Gå til hovedindhold
Jobbet "Ingeniør eller økonom til understøttelse af ministerienes mål for energieffektivisering" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du ingeniør eller økonom? Og har du interesse for energieffektivisering?
 
Vi arbejder for, at regeringens langsigtede mål om uafhængighed af fossile brændsler i 2050 kan nås omkostningseffektivt. Det kan kun ske ved, at der også gøres en markant indsats for mere effektiv udnyttelse af energien.  
 
Om jobbet 
Du skal dels arbejde med energieffektivisering i staten, dels indgå i et team der varetager enhedens økonomi, og endelig skal vi 2018/2019 sikre, at en række større virksomheder udfører energisyn. 
 
Dine primære opgaver er derfor at  

  • understøtte ministerierne i at nå deres mål for energieffektivisering 
  • rapportere til minister og Folketing om statens samlede energieffektivisering 
  • løbende medvirke til styring af og rapportering om enhedens budget 
  • medvirke til at sikre at virksomheder gennemfører energisyn på en måde, der giver værdi for virksomhederne. 

Du kommer til at arbejde i en enhed som både har drifts- og udviklingsopgaver. Dine opgaver er både af udadvendt og af mere intern karakter.  
 
Om dig 
Du er en god holdspiller, der trives med at være en del af et team. Vi lægger vægt på, at du har gode samarbejdsevner, og er åben over for nye opgaver. Men vigtigt er det også, at du brænder for energieffektivisering og har det rette drive i løsningen af dine opgaver sammen med gode kolleger. Du skal kunne forstå og formidle komplekse problemstillinger på en letforståelig måde.  

Energiområdet er komplekst. Det er derfor afgørende, at du er stærk inden for dit faglige område og at du har en bredere forståelse, så det arbejde du leverer i samarbejde med kolleger, har økonomiske, juridiske, tekniske og politiske facetter med. 

Om os 
Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald. 

Vi lægger stor vægt på at være en lærende organisation - det gælder alle medarbejdere. Derfor vil du som nyansat indgå i et fagligt team, hvor du samarbejder med og lærer af gode kolleger. 

Løn- og ansættelsesvilkår  
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i Staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtigelse afhængig af erfaring og kompetencer.   
 
Ansættelsesområdet er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende institutioner.  
 
Kontakt  
For yderligere information, er du velkommen til at kontakte afdelingschef, Henrik Andersen på telefon 4013 3740.  
 
Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.  
 
Ansøgning  
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis snarest eller senest den 12. december 2017.  

Vi holder samtaler løbende.   

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder