Jobbet "Ingeniør med interesse for trafiksikkerhed til Vejdirektoratet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du nogle års erfaring med trafik og veje, og er trafiksikkerhed noget du har lyst til at fordybe dig i? Så er du måske vores nye kollega.

Du bliver en del af afdelingen for Trafiksikkerhed og Cykling i Vejdirektoratet, og vi arbejder med: 

  • at sikre en trafiksikker udbygning af det danske statsvejnet
  • at indhente og formidle viden om de bedste trafiksikkerhedsløsninger
  • at beslutninger tages på et fagligt og sagligt grundlag

Vi søger en ingeniør, som har interesse for at arbejde med trafiksikkerhed. 

Hvem er du?
Du har en akademisk uddannelse som ingeniør eller lignende og har gerne et par års erfaring med det vej- og/eller trafiktekniske område fra f.eks. en kommune eller rådgiverbranchen. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med trafiksikkerhedsarbejdet.

Du er videbegærlig og kan lide at fordybe dig i arbejdet.

Du kan lide at arbejde systematisk, og du har interesse for analyse af trafikale og trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger. 

Hvis du ikke allerede er trafiksikkerhedsrevisor, er der mulighed for at blive det inden for en kort årrække.

Dine opgaver
Dine opgaver vil altid have en trafiksikkerhedsmæssig vinkel, og alt efter dine interesser vil du få mulighed for både at nørde med ulykkestal og arbejde med konkrete trafiksikkerhedsfaglige vurderinger.  

Du vil bl.a.:

  • i samarbejde med dine kollegaer skulle udføre/styre tværgående trafiksikkerhedsanalyser på statsvejnettet, mindre udviklingsprojekter og vidensindsamlinger
  • indgå i afdelingens løbende arbejde med trafiksikkerhed og samarbejde med Transportministeriet samt kollegaer i Vejdirektoratet
  • indgå i arbejdet med styring og koordinering af indsamling og analyse af data om dødsulykker 

Hvis du gerne vil være specialist på trafiksikkerhedsområdet, så er denne stilling en oplagt mulighed for at følge den vej.  

Hvem er vi?
Sammen med dig er vi seks ingeniører i team ”Trafiksikkerhed”. Vi arbejder med koordinering af trafiksikkerhed på statsvejnettet, vidensindsamling og formidling samt trafiksikkerhedsanalyser til nytte for vejsektoren generelt. 

Vi brænder alle for trafiksikkerhed og vil meget gerne dele vores viden med dig. Vi har alle ansvar for egne opgaver, men arbejder aldrig alene.

En væsentlig del af teamets opgave er sparring og samarbejde på tværs af Vejdirektoratet – noget  vi også lægger vægt på i vores samarbejde internt i afdelingen. 

Dine løn- og ansættelsesvilkår – mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage
Du ansættes og aflønnes i henhold til AC-overenskomsten med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Vi prioriterer, at der er en god balance mellem familie og arbejde, og der er mulighed for en til to ugentlige hjemmearbejdsdage.

Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Dit tjenestested er Vejdirektoratet i København, hvor du ansættes på adressen Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V.

Hvis du vil vide mere om stillingen… 
…er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Marianne Steffensen på telefon 7244 3222.

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Er du interesseret?
Send din ansøgning senest den 7. juni 2023. Vi forventer at holde samtaler i uge 24 og 25.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder