Ingeniør eller lign. søges til vejmyndighedsområdet i Gladsaxe Kommune
Vil du med på holdet i Gladsaxe Kommune, som er helt i front på den grønne omstilling inden for trafik- og mobilitetsområdet. Har du lyst og kompetencer til at arbejde med de mange forskellige opgaver, som vi løser som vejmyndighed på trafikområdet, så søg én af de to stillinger hos os og bliv en del af et stærkt fællesskab.

Gladsaxe Kommune er en spændende og visionær kommune, der arbejder med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling via Gladsaxestrategien. Vi har fokus på at gøre en forskel lokalt, der gavner globalt. Det gør sig også gældende i vores ambitioner inden for trafik og mobilitet – både i den konkrete sagsbehandling, de store projekter og alt det som ligger derimellem.

Du vil komme til at arbejde med
Du vil blive en del af afdelingen for Trafik og Mobilitet, som arbejder ambitiøst, engageret og innovativt blandt andet ved at fremme den grønne omstilling inden for transportområdet. Som vejmyndighed spænder vores opgaver bredt inden for trafik og mobilitet, lige fra planlægning og ledelse af anlægsprojekter, til den konkrete sagsbehandling.

Vi lægger vægt på den gode borgerkontakt og vi svarer ikke kun med paragraffer, men med den helhedsorienterede løsning med udgangspunkt i, hvor borgeren befinder sig.

I begge stillinger vil hovedfokus være vejmyndighedsområdet og afhængig af din erfaring, ekspertise og interesser vil du komme til at arbejde med:

Faglig ekspert med juridisk flair

  • Fagekspert indenfor vejmyndighedsområdet herunder bidrage generelt i afdelingen med juridisk bistand vedr. vejlovgivning
  • Udvikling af el-ladestander infrastruktur til gavn for den grønne omstilling
  • Projektleder for udvikling af trafiksignaler herunder at styre rådgivninger og leverandører
  • Projektsamarbejde på tværs af afdelingens opgaveportefølje med afsæt i konkret sagsbehandling på vejområdet
  • Dialog med borgere, politikere og andre interessenter.

Kommende specialist med interesse for vejmyndighedsområdet

  • Dialog med borgere og myndighedsbehandling inden for vejområdet
  • Gravetilladelser, hvor du både vil få ansvaret for myndighedsarbejde bag skærmen og efterfølgende tilsyn med de konkrete projekter. Vi lægger stor vægt på trafikafvikling og koordinering med de andre nærliggende projekter, herunder letbaneprojektet.
  • Projektsamarbejde på tværs af afdelingens opgaveportefølje med afsæt i konkret sagsbehandling på vejområdet
  • Myndighedsbehandling af el-ladestander infrastruktur
  • Varetagelse samarbejdet med trafiksignalleverandøren
  • Besvarelse af henvendelser fra borgere, politikere og andre interessenter.

Hvem er du?

Faglig ekspert med juridisk flair

  • Relevant uddannelse med 5-10 års erfaring eller gerne mere
  • Solid viden og erfaring indenfor vejmyndighedsområdet
  • God viden og erfaring indenfor det juridiske omkring vejloven
  • Gerne viden og erfaring om ellade infrastruktur og trafiksignaler
  • Gerne viden og erfaring med anlægsprojekter
  • Gerne erfaring fra en politisk/offentlig/kommunal organisation med politisk sagsbehandling

Det er en fordel, hvis du har et særligt godt kendskab til det vejjuridiske område herunder bl.a. lov om private fællesveje, lov om offentlige veje og bekendtgørelse om afmærkning.
 
Kommende specialist med interesse for vejmyndighedsområdet

  • Ingeniør eller anden relevant uddannelse, nyuddannet eller med nogle års erfaring
  • Viden og lyst til arbejde med vejmyndighedsområdet
  • Gerne viden og erfaring om ellade infrastruktur
  • Gerne viden og erfaring om trafiksignaler
  • Gerne viden og erfaring med mindre anlægsprojekter
  • Gerne erfaring fra en politisk/offentlig/kommunal organisation med politisk sagsbehandling.

Du skal gerne have en lyst til at udvikle dig inden vejmyndighedsområdet. Vi sørger for god oplæring og der er god mulighed for videre kompetenceudvikling.

For begge stillinger gælder, at vi lægger vægt på at du som person er hjælpsom, humoristisk og omgængelig. Du er god til at kommunikere, samarbejde, sætte dig ind i nyt stof og husker at lytte højt. Du er selvstændig, kvalitetsbevidst og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde til tiden i samarbejder på tværs i en politisk ledet organisation.

Hvad tilbyder vi?
Vi er en arbejdsplads med spændende og varierede opgaver i en engageret afdeling, der dagligt leverer god sagsbehandling og målrettet understøtter den politiske dagsorden for grøn omstilling. I afdelingen er vi både nyuddannede og mere erfarne kræfter, som alle hjælper hinanden i en travl hverdag. Vi pt. er 14 ansatte i afdelingen for Trafik og Mobilitet, som er en del af By- og Miljøforvaltningen.

Afdelingen beskæftiger sig i øvrigt med trafiksikkerhed, fremkommelighed, signalanlæg, mobilitet, parkering, busbetjening, støj, vejbelysning, cyklisme, anlægsprojekter og andre opgaver inden for trafik- og mobilitetsområdet. Der er en god portion af forskellige kompetencer og høj faglighed, og vi er gode til at sparre med hinanden og se sagerne fra forskellige vinkler.

Vi har en sjov og uformel arbejdsplads, hvor vi har en god balance mellem det sociale og faglige. Der er højt til loftet og der er plads til alle med en uformel omgangstone, som er med til at gøre det sjovt at gå på arbejde.

By- og Miljøforvaltningen består af cirka 120 medarbejdere fordelt på en: Byafdeling, Miljøafdeling, Afdeling for Trafik og Mobilitet, Driftsafdeling og et Sekretariat for erhverv, vækst, økonomi og udvikling.

Vi tilbyder et udfordrende og afvekslende job på en ambitiøs og dynamisk arbejdsplads med mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi har adgang til frokostordning, adgang til kommunens idrætsfaciliteter og mulighed for hjemmearbejde i op til 2 dage om ugen.

Løn og ansættelsesvilkår
I begge stillinger vil du blive ansat i en fast stilling med 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår er efter overenskomst med mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. Tiltrædelse snarest eller senest den 15. august 2022.

Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om stillingen, så ring til teamleder Asger Fischer Mølgaard telefon 39 57 58 74 eller afdelingschef Jacob Pryds Winkel, telefon 39 57 58 60.

Ansøgning
Send din ansøgning med relevant dokumentation senest den 29. maj kl. 22.

Dokumentationen må, ud over CV med angivelse af uddannelse, gerne indeholde referencer om tidligere ansættelser. Første samtalerunde vil for begge stillinger blive afholdt onsdag den 8. juni eller fredag den 10. juni og anden samtalerunde vil blive afholdt tirsdag den 14. juni.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.

I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.