Jobbet "Ingeniør, der er specialist i radio/satellit kommunikationsudstyr" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Interesserer du dig for radio/satellit kommunikation teknologi, og kunne du tænke dig fremover at arbejde som systemansvarlig for Forsvarets radio/satellit kommunikation, så er det dig, vi har brug for i Værnsfælles kommunikations- og krypto område ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup. Vi søger en ingeniør, der er specialist i radio/satellit kommunikation.

Om os
Vi er en sektion med 16 medarbejdere i Kapacitetscenter Kommunikation & Krypto ved Værnsfælles Forretningsområde ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, som beskæftiger sig med anskaffelse, drift og vedligehold af Forsvarets kommunikation og kryptoudstyr, som anvendes til lands, til vands og i luften såvel i Danmark som under internationale missioner. Vores ansvar omfatter landbaserede HF, UHF og VHF antenner og radioudstyr, satellit jordstationer og satellit terminaler, taktiske datalink systemer samt krypto- og tempest materiel.

Medarbejderne har en stor berøringsflade, såvel internt i organisationen, som eksternt med operative brugere, nationale og internationale leverandører, samt samarbejdspartnere.

Vi arbejder i storrumskontor, hvilket giver et dynamisk og samarbejdsorienteret miljø med fagligt engagerede kollegaer.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og har en uformel omgangstone i afdelingen.

Om stillingen
Med en ansvarlig og struktureret tilgang skal du blandt andet løse opgaver som at:

  • Varetage teknisk opgaveløsning på problemstillinger inden for satellitkommunikation (herunder satellit terminaler og jordstationer) og radiokommunikation (herunder UHF/VHF radioer og antennemateriel) på akademisk niveau.
  • Udarbejde tekniske og økonomiske analyser.
  • Foretage markeds- og leverandørundersøgelser samt forhandling med interne og eksterne myndigheder og organisationer i forbindelse med anskaffelses- og modifikationsprojekter.
  • Anskaffe og idriftsætte udstyr, herunder planlægge, tilrettelægge og gennemføre systemtests og udarbejde dokumentation.
  • Udarbejde tekniske kravspecifikationer, logistiske vurderinger og vedligeholdelseskoncepter.

Du vil få spændende udfordringer og vi klæder dig på til at bestride jobbet.

Der skal påregnes begrænsede rejseaktiviteter i forbindelse med deltagelse i opgaveløsningen samt møder med vores samarbejdspartnere i ind- og udland.

Om dig
Du har en uddannelse som ingeniør med speciale i radiokommunikation, eller har anden teknisk uddannelse inden for radiokommunikation, suppleret med flere års erfaring i radio- eller satellitkommunikation.

Det forventes, at du har en bred teknisk viden indenfor satellit- og radioudstyr og erfaring med kommunikationsprotokoller samt elektriske interfaces. 

  • Du er i stand til selvstændigt at kunne håndtere omfangsrige og komplekse sager.
  • Du arbejder struktureret og er god til at planlægge og prioritere mellem de daglige opgaver samt bevare overblikket i en hektisk hverdag.
  • Du er en god kommunikator og velformuleret, både mundtlig og skriftligt.
  • Du trives både som en proaktiv og fleksibel teamplayer og som en person, der selvstændigt kan følge opgaverne til dørs.
  • Du har interesse for internationalt samarbejde og besidder engelskkundskaber på højt niveau.

Anvendelse af IT er et naturligt værktøj for dig, og har du kendskab til SAP/R3 vil det være en fordel.

Opgaverne i sektionen udvikler sig til stadighed, hvorfor du skal være fleksibel og omstillingsparat. 

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten, basistrin 4-8 afhængig af din anciennitet. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg afhængig af dine kvalifikationer i forbindelse med ansættelsen. Dertil kommer den arbejdsgiverfinansierede pensionsordning på 17,1 %.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Værnsfælles Kommunikation og Krypto Ming Yun Shan på telefon 7281 5231.

Hvis du vil vide mere omkring løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR- konsulent Conny Ventrup på telefon 7281 9134.

Ansøgningsfristen er den 13. januar 2019. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter, som uddannelsesbevis mv.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder