Jobbet "Ingeniør / Maskinmester til Forsvarets containerbaserede operative specialkapaciteter ved KALA, FMI" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du arbejde med projektanskaffelse, udvikling, modifikation og drift af Forsvarets specialcontainere? - Og er du en ressourcestærk faglig ingeniør eller maskinmester? Så har vi en spændende og udfordrende stilling som tilbyder faglige udfordringer, en blanding mellem teknisk know-how og praktisk anvendelighed i en alsidig og udfordrende hverdag med bred kontaktflade både internt i Forsvaret og eksternt med leverandører.

Om os
Kapacitetscenter Lejr- og sanitetsmateriel beskæftiger 18 medarbejdere både militære og civile. Sektionen består af en chef, souschef, teamleder og 15 teknisk sagsbehandlere.

Vi har ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre anskaffelser og modifikationsopgaver inden for vores materiel område, ligesom vi efterfølgende er systemansvarlig for drift af materielsystemerne og bortskaffelse. Det er os der har ansvaret fra ”vugge til grav”, alt sammen i samarbejde med vores brugere og operative enheder i hele Forsvaret.

Vores samlede kapacitetsansvar i sektionen omfatter: Telte, Containere, Klimamateriel, Mobilt tank- og brændstofmateriel, Feltkost, Generatorer, vandrens og opbevaring samt Sanitetsmateriel.

Om stillingen
Du bliver en del af et team på 11 medarbejdere, der alle har modifikation, anskaffelse, drift og udfasning af containere og containermateriel som fællesnævner. Containerne er i vid udstrækning specialcontainere, som skræddersyes til Forsvarets enheders behov for at kunne indsættes mobilt worldwide i operationer.

Du skal være teknisk systemansvarlig på containermaterielsystemer, udarbejde løsninger til materieltekniske ny fremstillinger, idriftsætte materiellet, løse problemstillinger ved eksisterende containertyper, samt kunne rådgive kunder/brugere på det tekniske niveau inden for containerområdet.

Du vil skulle indgå i projektteam, hvor du vil blive ansvarlig for den tekniske del i anskaffelse af en række specialcontainere. Du vil være ansvarlig for at omsætte brugernes behov til tekniske krav, som potentielle leverandører vil skulle honorere.

Interesse eller viden inden for køl- og pneumatik i forbindelse med affugtnings- og klimaanlæg er ønskeligt, men ikke et krav.

Arbejdsopgaverne og de efterspurgte kompetencer til løsning af disse spænder meget bredt.

Dine primære opgaver bliver følgende:

  • Have ansvaret for egne containermaterielsystemer fra ’vugge til grav’.
  • Kundekontakt. Tæt dialog med Forsvarets enheder. Både i forbindelse med design og udfærdigelse af kravspecifikationer til brug for udbud af nye containertyper og efterfølgende i forbindelse med indfasning til den operative brug.
  • Leverandørkontakt/-samarbejde med danske og udenlandske leverandører i forbindelse med udbudsproces, rammeaftaleindgåelse, konstruktionsproces, prototypeopbygninger, serieproduktion, test og kvalitetssikring, fabriksuddannelser, reklamationsbehandling, systemudvikling m.v.
  • Løbende udvikle og optimere dine materielsystem ansvarsområder.
  • Deltage i controlling og opfølgning på driften af eksisterende materielsystemer.

Kompetenceudvikling vil ske ved sidemandsoplæring fra de andre medarbejdere i sektionen samt ved efteruddannelse.

Du får en stor kontaktflade internt i Forsvaret og vil blandt andet skulle samarbejde og koordinere med andre tekniske specialister, operative enheder ved primært Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet og Beredskabsstyrelsen, værksteder, indkøbere, handelsjurister og administrativt personale, som en naturlig del af din opgaveløsning.

Der er rejseaktivitet forbundet ved stillingen og kørekort til personbil er påkrævet. Der vil både være tale om indenrigsrejser til Forsvarets øvrige etablissementer og udlandsrejser i forbindelse med leverandørbesøg.

Om dig
Du er uddannet maskinmester, ingeniør – f.eks. maskin-, stærkstrøm- eller bygningsingeniør eller anden relevant akademisk uddannelse indenfor området gerne med erfaring med opgaver indenfor konstruktion, energi/indeklima, arbejdsmiljø, statik og el.

Du arbejder struktureret og er god til at prioritere mellem de daglige opgaver. Du kan både indgå i et effektivt teamwork med andre kollegaer, men også selvstændigt løse forskelligartede opgaver og sikre, at de bliver fulgt til dørs.

Du er god til at kommunikere, og kan formulere dig på skrift og tale såvel på dansk som på engelsk. Brug af IT-værktøjer er en selvfølge for dig og erfaring med SAP/R3 vil være en stor fordel.

Det vil endvidere være en fordel, hvis du har kendskab til projektarbejde (Forsvaret anvender Prince 2), ligesom erfaring med forhandling og mødeledelse vil være et plus.
Viden og færdigheder inden for udvikling og produktion af specialcontainere eller tilsvarende vil blive vægtet særligt positivt.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst.

Der vil i forbindelse med ansættelsen være mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit faste tjenestested vil være i Ballerup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til CH MJ Kristensen, Anders Givskud på tlf. +45 2516 4241 eller på e-mail FMI-LA-CHSLS@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-mes@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 14. august 2022, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler ugerne derefter. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket. For at komme i betragtning til stillingen bedes du vedhæfte ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær venligst opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) fungerer som materielfagligt videnscenter og logistisk myndighed. I samarbejde med Forsvarskommandoens underliggende værnsstabe sikrer FMI rettidig støtte og forsyninger til Forsvarets igangværende operationer i ind- og udland. Det er FMI´s opgave at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materielkapaciteter for alle Forsvarets myndigheder lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til støvler, feltrationer og lommeknive. FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk