Jobbet "Ingeniør med lyst til hydraulisk modellering" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for miljøvenlig energi, og vil du være med til at fremtidssikre fjernvarmeforsyningen i landets næststørste by? Så er denne stilling måske noget for dig.

Aarhus Kommune er en vækstkommune midt i en rivende udvikling. Frem til 2030 forventes indbyggertallet i Aarhus Kommune at stige med 75.000 indbyggere, og der er skabt 50.000 nye arbejdspladser. Samtidig har byen en meget ambitiøs målsætning om ”Den grønne omstilling i Aarhus Kommune”. Både udvikling og målsætning stiller krav - også til en fjernvarmeforsyning - om at være på forkant! Det vil blandt andet sige, at vi hele tiden skal være på forkant med renovering og udbygning af vores fjernvarmenet og tekniske installationer, så vi sikrer en stabil varmeforsyning af de mange nye, såvel som de 55.000 eksisterende kunder. AffaldVarme Aarhus søger derfor en ingeniør eller lignende til hydraulisk modellering samt projektledelse af mindre analyseprojekter i vores mere end 50 fjernvarmenet.

Dine opgaver vil være

  • Hydraulisk modellering og design af ledningsnet.
  • Beregning og dimensionering af pumper og vekslere i varmecentraler.
  • Foretage mindre analyseopgaver inden for fjernvarme.
  • Intern projektleder på analyseopgaver i idéfasen.
  • Udføre ad hoc-opgaver samt deltage efter behov i afdelingens øvrige opgaver.

Vi forventer, at du

  • Er uddannet ingeniør eller lignende.
  • Er analytisk anlagt, med evne til at fordybe og dygtiggøre dig inden for modellering af fjernvarmeanlæg.
  • Kan lide nye udfordringer.
  • Er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt.
  • Har kendskab eller erfaring med projektledelse af mindre projekter.
  • Er holdspiller med lyst til at arbejde på tværs i fjernvarmeafdelingen.

Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job, som er i gruppen for Strategisk Drift under afdelingen Fjernvarme, Drift. Du kommer til at arbejde i et højt fagligt miljø, sammen med 6 engagerede kolleger, der lægger vægt på faglig sparring og har en uhøjtidelig omgangsform. Vi arbejder med den overordnede planlægning af ledningsnettet, hvor vores fokus er renovering og udvikling af ledningsnettet i takt med udviklingen blandt kunderne i forsyningsområdet.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Jørgen Krum på 5153 7209.

Ansættelsesområdet er Aarhus Kommune, og løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Din daglige arbejdsplads vil være Bautavej 1, 8210 Aarhus V.

Ansøgning
Stillinger i Aarhus Kommune skal søges online. Klik på "Ansøg" og følg instruktionerne for at søge den ledige stilling. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningen og CV skal være os i hænde senest torsdag den 24. maj 2018.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 22/2018.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder