Jobbet "Ingeniør med ansvar for processikkerhed i gastekniske anlæg" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vær med til at sikre, at hensynet til kvalitet, sikkerhed og miljø indgår i alle faser fra koncept til idriftsættelse og vedligehold af anlæg i det danske gastransmissionssystem. Som vores nye sikkerhedsingeniør bliver du en del af et stærkt fagligt miljø hos Energinets gassystemoperatør TSO-GAS. Du medvirker til at gennemføre Baltic Pipe-projektet, som er det største infrastrukturprojekt i det danske naturgassystem i nyere tid, ligesom du medvirker til, at sikkerheden på alle nye og eksisterende anlæg er i top. Din nye arbejdsplads bliver på vores kontor i Ballerup.

Specialistrolle med fokus på risikostyring
Du indgår i afdelingen Teknik og Proces, som er en ingeniørafdeling bestående af seksten engagerede kolleger med arbejdsområder inden for el/instrumentering, mekaniske komponenter, røranlæg/-ledninger, procesudstyr, sikkerhed, emissioner m.m. Vi er en teknisk bygherrefunktion og sikrer i samarbejde med søsterafdelinger, at Energinets gasanlæg bygges, drives og vedligeholdes optimalt gennem vores Asset Management-system. Dine opgaver vedrører både risikostyring i Baltic Pipe-projektet, nye anlæg i omstillingen til grønne gasser og eksisterende proces- og røranlæg, herunder flere anlæg under risikobekendtgørelserne.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • Tilrettelægge og aktivt deltage i HAZIDs, HAZOPs og risikoworkshops med opfølgning og monitorering af afhjælpende foranstaltninger.
  • Udarbejde tekniske kravspecifikationer til funktionel sikkerhed i henhold til standarderne DS/EN 61508 og 61511.
  • Udføre kvalitative og kvantitative risikoanalyser samt konsekvensanalyser for gasudslip, brand og eksplosion.
  • Udføre arealklassifikationer og SIL-klassifikation.
  • Videreudvikle procedurer og processer relateret til risikostyring i sikkerhedsledelsessystemet

I jobbet indgår du i et tæt samarbejde med andre QHSE-funktioner i organisationen og hjælper øvrige projektdeltagere med risikostyring. Samtidig indgår du som høringspart på relevant dokumentation, ligesom du rådgiver og assisterer ved projektering og myndighedsbehandling. Sideløbende varetager du relevant koordinering i forbindelse med myndighedstilsyn. Du bruger din viden inden for processikkerhed til at sørge for, at arbejdet gennemføres i henhold til planer, beskrevne krav til sikkerhedsniveau m.m., så driftsorganisationen kan overtage anlægget til drift med den ønskede sikkerhed og al tilhørende dokumentation.

Rejseaktivitet til Energinets kontorer og anlæg bl.a. i Fredericia og Egtved må påregnes, ligesom rejser til udlandet i forbindelse med internationalt arbejde også kan forekomme.

Glæd dig til et spændende job i en organisation, som vægter faglighed og udvikling højt, og hvor du får både indflydelse og ansvar. Derudover bliver du en del af et uformelt miljø, som er præget af højt humør og positive samarbejdsrelationer.

Kvalitetsbevidst ingeniør med gode samarbejdsevner
Du er uddannet civilingeniør eller cand.scient. med interesse inden for processikkerhed på olie-/gastekniske anlæg. Du har gerne erfaring inden for risikohåndtering. Har du også erfaring med design, drift og sikkerhedsledelse af olie-/gastekniske anlæg samt kendskab til relevante standarder inden for området, er det en fordel – ellers vil det være et mål for dit virke i jobbet. Desuden taler og skriver du flydende dansk og besidder gode skriftlige formidlingsevner samtidig med, at du behersker engelsk i skrift og tale.

Som person er du struktureret og kvalitetsbevidst i udførelsen af dine opgaver. Samtidig tager du ejerskab og formår at stille kvalitetssikrende krav. Endelig har du gode kommunikations- og samarbejdsevner og værdsætter at være en del af et socialt og fagligt fælleskab med fokus på videndeling og sparring.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket "ansøg", så vi har den senest 13. marts 2020. Vi forventer at holde samtaler 23. marts 2020. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Torben Larsen på telefon 2333 8710 eller senior risikoingeniør Hanne E. Olafsen på telefon 3067 4707 Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder