Jobbet "Ingeniør eller lignende med interesse for flyvesikkerhed" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kunne du tænke dig at blive en del af Naviairs ATM Projects & Engineering og arbejde med flysikkerhed og Safety Management aktiviteter? Så tilbyder Naviair lige nu en spændende stilling med masser af spændende opgaver og udviklingsmuligheder.

Stillingen
Dine opgaver kommer til at spænde bredt helt fra selvstændige analytiske opgaver og præsentation af sikkerhedsrelaterede emner, over deltagelse i udbudsforretninger med udarbejdelse af systemernes sikkerhedskrav og kontraktforhandlinger med leverandørerne, til den afsluttende systemimplementering i Naviairs operative driftsmiljø. Vi forventer derfor, at du kan skabe resultater både ved selvstændigt initiativ og i samarbejde med andre, samt at du kan forholde dig kritisk til udsagn og kan argumentere sagligt både verbalt og skriftligt.

Som ansvarlig for projekternes Safety Management aktiviteter er du med til at garantere, at Naviairs operative systemer opfylder både vores egne og omgivelsernes krav til vores systemers sikkerhed. Dette opnår vi i tæt kontakt med leverandører, samarbejdspartnere samt slutbrugere og myndigheder, så du kommer derfor til at arbejde i et projektmiljø præget af samarbejde mellem mange forskellige fagområder, både nationalt og internationalt.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse som ingeniør eller tilsvarende gerne indenfor fagområder der indeholder sikkerheds- eller missionskritiske elementer, fx indenfor brancher som medico, transport, energi eller rumfart. Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring indenfor ovennævnte områder.

Du har måske kendskab til emner som software eller systemudvikling, HMI-problematikker, distribuerede systemer, datasikkerhed eller måske til værktøjer og metodikker til gennemførelse af risiko/safety analyser af komplekse systemer som fx FMEA eller FTA. Det er ikke så afgørende, så længe du personligt har en reel interesse for flyvesikkerhed, har gode samarbejdsevner, er dygtig til at formulere dig og ikke mindst har forståelse for det komplekse samspil mellem mennesker, udstyr og procedurer.

Om ATM Projects & Engineering
Du vil blive teamet op med to øvrige Safety Management specialister i vores samlede udviklings- og projektafdeling med ca. 40 medarbejdere som dels deltager i luftfartens tværnationale udviklingsprojekter, dels specificerer, indkøber, tester og idriftsætter fremtidens lufttrafikstyringssystemer. Vores fokus er altid på flyvesikkerhed, miljø og omkostninger.

Bliver du vores nye kollega kan vi tilbyde dig muligheden for at indgå i en dynamisk, fagligt orienteret organisation under løbende udvikling. Du vil komme til at deltage i komplekse projekter, der vil stille store krav til både dine personlige og faglige kompetencer, så vi vil naturligvis tilbyde dig gode muligheder for målrettet faglig og personlig kompetenceudvikling.

Og ikke mindst: så vil du gennem arbejde med systemer, hvis drift er kritisk og vital for hele den danske flytrafik få en væsentlig rolle for fremtidens flyvesikkerhed i Danmark.

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden udgør gennemsnitlig 37 timer pr. uge.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen er tilpasset jobbet og bliver fastsat på et niveau der afhænger af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden ”Hemmeligt” (NATO SECRET) i Naviair.

Du må forvente ca. 20 rejsedage i Europa per år.

Ansøgning og samtaler
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingschef Frank K. Christensen på telefon 3247 7984.

Klik på ”Ansøg” og send en motiveret ansøgning og dit CV samt eventuelle bilag senest søndag den 15. september 2019.

Første samtaler forventes afholdt i uge 39.

Der kan indgå test i ansættelsesproceduren.

Naviair ser mangfoldighed som en styrke og vi opfordrer derfor alle interesserede og kvalificerede, uanset alder, køn, race, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder