Er du installationsingeniør og vil være med til at uddanne og inspirere fremtidig arbejdskraft til byggebranchen?

KEA – Københavns Erhvervsakademi – uddanner morgendagens bygningskonstruktører med et optag på 560 nye studerende årligt. Som underviser på uddannelsen har du muligheden for at give din erfaring videre og se den gro.

Som underviser på KEA er du med til at påvirke den byggebranche, der skal bygge fremtidens samfund. Du vil få indflydelse på, hvilke kompetencer dimittenderne indtræder i branchen med og hvilken rolle de kommer til at spille i fremtidens byggebranche. Du kan påvirke den grønne omstilling og bæredygtighed i byggeriet.

Som vores nye kollega bliver du en del af det byggefaglige miljø på KEA, hvor projekter diskuteres og du kan præge, hvordan byggeriet udvikles i fremtiden. Du vil se ny viden spire på en anden måde end du måske har været vant til i din karriere i erhvervslivet. Og du får mulighed for at tænke strategisk på branchens vegne - sammen med kollegaer og ledelsen.

På KEA bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab. Undervisningsteamet har høj faglighed, bred viden og solid erfaring inden for det byggeriet. Du deltager i udviklingen og gennemførelsen af uddannelserne i tæt samarbejde med teamet, dit netværk i byggebranchen samt samarbejdspartnere lokalt og globalt.

Du vil planlægge undervisningsforløb med tilhørende undervisningsmateriale i samarbejde med faggrupper/underviserteams. Derudover vil du løbende arbejde med og dokumentere en stærk kobling til branchen lokalt og globalt gennem bl.a. deltagelse i relevante faglige netværk, virksomhedsbesøg, konferencer og seminarer. Desuden giver stillingen god mulighed for efter-/videreuddannelse.

Du vil opleve, at stillingen giver gode muligheder for selv at planlægge en større del af sin arbejdstid ud over selve undervisningen. Der er mulighed for at aftale, om stillingen skal være 37 t/uge eller mindre.

På KEA arbejder vi under strategien ”drevet af handlekraft” med fokus på bæredygtighed, teknologi og forretning. Se, hvad vi mener her.

Læs mere om uddannelsen til bygningskonstruktør på kea.dk/bk, hvor du kan finde bl.a. studieordning, fagbeskrivelser og høre, hvad de studerende siger om uddannelsen og hvad de vil bruge den til, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.

Din faglighed og dine kompetencer
Du er ingeniør med speciale inden for tekniske installationer. Det er ikke et krav, at du tidligere har undervist, men du skal have lysten til at sætte dine kompetencer i spil på dette felt. Vi vil sørge for en grundig onboarding i rollen og klæde dig på til undervisningsopgaven løbende.

Vi forventer, at du har relevant erhvervserfaring og gerne et godt netværk inden for det byggefaglige felt. Derudover vægter vi:

  • Kompetent faglighed inden for tekniske installationer – varmeinstallationer, vand- og sanitet- installationer, ventilationsanlæg, afløb og kloak - i forbindelse med projektering og udførelse af bygge- og anlægsopgaver.
  • Stor viden og erfaring inden for metoder og værktøjer til projektering af tekniske installationer, herunder valg af bæredygtige og VE-løsninger og materialer samt - ikke mindst - anvendelse af BIM.
  • Evnen til at arbejde udviklingsorienteret i tværfaglige teams, hvor der er stor fokus på kvalitet.
  • Nysgerrighed på den aktuelle udvikling og trends i branchen, som du kan formidle videre til de studerende og omsætte til undervisning.

Har vi fanget din interesse?
Send os din ansøgning, CV og eksamensbevis via nedenstående søg-knap eller kontakt os for at høre mere: Du er velkommen til at kontakte Helene Nguyen på mail hnn@ing.dk 

Ansøgningsfristen er den 30. august 2022. Vi forventer, at invitere til samtaler løbende og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

På KEA får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen byder på et bredt udvalg af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset køn, alder og etnisk baggrund, til at søge stillingen.

Ansættelse som adjunkt eller lektor
Er du ny i faget som underviser på et erhvervsakademi, ansættes du som adjunkt og vil deltage i KEAs adjunktforløb. Dit kompetenceudviklingsforløb er tilrettelagt, så du gennemfører det sammen med andre adjunkter - som en integreret del af dine daglige opgaver inden for din arbejdstid.

Der er tale om et struktureret og gennemprøvet forløb med stort fokus på din egen kompetenceudvikling, hvor du bl.a. vil deltage i kurser og vejledning, som over fire år vil udvikle og styrke dine kompetencer som underviser. Forløbet kvalificerer dig til at skrive din anmodning om efterfølgende ansættelse som lektor.

Hvis du har spørgsmål til din kompetenceudvikling som underviser eller til lektorkvalificeringsforløbet, kan du læse mere på https://kea.dk/om-kea/job-på-kea eller kontakt uddannelsescheferne på de byggefaglige uddannelser på KEA, se kontaktinfo ovenfor.

Ansættelsen som lektor forudsætter en positiv lektorbedømmelse, se mere info herom på https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673. Er du allerede lektorbedømt eller har fået merit efter 2003-stillingsstrukturen, er det muligt at vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse jf. kapitel 5 i bekendtgørelsen.

Uanset om du ansættes som adjunkt eller lektor følger løn-, pensions- og ansættelsesvilkår gældende overenskomst, og du bliver omfattet af stillingsstruktur for erhvervsakademier som adjunkt/lektor. Se mere på https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder