MEC udvikler og producerer switches til printmontage, og da hovedparten af processerne foregår in house, er der derfor brug for en bred forståelse for materialer og fremstillingsprocesser.

Vi har selv eget plaststøberi, stanseri og flere samlelinjer, både til højvolumenproduktion og specialprodukter og vi arbejder med meget små emner med ekstremt høje krav til detaljer, nøjagtighed og præcision.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Formgivning (surfacemodellering) i Inventor.
  • Arbejde med materialer som PC, ABS, PPS og PA, samt metal og andre dekorative materialer.
  • Dekoration og overflader (UV print, laserteknologi m.v.)
  • Belysning og lightguides.

Du bliver en del af et team på i alt 3 kollegaer i vores PTA/R&D-afdeling, som arbejder tæt sammen med vores dygtige medarbejdere i produktionen, værkstedet og i kvalitetsafdelingen.

Kvalifikationer
Du er uddannet ingeniør, designer eller tekniker, du har en solid erfaring i konstruktion af plastemner og kan nikke genkendende til at:

  • Du er vant til at drive udviklings og forbedringsprojekter.
  • Det er en fordel at du har erfaring med APQP, DFMEA, PFMEA.
  • Du har interesse i bæredygtigt design.
  • Du har erfaring med 2D- og 3D-modellering i CAD.
  • Du begår dig ubesværet på dansk og engelsk.
  • Du arbejder struktureret og systematisk.
  • Du gar gode samarbejdsevner, også i forhold til produktionspersonalet

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør, Dan Larsen på tlf. 30 66 50 20.
Hvis du gerne vil være en del af et team af dygtige og dynamiske kolleger i en uformel organisation, så send din ansøgning gerne vedlagt relevante eksamensbeviser til vores HR chef – Henrik Boye, på mail: henrik.boye@apem.com

Det er en fordel at sende ansøgningen så hurtigt som muligt, da vi vil indkalde til samtaler løbende. Når vi har fundet vores nye kollega, vil opslaget blive taget ned.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

MEC ApS
MEC ApS udvikler, producerer, og markedsfører kvalitetskontakter, hvor mere end 95 % af produktionen eksporteres til ca. 35 lande verden over. Vi udvikler kontinuerligt nye produkter, både efter egne ideer og i samarbejde med vores kunder. Vi er ca. 50 ansatte i Danmark, fordelt på udvikling, produktion, salg og administration, og vi er et datterselskab i den Franske APEM Koncern, der er en af verdens førende omskifterproducenter. Besøg os på www.apem.com