationskrav samt stillingsindhold forefindes i Cirkulære om Stillingstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. 
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest: 25.05.2018 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder