Jobbet "Ingeniør med erfaring inden for vejteknik" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ingeniør med erfaring inden for vejteknik til Vejdirektoratet

Vil du være med til at levere faglig ekspertviden og trives du med finde optimale og holdbare løsninger? Så er det dig, vi søger til afdelingen Befæstelser.
 
Vi tilbyder:
Fremtidens veje skal være sikre, komfortable og holdbare, samtidig med at anlæg og drift udføres økonomisk ansvarligt. Vi søger en ingeniør, der har lyst til at arbejde med måling af vejes tilstand og funktionelle egenskaber, prioritering af belægningsvedligehold samt teknisk og økonomisk afrapportering.
 
Vi tilbyder dig et spændende og fagligt udfordrende job med gode kolleger og stor selvstændighed i opgaveløsningen.
 
Om os:
Afdelingen består af 22 ansatte, primært af ingeniører. Vi leverer faglig rådgivning til Vejdirektoratets anlægs- og driftsprojekter og vi udvikler ny viden indenfor vejmaterialer og metoder. Det skal styrke udbygningen og vedligeholdelsen af statsvejnettet for derigennem at sikre en bæredygtig, trafiksikker og effektiv vejinfrastruktur.
 
Vi er en række specialister, som arbejder med vejmaterialer, vejbefæstelsers egenskaber samt pavement management. Vi deltager i udviklingsprojekter og standardiseringsarbejde på både nationalt og internationalt plan. Vores opgaveløsning er præget af høj omskiftelighed, og man skal være i stand til at omstille sig og løse netop de opgaver, der har højst prioritet og bevågenhed.
 
I afdelingen lægger vi vægt på både de faglige kompetencer og det sociale. Vi mener det er vigtigt, at man har det godt med sine kolleger og trives i en uformel atmosfære, mens der udføres et professionelt stykke arbejde.
 
Din profil:

  • Du har en uddannelse som f.eks. ingeniør, gerne med erfaring eller uddannelse inden for vejteknik. Det vil være en fordel, hvis du har praktisk erfaring med vejdrift og målinger og/eller pavement management systemer
  • Du har både tekniske og analytiske evner og en interesse i at håndtere og analysere data og tal. Du kan begå dig på fagligt teknisk engelsk og som person arbejder du systematisk, målrettet og selvstændigt, ligesom du er god til at samarbejde og kommunikere med dine samarbejdspartnere
  • Du kan begå dig og trives godt i et til tider hektisk miljø. Der kan i enkelte tilfælde være rejsedage i ind- og udland, som inkluderer overnatninger
  • Det vil være en fordel, hvis du allerede har nogle års erfaring inden for vejteknik og vejvedligehold generelt og gerne specifikt med tilstandsvurdering og nedbrydning af belægninger. Vi sikrer dog, uanset din faglige baggrund, at du i det daglige kan sparre med dine erfarne kolleger
  • Du skal kunne trives i en afdeling, hvor samarbejde er en naturlig del af dit arbejde, og hvor vi finder styrke i hinandens forskellige fagligheder. Du er derfor meget gerne humørfyldt og positiv i din tilgang til andre mennesker 

Dine løn- og ansættelsesvilkår:
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.
 
Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
 
Dit ansættelsesområde vil være Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet i afdelingen Befæstelser, hvor du ansættes i Anlægs- og driftsdivisionen på adressen Guldalderen 12, 2640 Hedehusene (Fløng).
 
Vi vil se frem til at byde en ny kollega velkommen efter sommerferien 2019.
 
Læs mere:
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ghita Berg på telefon 7244 7141 eller 2290 7024.
 
Er du interesseret?
Send din ansøgning snarest muligt dog senest lørdag den 1. juni 2019. Vi forventer at afholde samtaler den 13. og 14. juni.
 
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg”. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder