Gå til hovedindhold
Jobbet "Ingeniør med erfaring inden for vejteknik" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at sikre professionel vejteknisk rådgivning og trives du med finde de mest optimale og holdbare løsninger? Så er det dig vi søger til afdelingen Befæstelser.
 
Vi tilbyder:
Fremtidens veje skal være sikre, komfortable og spille sammen med nye køretøjstyper, samtidig med at anlæg, drift og brug af vejene belaster miljøet mindst muligt. Vi søger en ingeniør, der har lyst til at arbejde med rådgivnings- og udviklingsopgaver indenfor vejes overfladeegenskaber.
 
Det vil være en fordel, hvis du allerede har nogle års erfaring inden for vejteknik generelt og gerne specifikt vejes overfladeegenskaber og måling af disse. Vi sikrer dog uanset din faglige baggrund, at du i det daglige kan sparre med dine mere erfarne kolleger. Vi forventer desuden at du trives i en afdeling, hvor samarbejde er en naturlig del af dit arbejde, og hvor vi finder styrke i hinandens forskellige fagligheder.
 
Om os:
Afdelingen leverer faglig rådgivning til vores anlægs- og driftsprojekter samt udvikler ny viden indenfor vejmaterialer og metoder, som skal styrke udbygningen og vedligeholdelsen af statsvejnettet for derigennem at sikre en bæredygtig, trafiksikker og effektiv vejinfrastruktur.
 
Afdelingens opgaveløsninger er præget af høj omskiftelighed og det kræver af vores medarbejdere, at de er i stand til at omstille sig og løse netop de opgaver, der har højst prioritet og bevågenhed. Vi deltager i udviklingsopgaver på både nationalt og internationalt plan.
 
Afdelingen består af en række specialister som arbejder med vejbefæstelsers egenskaber, vejmaterialer, klima og miljø. Vi er 21 ansatte bestående primært af ingeniører, og vi vil se frem til at byde en ny kollega velkommen.
 
I afdelingen lægger vi vægt på både de faglige kompetencer samt det sociale. Vi mener det er vigtigt, at man har det godt med sine kolleger og trives i en uformel atmosfære, mens der udføres et professionelt stykke arbejde. Og du er derfor meget gerne humørfyldt og positiv i din tilgang til andre mennesker.
 
Din profil:

Du har en uddannelse som f.eks. ingeniør, gerne med erfaring eller uddannelse inden for vejteknik. Det vil være en fordel, hvis du har praktisk erfaring med vejdrift og målinger. Det helt afgørende er dog din interesse for området og din indstilling til selve arbejdet.
 
Du besidder såvel tekniske som analytiske evner, og har en interesse i at håndtere og analysere data og tal. Du kan begå dig på faglig teknisk engelsk og som person arbejder du systematisk, målrettet og selvstændigt, ligesom du er god til at samarbejde og kommunikere med dine samarbejdsparter.
 
Du kan begå dig, og trives godt, i et til tider hektisk miljø. Der kan i enkelt tilfælde være rejsedage i ind- og udland som inkluderer overnatninger. Du tilbydes et spændende og fagligt udfordrende job med gode kolleger og stor selvstændighed i opgaveløsningen.
 
Dine løn- og ansættelsesvilkår:
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.
 
Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
 
Dit ansættelsesområde vil være Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet i afdelingen Befæstelser, hvor du ansættes i Anlægs- og driftsdivisionen på adressen Guldalderen 12, 2640 Hedehusene (Fløng).
 
Læs mere:
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ghita Berg på telefon 7244 7141 eller 2290 7024.
 
Er du interesseret?
Send din ansøgning snarest muligt dog ikke senere end onsdag den 17. januar 2018. Vi forventer at afholde samtaler i uge 4.
 
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg”. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

location_on
Arbejdssted
Hedehusene
keyboard_arrow_up
Startdato
22. december 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
17. januar 2018
phone
Kontakt
Ghita Berg
Tlf.: 7244 7141
work
Type
Fastansættelse